Karakterkrav til gymnasiet: Et naivt og urealistisk forslag

Af Marcus Astrup 2.h

Store dele af Folketingets politikere er i gang med, at spænde ben for hinanden i forhandlingen om det debatterede element i den nye gymnasieform, karakterkrav. Landets gymnasieelever må på nuværende tidspunkt lade sig vente på et reformeret gymnasium, og det virker for mig grotesk.

Hvorfor, spørger den nyudnævnte minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, sikkert sammen med resten af den blå blok. Det skal jeg svare dem på. Det er grundlæggende den forkerte vej at gå. At sætte en præmis op for, at man kun med et bestemt tal i gennemsnit i dansk og matematik, kan søge ind på en almen gymnasial uddannelse er hovedløst. For lige at slå det fast så er de gymnasiale uddannelser alment dannende og studieforberedende. Et ungt menneske, der er erklæret egnet og ønsker at tage en almen gymnasial uddannelse, har og skal have mulighed for det. Karakterkrav er langt fra løsningen, når man skal vurdere om unge er egnet til gymnasiet. Forestiller vi os, at en elev i fagene dansk og matematik scorer et 02 til afgangsprøven, men er erklæret egnet af uddannelsesvejleder til at tage en gymnasial uddannelse, vil et karakterkrav på 4 udelukke en elev som denne. Kan det passe, at elevens afgangsprøvekarakter udelukker, at man ikke kan udvikle sig fagligt og senere hen gennemføre en gymnasial uddannelse? Et rungende ’nej’ bør der lyde. For hvorfor er eleven erklæret egnet? Det er eleven fordi, at et ungt menneske som dette indeholder sociale- og personlige kompetencer, motivation og oftest har en indsigt i, hvad kravene til en gymnasial uddannelse er. Som nuværende gymnasieelev, der selv har oplevet at tage skridtet fra folkeskolen til gymnasiet, er det stærkt relaterbart at man går ind til uddannelsen med stor ydmyghed, motivation og vilje til at udvikle sig. Man er ikke færdig med at udvikle sig, tværtimod. Det er essensen af vores uddannelsessystem, – at videreudvikle den enkelte. Derfor kan man ikke som blå blok udelukke den enkelte elev igennem et karakterkrav på 4, 6 eller 7.

At et element som karakterkrav splitter parterne, og indførelsen af reformen bliver tvungen ud i udsættelse, undrer mig ærlig talt ikke. Det kendetegnende ved dansk politik er den mere højreorienterede del af det politiske spektrum, der gang på gang formår, at presse citronen til en sådan grad, at parterne kommer til at ligge langt væk fra hinanden og til sidst ødelægge forhandlinger som disse. I dette tilfælde tænker jeg ikke på Venstre og Konservative, som tildeles har forsøgt at tilnærme sig den tidligere regerings forslag på 02 med et karakterkrav på 4, men nærmere partier som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der henholdsvis finder et karakterkrav på 7 og 6 passende. Hertil må jeg nævne en analyse, ’karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest’ offentliggjort af arbejderbevægelsens erhvervsråd d.3 februar, der fremhæver at hvis kravene om, at hver af fagene som minimum skal være bestået med mindst 4 i gennemsnit, ville knap 13 procent af de, der blev studenter i 2013, ikke kunne have adgang til gymnasiet. Endvidere vil et krav på mindst 7 vil afskære 54 procent af eleverne.                                                                                                                                                   Hertil er man altså fra Dansk Folkeparti af den overbevisning, at karakterkravet skal være urealistisk. Og endnu værre for Liberal Alliance, så er karakterkravet på 7 i matematik og dansk eller en optagelsesprøve på lignende niveau, næsten mere naivt end resten af deres politik.

Personligt finder jeg Venstres forslag lige så langt ude i hampen, som Dansk Folkeparti og Liberal Alliances . Venstres Ellen Trane Nørby stiller selv faglige krav til gymnasiet. Krav som større adgangskrav, karakterer og større fagligt udbytte blandt den enkelte elev. Hænger det sammen? Nej selvfølgelig hænger det ikke sammen. Regeringen fremstiller faglige krav sjovt nok i takt med, at man i øvrigt planlægger at spare milliarder, der bl.a. skal tages fra nok vel Danmarks vigtigste råstof: viden og uddannelse. Hvad angår karakterne udtaler ministeren selv, at ”når man ved, at man skal have 4 for at komme ind på gymnasiet, så vil fokus være på det i folkeskolen i stedet for noget så abstrakt som at blive erklæret uddannelsesparat eller ej.” Dertil står det mig selvfølgelig klart, at ved at sætte et karakterkrav på 4 formår man at understrege alvoren af den gymnasiale uddannelse. Men at være af den overbevisning, at et karakterkrav nok skal øge fagligheden og motivere den enkelte elev, giver ingen mening. Tværtimod vil en elev finde en tilfældig karakter tilfredsstillende, og på den måde vil det blive en sovepude, der hverken motivere eller fremmer det faglige niveau yderligere. Vejen frem er, at gøre bruge af ”en tæt, personlig og konstruktiv vejledning af alle elever, der har karaktergennemsnit på mellem 02 og 7 i grundskolen”, som den tidligere gymnasieforsker, nu professor på Københavns universitet, Lars Ulriksen, så fint fremhæver i sit indlæg på gymnasieskolen.dk. Elever skal udfordres, ingen tvivl, men i forlængelse af Lars Ulriksen udtalelse mener jeg, at UU-vejlederne i stedet det for kun at tage hånd om de svage, som de gør i dag, også skal i dialog med elever fra den nedre midtergruppe om deres karakterer, og på den måde se, hvad er realistisk i forhold til videre uddannelse.

Ikke nok med, at et karakterkrav vil blive en sovepude for den enkelte folkeskoleelev, vil det ramme elever med uddannelsesfremmede hjem hårdt. Den negative sociale arv vil blive betydelig sværere at bryde og karakterkravet vil skabe en større social ulighed, og specielt med et krav på 4 til 7, vil afstanden mellem eliten i gymnasierne og alternative muligheder med lave adgangskrav øges. Er det der ønskes?

Jeg erkender blankt i denne sag, at der findes elever i gymnasiet, der er fejlplaceret. Hvordan undgår vi det? ved, at tage udgangspunkt i den tidligere regering, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstres forslag der sikrer, at alle der kommer på gymnasiet, har evnen og styrken igennem et karakterkrav på 02 i dansk og matematik og et større fokus på uddannelsesparathedsvurdering. Parathedsvurdering kommer allerede til at ske i 8. klasse så der sikres at eleven, der ønsker en gymnasial uddannelse, inden afgangsprøven får den tilstrækkelige hjælp, samt bliver bevidstgjort om, hvad det kræver. Yderligere sikrer man ved et karakterkrav på 02, at afgangsprøven kommer til at tælle noget modsat tidligere.                      Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre og Konservative – blå blok – dette forslag er vejen frem. Se for en gang skyld virkeligheden i øjne og stop med at ødelægge gymnasiereformen med jeres naive og urealistiske forslag. Det holder ikke!