Karakterer i gymnasiet: Godt eller grusomt?


Sct. Knuds debat


 

Af Julie Drest, 3.z, Sct. Knuds Gymnasium.

Det danske samfund har udviklet sig til en konkurrencesstat. I konkurrencestaten afhænger nationens økonomiske vækst og dermed også velfærd af, hvorvidt individerne i erhvervslivet kan klare sig i en mere og mere globaliseret verden. Det betyder, at veluddannede og velfungerende individer er værdifulde. Netop derfor er det et must, at man skal klare sig godt i gymnasiet, så drømmeuddannelsen er indenfor rækkevidde. Drømmeuddannelserne har ofte en høj adgangskvotient, og derfor er en god studentereksamen med gode karakterer en nødvendighed. Derfor er det helt uforståeligt, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning foreslår at fjerne nogle af karaktererne i gymnasiet.

 

Derfor er det helt uforståeligt, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning foreslår at fjerne nogle af karaktererne i gymnasiet.

 

De påpeger, hvordan elever bliver presset for hårdt i gymnasiet. Spørgsmålet er dog, hvad mindre pres i gymnasiet skal gavne, når vi lever i en konkurrencestat? Hvis ikke, vi, som elever, bliver presset nu, hvordan skal vi så klare os, når vi træder ind i det virkelige liv efter den videregående uddannelse? Hvis ikke, man kan klare presset på arbejdsmarkedet og på mange andre fronter bliver man jo skiftet ud? Derfor er det for mig helt naturligt, at vi allerede nu lærer at håndtere det pres, som vil være en del af vores hverdag fra den dag, vi bliver erklæret færdiguddannet fra vores videregående uddannelse.

Netop de videregående uddannelser har jo skabt rammerne om karakterpresset. Mange uddannelser har høje adgangskvotienter, men sandheden er, at over halvdelen af alle videregående uddannelser ingen adgangskvotient har.

 

Men sandheden er, at over halvdelen af alle videregående uddannelser ingen adgangskvotient har.

 

Man kan derfor diskutere, hvor stor betydning, karaktergennemsnittet egentlig har om 15 år. Nogle vil mene, at det ingen betydning har, da det vigtigste i livet er kærligheden, og det derfor ikke er alt afgørende, hvorvidt man opnår et sindssygt højt gennemsnit, fordi der altid vil være en anden mulighed, en anden uddannelse og levevej, som man måske i virkeligheden bliver gladere for i det lange løb.

Derudover må det også slås fast, at karaktererne jo er en fantastisk motivationsfaktor for netop at opnå det, man gerne vil og er bestemt til. Jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til, at når man får god feedback eller en god karakter opnår man en eller anden form for ”lykke-rus”, som udelukkende er en motivation for at kæmpe videre mod drømmen; det høje gennemsnit.

 

Derudover må det også slås fast, at karaktererne jo er en fantastisk motivationsfaktor for netop at opnå det, man gerne vil og er bestemt til. Jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til, at når man får god feedback eller en god karakter opnår man en eller anden form for ”lykke-rus.

 

Hvis man derimod ikke får den ønskede feedback eller karakter bør det ligeledes ses som motivation for at vise, hvor dygtig man egentlig er. Hvis man får en karakter, som er lavere end hvad man plejer at få, er det altså en oplagt mulighed for at vise ens værd næste gang, muligheden er der.

I medierne har der på det seneste været eksempler på, hvordan målet om et godt gennemsnit kan blive altoverskyggende. Danmarks Radio bragte i februar 2016 en dokumentar, som fulgte fire 3.g elever i deres skriveperioden af den, efterhånden, frygtede SRP. I dokumentaren skildres det, hvordan elever føler sig så presset i konkurrencen om adgang drømmeuddannelsen at de føler sig nødsaget til at snyde. Her bliver den negative side af karakterpresset altså belyst, og snyd og grædende elever må klart ses som en, af de få, negative konsekvenser.

Konkurrencestaten er kommet for at blive, og med den følger en evig konkurrence om at opnå det bedste, og blive den bedste. Derfor må vi også se i øjnene, at karakterer er en nødvendighed i gymnasiet for at kunne måle hvem der er bedst, og hvem der kan komme ind på hvilke uddannelser.

 

Konkurrencestaten er kommet for at blive, og med den følger en evig konkurrence om at opnå det bedste, og blive den bedste. Derfor må vi også se i øjnene, at karakterer er en nødvendighed i gymnasiet for at kunne måle hvem der er bedst, og hvem der kan komme ind på hvilke uddannelser.