EURO I DK – EN REPORTAGE FRA BRUXELLES

Kl. er 8:02 om morgen d. 16 september 2015. Vi baner os igennem gaderne og mængderne af mennesker og biler i Bruxelles alt imens vi høre byens øjne åbne på klem og gøre sig klar til en ny dag i Europas sags tjeneste. Den overdådige larm af biler og de vrimlende menneskemængde sætter scenen for dagens besøg ved EU-parlamentet. I dag skal vi være en del af den daglige rutine af det halve kaos, hvor den eneste sikkerhed ved en tidsplan er, at den umuligt kan blive overholdt. Alt dette ved vi allerede, og vi er derfor kommet afsted før den store EU-maskine har fået startet motoren på ny for en ny dag. Søvnige og halvvåde ankommer vi til EU-parlamentet og fulde af forventninger for hvad besøget og dagen ved bringe.

Efter en del ventetid, en langsommelig rundvisning samt et oplæg fra en gruppe lobbyister træder vi ind i et rum, hvor kort efter Morten Messerschmidt, dansk europaparlamentariker, kommer og fylder det ellers så tomme rum ud med politik, vittigheder med jævne mellemrum og euro-snak. Nu begynder det – den uendelige debat om Danmark skal med i Euroen eller ej.

En opskrift på kaos

Messerschmidt hesiterede ikke i et splitsekund i sit svar på en af elevernes spørgsmål om de største problemer ved eurozone-samarbejdet. Det var tydeligvis en sag, som han var meget passioneret omkring, og han lagde da også med at proklamere, at hvis vi bare havde lyttet til ham og hans parti for et par år siden, så ville EU aldrig nogensinde være kommet i denne situation.

Rekordholderen for personlige stemmer ved et dansk Europaparlamentsvalg lagde ud med at fremhæve diversiteten i eurozone økonomierne, og i den forbindelse gav han også en hård kritik af stabilitetspagten, der er en bindende aftale indgået mellem de medvirkende lande om en fælles “harmonisering” af økonomierne. Nærmere bestemt betyder dette at økonomierne ikke må have et løbende underskud på mere end maks 3 %, og landenes offentlige gæld må maks udgøre 60 % af BNP.
Økonomiernes store kompleksitet vil naturligvis resultere i valutariske udsving, fortsætter Messerschmidt. De bagvedliggende årsager (faktorer såsom; korruption, uddannelsesniveau, erhvervsfrekvens og arbejdsmarkedsdeltagelse) til disse udsving vil ikke forsvinde, bare fordi den nationale valuta gør det.
Den europæiske repræsentant for Danmarks største parti forklarer videre, at der er en stor forskel mellem valutakurserne for de nordlige og sydlige lande i Europa. Sidstnævnte vil altid have en lavere valutakurs end euroens fastlåste kurs grundet deres ringe produktion ift. resten af Europa. Dette er katastrofalt for de pågældende landes konkurrenceevne, da priserne derfor er langt højere end de burde være.
Til sidst opsummerer det politiske stjernefrø sine argumenter i form af den største problemstilling ved hele eurozone-samarbejdet samt den primære grund til at han på det stærkeste fraråder Danmark til at gå ind i samarbejdet: Euroen har stadig ikke formået at få gjort has på forskellene mellem landenes økonomier. Messerschmidt tror faktisk slet ikke, at dette er en mulighed, da han peger på at man ikke kan lave direkte lovgivning, der udjævner disse forskelle. En årsag såsom korruption er næsten umulig at bekæmpe, men dog vigtig ift. landenes økonomiske kapaciteter. I samme pessimistiske, men dog også svagt humoristiske toneleje afslutter Messerschmidt  med at beskrive euroen som en opskrift på både kaos og socialisme. To ting som ifølge ham selv lægger hinanden meget nært.

Den Danske Krone, DKK eller kr., blev indført i Danmark i 1875 og har været den officielle valuta i landet lige siden. Ifølge EU-traktaten er Danmark en af de eneste EU-medlemslande som ikke er forpligtet på noget tidspunkt, til at indføre euroen på et tidspunkt. I 2000 var der folkeafstemning omkring euroens indførsel, og der blev sagt nej med 53,2% af stemmerne, mod 46,8%. Danmark har en fastkurspolitik som blev indført 1/1-1999, da euroen blev indført i mange andre lande, så kronens valutakurs er bundet op til euroens udvikling via en såkaldt ERM II-aftale. Kronens har en centralkurs over for euroen, som svarer til 746,038 kr. pr. 100 euro. Den er beregnet ud fra centralkursen over for den gamle tyske D-mark, som kronen tidligere havde fastkurssamarbejde med. Denne fastkurspolitik har Nationalbanken overholdt til punkt og prikke, og i årene 2004-2009 var der kun udsving på -/+ 3 øre pr. euro.

ERM II er dannet for at sikre et stabilt kursforhold mellem euroen og den danske krone, men det er ikke alle som mener, at det er problemfrit. Lars Lålsson Syll, svensk nationaløkonom mener, at en stærk dansk krone har medført en svækket konkurrenceevne, inflation, høje renter samt stigende lønninger i danmark

Ved finanskrisens start, blev det besluttet blandt verdens centralbanker, at renterne skulle sænkes for at stimulere økonomien. Danmark måtte på et tidspunkt hæve renten for at fastholde fastkurspolitikken over for euroen, ifl. ERM II aftalen.

