Sct. Knuds elever har en holdning.

Jeg går i 2.g på Sct. Knuds gymnasium, og vi har i min klasse haft en længere diskussion i lyset af gårsdagens demonstrationer mod besparelser i uddannelsessystemet. Mange elever, i min klasse i hvert fald, føler sig uretfærdig behandlet. De mener, at de er blevet fejlagtigt anklaget og udstillet som dovne og uengagerede i hvad der foregår omkring dem. En elev på min skole, har i går skrevet et debatindlæg i Fyens Stiftstidende, hvor hun kommenterer på, hvad hun mener er en doven og “snotforkælet”  ungdom. Hun er utilfreds med sine klassekammerater og de andre elever på gymnasiet. Da hun mener vores eneste initiativ med at nedlægge undervisningen, er en ekstra fridag og en tur til København. I min klasse bliver der specielt lagt tryk på elevrådets manglende evne til at udføre deres “job”. Eleven udtaler på elevrådets veje, at skolen har været enige om at fortsætte undervisningen trods de andre gymnasier nedlægger deres for at demonstrere. Men mange elever føler sig snydt. Hun udstiller Sct. Knuds gymnasium som nogle ligeglade elever, der ikke ved bedre end shopping og have fridage. Og mange elever mener, at hun drager alle på Sct. Knuds ind i hendes religiøse kult af VU medlemmer. Mange elever har gået i flere uger uvidende om, at der har været intentioner om at nedlægge undervisningen, og at der var snak om en større demonstration i København. De har sammen i elevrådet aftalt at demonstrationen var ligegyldig og at største delen af gymnasiet ikke ville deltage alligevel. Men det er min klasse specielt uenige i.
De mener, at hvis der havde været et større initiativ til at inkludere eleverne i beslutningen. At eleverne havde gjort en indsats og havde deltaget i denne mega demonstration. Folk er oprigtigt utilfredse med nedskæringerne, og de kan ikke se grunden til at skære her hos os, for at øge attraktions faktoren for erhvervsuddannelser.

Jeg må ærligt indrømme, at hvis jeg var blevet spurgt i går, da lærerne tog initiativ til at strække, og eleverne jublede i kantinen om at få fri. Havde jeg haft den præcist samme holdning som min med elev der skriver debatindlægget, selvfølgelig vil vi bare have fri og lovligt slippe for undervisningen. Men i lys af den “hede” diskussion vi har haft i klassen, må jeg indrømme, at jeg har ændret holdning. Jeg tror ikke på, at alle elever er ligeglade med verden omkring dem, eller at de er “snotforkælede”. Jeg er ikke politisk enig med alle i klassen. Men jeg har altid respekteret folk med holdninger og folk der turde tale deres mening og udtrykke det i et offentligt rum. Folk der tør skrige det til verden hvis de føler sig utilfredse med noget. Og når jeg ser så mange råbe over deres frustrationer om at blive kaldt “snotforkælede” over hele Facebook , så må jeg indrømme, at jeg bliver glad. Vi er på min skole blevet til grin, og blevet til et stort tale emne i radioen og i avisen på grund af en enkelt persons farvede og indsnævrede holdning. Og oven i købet af en vores medelever.

Valdemar Ewald, 2H.