Ingen 12-taller, ingen universitetsuddannelse


Sct. Knuds debat


 

Af Sofia Louise Dall Mandix 3.h, Sct. Knuds Gymnasium

Skærmbillede 2016-02-13 08.33.10

12-talspigerne, der knækker på universitetet, har været et veldiskuteret emne i den offentlige debat længe. Som 12-tals pige har man en uudslukkelig tørst efter 12-taller, og man sigter efter et snit, der skyder én direkte ind på statskundskab eller medicin-studiet på KU, kvote 1 naturligvis. Der er faktisk næsten ikke noget bedre i denne verden end at få 12. Gymnasiepigerne, for hvem ikke engang det bedste er godt nok. 

I vores samfund, er uddannelse blevet gjort så betydningsfuldt, at det bliver en stor del af vores identitet. Vi studerende ræser af sted for at blive fuldendte individer med gode uddannelser, lange cv’er, for til sidst at få det perfekte job. Uddannelse ér nøglen til vækst, velstand og fremtidens velfærd, ingen tvivl om det. Men vi studerende på gymnasiet er under et stigende forventningspres fra samfundet og fra os selv, samtidig med at køen af unge arbejdsløse vokser, og konkurrencen på studierne spidser til. Nogle af de mest populære uddannelser kræver utopisk høje karaktergennemsnit, og det er roden til stress og et enormt pres. Måske er det ikke en almen tankegang, at stræbe efter de eftertragtede akademikeruddannelser, men vi sammenligner alle os selv med jævnaldrendes succespræstationer og lever i frygt for ikke at opnå vores karrieredrømme.

Vi sammenligner alle os selv med jævnaldrendes succespræstationer og lever i frygt for ikke at opnå vores karrieredrømme

Vi skal være opdaterede og lynende intelligente på alle områder. Det er efterhånden sjælendt at grundlaget for et 12-tal i fx kemi, er fordi man synes, organisk kemi og aromatiske kulbrinter er spændende, men i stedet fordi man får bekræftet sig selv i, at man nok skal blive til noget. Det er ikke kun et spørgsmål om sammenligning og konkurrence, men kan jeg ikke blive det, jeg ønsker, føler jeg mig som en fiasko. Udfordringen ligger altså både i de enorme forventninger, som vi har bygget op, og at alternativet, kvote 2, ofte har en meget snæver optagelsesprocent. Derfor ligger angsten for ikke at være dygtig nok som trussel i bevidstheden. Og der må være noget galt, når flere gymnasieelever føler sig stresset.

Udfordringen ligger altså både i de enorme forventninger, som vi har bygget op, og at alternativet, kvote 2, ofte har en meget snæver optagelsesprocent

Selv om mere karrierebevidste og målrettede studerende umiddelbart lyder som en eftertragtet samfundsudvikling, har den i den grad en bagside. Det gør ikke noget, at man er ambitiøs, men hvis vi som studerende stiller disse høje krav og forventninger på alle områder, giver det vanskeligheder. Jeg tror på, at vi er nødt til at gøre op med de uendeligt snævre og samtidig altomfattende succeskriterier, som vi alle går og måler os selv ud fra. Et afgangsbevis med rene 12-taller er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bliver en fremragende jurist.

Så hvad er alternativet? At droppe karakterkrav på universiteterne?

Man kan tale om, at karakterkravet motiverer en del elever til arbejde hårdere og mere seriøst i gymnasiet. Men de evner, vi som samfund har brug for, at eleverne besidder, kan ikke nødvendigvis måles objektivt. Så ja, efter min mening skal vi modificere karakterkravene eller i hvert fald systemet på universiteterne.

Så ja, efter min mening skal vi modificere karakterkravene eller i hvert fald systemet på universiteterne.

Syddansk Universitet indfører øget optagelse af kvote 2-studerende til at udgøre 25 procent at de nye studerende i 2017, i et forsøg på at på at få andre typer studerende. Det er vejen frem efter min mening. Så kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om det ikke bare er de vilkår, studerende lever under i en stadig mere globaliseret verden? Og jo da. Konkurrencestaten er kommet for at blive, men det er os i Danmark, der skal beslutte os for, hvordan vi vil håndtere presset.