Der kan opstilles adskillige fordele og ulemper ved at have euroen som valuta i Danmark, her er de mest centrale 6 eksempler på fordele og ulemper:

Fordele:

  1. Vores erhvervsliv har ikke længere bekymringerne for at veksle tjente euro om til kroner, når man handler i samme valuta.
  2. Risikoen for en dansk inflations- og devalueringspolitik forsvinder i fremtiden.
  3. Der vil ikke være nogle udenlandske spekulanter som påvirker vores krones styrke, da euroen er for stor til at kunne spekulere mod, medmindre Warren Buffett kommer på banen.
  4. Udenrigshandlen ville formentlig stige, både eksport og import.
  5. Konkurrencen ville stige, hvilket ville medføre lavere priser på længere sigt.
  6. Vores mulighed for en øget indflydelse på EU’s økonomiske politik ville stige, da vi var en del af noget større.

Ulemper:

  1. I modsætning til i USA, hvor de taler samme sprog, så er Euro-området opdelt i forskellige sprog, og dermed er der ikke noget fælles arbejdsmarked, så det er ikke et optimalt valutaområde.
  2. Euro-lande med underskud i det offentlige kan pålægges bøder, hvilket ville skade vores samfund.
  3. At indføre euroen, ville være kostbart, da alle pengeautomater mm. skulle udskiftes.
  4. Et prishop ville ikke være underligt at få, hvis kronen erstattes, hvilket ville medføre et fald i reallønnen.
  5. En svag og ustabil euro har vi lige set, pga. Grækenland som er euro-land kørte med kæmpe underskud, og det kan hurtigt give problemer i hele eurozonen.
  6. Grundet de mange euro-lande, så er systemet forholdsvis ufleksibelt. Renten og valutakursen er ens i alle euro-lande, selvom landene er i forskellige konjunkturfaser, og egentlig havde brug for en lavere eller højere rente.

Som man kan se fra ovenforstående er der lige så meget godt som dårligt for at smelte sig ind i euro samfundet. Det er derfor ikke overraskende, at man ikke kan finde frem til en endegyldig beslutning inden for den danske front. Der er dog ikke nogen tvivl om, at beslutningen på nuværende tidspunkt falder på et nej, da der er en overvejende del af befolkningen, der gerne vil beholde kronen.  Helt konkret ses dette også ved de udtalelser, som vi fik her i Bruxelles fra både politikere fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Holdningen er altså nogenlunde entydig lige nu.

Partiernes holdninger til euroen

Dansk Folkeparti: Nej – “Euroen var aldrig danskernes projekt.”
http://danskfolkeparti.dk/Pia_Kj%C3%A6rsgaard_Euroen_var_aldrig_danskernes_projekt_

Konservative: Nej – “Tiden er endnu ikke inde til at revidere forbeholdet.”
http://www.konservative.dk/Politik/Europapolitik/Europapolitik

Venstre: Ja – “Danmark skal en dag være medlem”.
http://finans.dk/finans/politik/ECE7950405/Udenrigsministeren-st%C3%A5r-fast-Danmark-skal-med-i-euroen/?ctxref=ext

Liberal Alliance: Nej – “Vi mener, at Danmark skal styre sin egen økonomi”
https://www.liberalalliance.dk/la/eu-fred-og-frihandel/

Radikale Venstre: Ja – “Vi ønsker de danske forbehold afskaffet.”
https://www.radikale.dk/content/eu

Socialdemokraterne: Betinget ja – Først når euroen er mere stabil
http://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokraterne-foerst-euro-afstemning-om-mange-aar

SF: Nej – “Det er stadig for usikkert et projekt”
http://www.dr.dk/nyheder/indland/holger-k-danmark-boer-holde-sig-ude-af-euroen

Enhedslisten: Nej – “Det danske nej til euroen skal respekteres.”
http://enhedslisten.dk/artikel/nej-til-eu-ja-til-internationalt-samarbejde

Danskernes holdning til euroen -> 65 % ønsker at bevare forbeholdet (2014)
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb82/eb82_dk_dk_nat.pdf

Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken Europa, adskiller sig fra Morten Messerschmidt og flertallet af den danske befolkning på selve eurospørgsmålet. Han mener, at der vil være en klar gevinst for Danmark, hvis man besluttet sig for at tilslutte sig eurosammenarbejdet. Han udtrykker i sin artikel fra Finans, at der er rigtig gode ting at hente på hele gældsområdet samt det meget solidariske sammenarbejde, rent økonomisk, som man har set mellem eurolandene her på det seneste. Helt konkret er Grækenland et meget godt eksempel på dette, mener Mikkel Høegh, som dertil påstår, at euroen har reddet den græske nation. Han eftergiver og anerkender skam også visse problematikker ved hele europrojektet, men fremhæver: ”Euroen er derfor ikke bare et prestigeprojekt, men helt afgørende for velstanden, sikkerheden og de fremadrettede muligheder i EU.” Alt dette bunder og hænger sammen med det indre marked, som Mikkel Høegh mener ikke bliver udnyttet til sit fulde potentiale – langt fra, faktisk. Til det ser han euroen som værende forudsætningen for et velfungerende indre marked. Hertil siger han: ”Europa hungrer lige nu efter mere vækst og flere arbejdspladser, og adskillige økonomiske analyser viser, at det indre marked rummer et enormt uudnyttet potentiale for netop at sikre vækst og job. Derfor er det afgørende at holde godt fast i euroen, og derfor skal der ikke være færre, men flere eurolande i fremtiden. Ved østudvidelsen har de nye medlemslande også forpligtiget sig på at indføre euroen over tid.” Om man er enig med Mikkel Høegh eller ej, må man anerkende, at Europa hungre og har brug for vækst og fremgang på nuværende tidspunkt, for ikke at blive efterladt at resten af verden som buldrer derudaf. Spørgsmålet er så om Danmark vil være en del af at få sat en sådan opblomstring i gang eller nærmere vil være en del af euroen i det hele taget. Om Mikkel Høeghs påstand overhovedet er reel eller ej må tiden vise, sammen med om Danmark bliver en del af euroen.