Bliv klædt på til folkeafstemningen om retsforbeholdet

DSC00295

Af Valeria, Martin og Katrine J., 3h

November 2015

Den 3. december skal danskerne i stemmeboksen igen. Denne gang for at deltage i folkeafstemningen, der skal afgøre, hvorvidt retsforbeholdet skal afskaffes eller ej. Mange er dog usikre på, hvor deres kryds skal sættes. Det skyldes især en generel uvidenhed omkring, hvad retsforbeholdet egentligt er samt betydningen af valgets udfald. Da vi var på studietur til Bruxelles, fik vi forskellige politikers syn på, om vi skal stemme ja eller nej ved folkeafstemningen i december.

Efter, at flertallet af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, blev der i 1993 indgået det nationale kompromis, der gjorde, at vi kunne tilslutte os traktaten, men samtidig holde os uden for EU’s beslutninger på udvalgte områder. Der var fire forbehold i aftalen, hvoraf det ene er retsforbeholdet, som i bund og grund betyder, at Danmark ikke er med i dele af EU-landenes retspolitik. Dette gælder oftest opgaver, der varetages af EU-landenes politi og de retlige myndigheder. Forbeholdet gør sig gældende for regler på overstatsligt niveau, som f.eks. er regler vedrørende terrorbekæmpelse, konkurssager, asylregler og skilsmissesager. Regler på overstatsligt niveau er de regler, der bliver vedtaget i EU, når flertallet af medlemslandene stemmer for og som så gør sig gældende for alle medlemslandene. Det vil altså sige, at retsforbeholdet sikrer, at det danske Folketing ikke kan ende i en situation, hvor de er magtesløse, fordi de har flertallet i EU imod sig. Danmark kan dog stadig deltage i samarbejde på mellemstatsligt niveau – dvs. de aftaler hvor alle EU’s medlemslande skal stemme for, før reglerne bliver vedtaget, og hvor det danske folketinget derfor har indflydelse. Siden 1993 er der dog sket ændringer i EU-lovgivningen, hvilket har forårsaget, at Danmark i endnu mindre grad end før er med i EU-landenes retspolitik. Danmark har nu forbehold over for næsten hele det retlige samarbejde. Snart vil EU flytte politisamarbejdet Europol op på overstatsligt niveau frem for mellemstatsligt, og Danmark vil derfor ikke længere være en del af samarbejdet. Dette er en af de primære grunde til, at retsforbeholdet skal genovervejes. Retsforbeholdet skal dog ikke afskaffes helt, men derimod erstattes af en tilvalgsordning. Hvis vi stemmer for denne tilvalgsordning, så stemmer vi ja til at tilslutte os 22 specifikke retsakter og beholde forbeholdet overfor 10 af de retsakter, som vi også har forbehold overfor i dag heriblandt forbeholdet over asyl- og indvandringspolitik. Tilvalgsordningen vil dog også betyde, at de partier, der er for tilvalgsordningen, fremover vil kunne tilslutte sig fremtidige retsakter uden danskernes accept. Der skal dog være enighed mellem partierne, hvis dette skal gøre sig gældende.

Da vi var på studietur i Bruxelles hørte vi et spændende og interessant oplæg af sekretariatschef Simon Bergulf fra Danmarks Rederiforening. Han fortalte om at arbejde for en interesseorganisation i Bruxelles, og hvordan det kræver kreativitet og opfindsomhed at få EU-politikernes opmærksomhed. Udover at fortælle om at sit arbejde som lobbyist, nævnte han også retsforbeholdet. Han mener, at hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, vil det have stor positiv betydning for de søfarendes sikkerhed. Han lagde vægt på, at pirateri igennem de seneste årtier har været et stort sikkerhedsproblem for både danske og internationale søfarende, selvom antallet af succesfulde piratangreb er blevet formindsket. Dette er blandt andet takket være dansk tilstedeværelse med krigsskibet Absalon. Selvom vi er blevet bedre til at stoppe pirater, betyder det dog ikke, at vi er gode til at forebygge dem. Det sker gang på gang, at pirater bliver sat på fri fod, da ingen har lyst til at sætte dem for en dommer, fordi reglerne for afstraffelse af pirater er uklare. Et større retsligt samarbejde mellem Danmark og EU vil betyde, at flere pirater vil blive stillet for en domstol.

