Suverænitet og EU – en reportage fra Bruxelles


Europa & Verden


 

Af Jacob Kolle Nielsen, Jacob Vikkelsøe, Benjamin Rosborg og Jakob Elnegaard

Vi ankom til den grå masse af beton, stål og glas kaldet EU’s hovedkvarter, som ligger i storbyen Bruxelles. Noget af det første, vi bed mærke i ved den lille stat i byen, var de mange ansigtsløse jakkesæt, som hastede ind og ud af bygningerne. Det skabte et øjeblikkeligt indtryk af monotone arbejdsrytmer. Bygningerne med de store glasfacader er hele EU’s centralmagt. Man bliver mødt med en følelse af afmagt, når man står som enkelt individ foran det enorme lovgivningsapparat med de mange grå toner. Glasbygningerne i EU burde være nemme at gennemskue, men i stedet fremstod de som en kompleks og uforståelig enhed. Ikke desto mindre har EU’s professionalisme medført flere gode ting, end vi egentlig tænker over. For eksempel har organisationen sunket priserne på smartphones for os EU-borgere samt ophævet toldgrænser og forretningshæmmende afgifter imellem landene i EU.

 

I forbindelse med vores tur til Bruxelles skulle vi sætte et af EU’s problemstillinger under debat. Vi havde derfor valgt at fokusere på staternes suverænitet. Den overordnede problemstilling, som vi ville afdække, lød følgende: Afgiver Danmark for meget suverænitet til EU? Selve planen for forløbet var at interviewe den evigt aktuelle Morten Messerschmidt (DF), når det kommer til spørgsmål om EU. For at skabe et fyldestgørende interview måtte vi se os nødsaget til at reflektere over selve emnet. Kigger man på lovgivningen, må man indse, at Danmark og de andre medlemslande er særdeles påvirket af unionen. Hele 90% af alle EU’s love bliver aldrig behandlet af det danske folketing, før de bliver blåstemplet. Hertil kan man spørge, om medlemslandene efterhånden er faldet i staver og bare følger med systemet? Det lader til, at det danske folketing marginaliseres, idet lovgivningen i stigende grad placeres i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

 

Vender man derimod blikket mod alt det, som holder landene i Europa sammen, virker EU pludselig som en velsmurt maskine. For ikke at miste sin betydning på verdensplan er det nødvendigt for Europa at samarbejde om blandt andet fælles aftaler. Set i lyset af den stigende globalisering kommer Europa til at udfylde en langt større rolle ved at vise sig som en enhed. Ikke nok med det. Flygtninge strømmer hen over Middelhavet for at nå til de europæiske grænser. Og hvordan løser vi et af de største flygtningeproblemer i nyere tid? Som Jean-Claude Juncker pegede på i sin ”State of The Union” tale[1], er det bestemt ikke ved at lade Tyskland stå med ansvaret alene, men tværtimod at stå sammen om det. Han er tilhænger af den omstridte kvoteplan, der, i praksis, vil styrke EU’s formynderiske karakter i endnu højere grad. Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), som agerede foredragsholder i et pakkede konferencelokale under vores besøg til Europa-Parlamentet, er dog heller ikke enig med Europa-Kommisionsformanden i sin betragtning af, hvordan man kan løse problemet med de store flygtningestrømme. Dette er dog snarere på et mere pragmatisk grundlag end en ideologisk overbevisning, at hun ser skævt på Jean-Claude Junckers løsningsforslag.

 

Den EU skeptiske Europa-Parlaments politiker Morten Messerschmidt har et andet forslag, der afspejler hans politiske overbevisning. Han foreslår, at vi opretter camps i nærliggende lande med styr på infrastrukturen såsom Marokko, hvor de syriske flygtningene kan bo, imedens krigen raser. I vores interview med den holdningsstærke politiker kommer vi ind på hans tanker om EU og suverænitet.

[1] http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-15-5614_en.htm