Ifølge Simon Bergulf vil et nej til afskaffelse derimod betyde, at Danmark og det danske folketing vil bevare kontrollen og retten til at bestemme, når det kommer til punkter, der har indflydelse i vores eget land. Hvis vi vælger at afskaffe vores retsforbehold, vil det medføre, at vores tiltro til andre landes retssikkerhed er lige så god som retssikkerheden her i Danmark. Afskaffelse af retsforbeholdet vil betyde, at vores danske retssystem vil stå inden for beslutninger, der bliver taget i en fransk domstol, såvel som en rumænsk domstol. Det vil føre til, at vores stat skal udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre EU-lande på baggrund af det retslige arbejde, der blev lavet i dette EU-land. Erfaringer har dog vist, at man ikke blindt skal stole på retsligt arbejde, der især kommer fra østeuropæiske lande. I Danmark har vi en fortrinlig retssikkerhed, som ville skulle gå på kompromis, hvis man uden tøven skulle anerkende arbejde lavet i andre EU-lande, som har en anden retslig tilgang og straffepolitik. På denne måde kan man sige, at Danmark taber en del af sin suverænitet ved indgå i et europæisk samarbejde.

Europol udfører politiarbejde på tværs af EU-grænserne. Det er en organisation, der deler viden omkring potentielle terrortrusler, indbrudstyve eller smuglere. Dette er en smart måde at bekæmpe kriminalitet på. Hvis vi vælger ikke at afskaffe retsforbeholdet, vil det betyde, at vores samarbejde med Europol vil svækkes, og det vil betyde, at forbrydere i højere grad kunne få frit spil på dansk jord. Andre mener, at en tilvalgsordning er nok til at sikre samarbejdet mellem det danske politi og Europol.

I Bruxelles mødte vi også Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, som til daglig arbejder i EU-parlamentet. På spørgsmålet om, hvorvidt danskerne skal stemme ja eller nej til afskaffelse af retsforbeholdet, svarede hun kort og kontant ”ja”. Schaldemose er tilhænger af en tilvalgsordning, hvor det er op til Folketinget fra sag til sag at beslutte, om vi skal følge EU’s regler. Et af hendes argumenter for at bevare retsforbeholdet omhandler Danmarks sikkerhed og det europæiske politisamarbejde Europol, som har til opgave at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. I 2016 medfører nye regler, at Europol ændres fra at være mellemstatsligt til overstatsligt, og det betyder, at Danmark ikke længere kan deltage i det fælles politisamarbejde. Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil det give mulighed for, at Danmark fortsat kan blive i Europol. Nej-partierne vil argumentere, at det kan lade sig gøre at forblive i samarbejdet uden at afskaffe retsforbeholdet. Lande som Island, Schweiz og Norge, der i dag ikke er en del af EU, har mulighed for at indgået såkaldte parallelaftaler. På den måde kan disse lande stadig være med i det europæiske politisamarbejde uden at afgive suverænitet.

Efter mødet med Schaldemose var vi alle spændte på at møde EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Under mødet gav han klart og tydeligt udtryk formesserschmidt sine holdninger til aktuelle politiske problemstillinger herunder retsforbeholdet, som ifølge politikeren skal bevares. Messerschmidt fastslog, at ”afstemningen om retsforbeholdet handler om, at vi skal tage stilling til, om vi ikke længere vil tage stilling” og tilføjede, at det ville være en dårlig ide at overdrage dansk suverænitet på retsområdet til EU. I modsætning til Schaldemose, som er positiv over for ideen om, at det er folketingspolitikernes ansvar punkt for punkt at vælge, hvad Danmark skal være med i, udtrykte Messerschmidt sin mistillid til Folketinget. Danskerne skal i højere grad tages med på råd, for på den måde undgår man, at Folketinget bringer danskerne ind i noget, som de ikke ønsker at være med i.

Ifølge en meningsmåling foretaget af Voxmeter vil 37% af danskerne stemme nej, mens kun 26% har tænkt sig at stemme ja ved folkeafstemningen i december. 36% af den danske befolkning har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt retsforbeholdet skal afskaffes. Ifølge Rune Stubager, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, skyldes den store gruppe af nej-danskere, at ”Det er en kendt sag i EU-afstemninger, at jo tættere det kommer på, og jo mere konkret det bliver, des mere skeptiske bliver vælgerne. Det så vi også i euroafstemningen, hvor et stort ja-flertal skrumpede ind og endte med et nej”.

Danskerne går til stemmeurnerne d. 3. december, og her bliver det spændende at se, hvor den store gruppe af tvivlere vælger at sætte krydset. Lige nu tyder det ifølge meningsmålingen ikke på, at retsforbeholdet bliver omdannet til en tilvalgsordning, sådan som Christel Schaldemose ønsker, men at en parallelaftale, som Morten Messerschmidt er tilhænger af, kan blive en realitet.

Litteraturliste: