Peterskirken’s og Peterspladsen’s betydning for katolikker


Reportage fra Rom


Af Line Henneby, Amanda Wirnfeldt og Maja Grønholdt Hansen

Peterskirken bjergtager hver dag et stort antal turister og pilgrimme med sin imponerende arkitektur. Og bestemt ikke uden grund. Så snart man træder ind på den kæmpe Petersplads, fornemmer man den storslåethed og historie der ligger bag. Imens man bevæger sig rundt på den store plads, varmer og fremhæver den bagende italienske sol de 140 helgene-statuer, som er placeret på to halvbuer af doriske søjler.

Folk står tæt pakket i kø for at komme ind i den enorme og spektakulære Peterskirke, der er placeret mellem de to buer af søjler. Det samme gør flere tusinde stole, som er placeret i lange rækker ned over pladsen. Disse skal bruges i forbindelse med pavens tale et par dage senere. Dette vidner om pladsens og kirkens kraft og dens betydning for, hvad vi må regne med, er en del borgere i Rom og resten af Italien. Og i år er der især fokus på Peterskirken og -pladsen grundet jubelåret, hvilket kun forekommer hvert 25 år. Når det er jubelår åbnes den hellige og femte dør indtil kirken, og lige præcis denne port fik vi lov til at gå igennem. Og vi var bestemt ikke de eneste, som fik den ide!

Når man står på den 340 meter lange og 240 meter bredde Petersplads, er det ikke svært at forestille sig, at kejser Neros cirkus (væddeløbsbane) engang lå på dette sted. Hvis man kigger godt efter, kan man, under de mange tusinde stole, anskue en lang stribe af lyse sten, som markerer grænsen mellem republikken Italien og Vatikanstaten. Også den 25 meter høje obelisk, placeret i centrum af pladsen, er et aldeles imponerende syn. Obelisken er hentet i Ægypten for over 2.000 år siden og er, på grund af dens placering og højde, det første øjet bemærker, når man indtræder Peterspladsen.

Billede2

Første møde med Peterspladsen.

 

 

Kirkens opførelse

Den første Peterskirke blev opført i begyndelsen af 300-tallet og stod helt ind til 1500-tallet, hvorefter den blev fuldstændig renoveret. Kirken blev faktisk jævnet med jorden, og herefter startede man opbyggelsen af den nye. Det tog 120 år før byggeriet var færdigt og dørene til Peterskirken igen blev åbnet.

Opførelsen af den første Peterskirke var et resultat af Konstantin den Store’s sejre over hans med-kejser Maxentius. Efter sejrene blev Konstantin enehersker i Romerriget og gennemførte store reformer. Han erklærede bl.a. religionsfrihed i hele Romerriget og satte dermed en stopper for de kristenforfølgelser der, med jævne mellemrum, havde fundet sted. Kristendommen blev favoriseret. De kristne fik tildelt en række privilegier, og over apostlen Peters grav besluttede Konstantin, sammen med Rom’s biskop Sylvester, at opføre en kirke – nemlig den første Peterskirke, som eksisterede i mere end 1000 år. Peterskirken må derfor siges at være en iscenesættelse af Konstantins magt i Romerriget.

Det bygningsmæssige forbillede for Peterskirken (og mange senere kirker) var den antikke romerske basilika – en stor bygning bestående af lange søjlegange, hvori man normalt afholdte retssager eller lavede forretninger. På Forum Romanum færdiggjorde Konstantin netop sådan en basilika, som hans modstander Maxentius havde påbegyndt. Resterne af den kan stadig ses i dag i Rom.

Sankt Peter, som lægger navn til kirken, var en af Jesus ledende apostle og den første af disciplene til at bekende, at Jesus var Guds søn. Da Jesus var blevet korsfæstet, blev Peter leder over apostlene og fungerede dermed som en talsmand for alle de kristne. Ifølge den romersk-katolske kirke var Peter den første biskop af Rom. Peters efterfølger blev det vi idag kender som paven, som også fik nøglemagten overgivet. Derfor fungerer paven i dag som bindeleddet mellem Gud og menneskene, hvilket man især fornemmer på den romersk-katolske verdens ledere.

 

Den nye Peterskirke
I 1500-tallet, mens kirken undergik den voldsomme renovation, kæmpede den katolske kirke for sin dominans i verden og mødte meget kritik. Der var nemlig en stigende vrede mod kirkens magtudfoldelse og specielt dens stræben efter jordisk gods. Dette stemte nemlig ikke overens med det kristne budskab om at beskytte de fattige. Efter man startede genopbygningen af Peterskirken, voksede denne kritik. Kirken begyndte at udstede afladsbreve for at skaffe penge til byggeriet, da pavestolens almindelige indtjeninger ikke kunne finansiere den.[1]

Ydermere vandt Luthers protestantiske tanker også frem i samfundet som en trussel mod katolicismen. Det gjaldt her for den katolske kirke om at genvinde tilhængere samt vise kirkens magt og velstand. Dette skete gennem den nye Peterskirken, hvor man forsøgte at bruge kunsten i kirkekampen mellem katolicismen og protestantismen. Denne kunst blev brugt til at fortælle om kirkens legitime magt i verden. Den nye Peterskirke var derfor ikke bare en magtdemonstration, men også stor kunst, og flere af verdens største billedkunstnere, skulptører og arkitekter har sat deres præg på den storslåede kirke.[2]
Det er bl.a. denne religiøse kunst og udsmykning, der er med til at give Peterskirken sin betydning.

Men ikke bare forbindelsen til kristendommen, også dens placering og historien i forhold til apostlen Peter, skaber den store religiøse betydning. For som hørt tidligere, var Peter den første biskop af Rom, hvilket gjorde ham til bindeleddet mellem Gud og menneskene.

I Peterskirken’s kuppel står der skrevet på latin, de ord, hvormed Jesus gjorde Peter til sin efterfølger på jorden: “Du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dig vil jeg give himmerigets nøgler”.[3] Som Kristi efterfølger har Peter’s forbindelse til kirken stor religiøs betydning for dem der besøger den – han ligger desuden begravet under den. Kirkens magt og historie skinner igennem, og gør den til noget helt særligt i forhold til så mange andre.

 

Kirkens arkitektur

 

Billede3

Peterskirken’s plantegning. På ovenstående billede ses det tydeligt at kirken er formet som et latinsk kors.

 

 

Når man kommer tættere på Peterskirken ses det også tydeligt, at denne skulle stå mål med antikkens største arkitektoniske frembringelser og formes af renæssancens mest geniale kunstnere.[4] Kirkens rektangulære form – det latinske kors, som ses ovenfor – blev udformet af Rafael. Også den berømte billedhugger, arkitekt og maler Michelangelo fik specielt stor indflydelse på kirken. Michelangelos arkitektur ses bedst i den slanke, himmelstræbende kuppel, der giver et fantastisk lysindfald ned på højalteret.

4

Michelangelos hovedværk i Peterskirken – den store kuppel – hvor man tydeligt fornemmer lysindfaldet.

 

 

Du kan høre mere om kirkens arkitekter i videoen ovenfor og mere om kirkens indre udsmykning i videoen nedenfor.

 

Pavernes Rom

Pave er titlen på den øverste biskop i den romersk-katolske kirke. Paven er dermed apostlen Peters efterfølger. Katolikker er overbevist om, at den myndighed, som apostlen Peter fik af Kristus gives videre til hans efterfølger. Derfor er biskoppen den rette leder af kirken.[5]

Den første biskop der kaldte sig for pave, som betyder fader, var Leo I (440-461), også kaldet Leo den Store.[6]

Op igennem middelalderen fik paven mere og mere magt. Selv konger og kejsere skulle betragte paven som overhoved.

Og højdepunktet i pavens magt kom under Pave Innocens III (1198-1216). Han blev fyrste over et stort landområde i Italien, dette hed Kirkestaten. Denne blev nedlagt fra 1309, men blev senere, i 1378, genoprettet.[7]

5

Kirkestaten

 

I 1800-tallet gik det tilbage for pavemagten. Paven måtte i 1860 afstå Kirkestaten til den nye italienske konge, Viktor Emanuel, og dermed havde paven kun byen Rom tilbage. Byen blev dog stormet og indtaget af selv samme konge i 1870. Paven, som på dette tidspunkt var Pius IX, beholdte kun sin private bolig, Vatikanpaladset og Peterskirken.[8]

I dag fungerer paven i Rom derfor som “åndeligt” overhoved for katolikker i hele verden. Han er kirkens øverste leder, lærer, lovgiver og dommer. Eller som nogle vil sige – Jesu Kristi stedfortræder på jorden. I Peterskirken er paven den eneste der må foretage messe fra højalteret, da højalteret er placeret lige over St. Peters grav.

En del tidligere paver er desuden begravet under Peterskirken, i det der kaldes de vatikanske grotter.

 

Kirke og stat i nutiden

Nutidens forhold mellem kirke og stat i Italien blev først etableret i 1929. Her indgik Mussolini og kirken Lateranforliget. Forliget sikrede oprettelsen af Vatikanstaten, hvori Peterskirken og -pladsen ligger og dermed pavens ledelse af Peterskirken og Vatikanpaladset. Desuden fik katolicismen status som statsreligion. Denne status havde katolicismen frem til 1947, hvor en ny forfatning adskiller stat og kirke. Herefter kom i 1984 et konkordat, som afgjorde at katolicismen ikke er statsreligion, men at kirken dog støttes af staten.[9] Derfor har kirken og pladsen stadig betydning for katolikker i Rom, men også for katolikker i hele verden. Kirkens moralske og politiske indflydelse i Italien er dog svindende: der er færre kirkegængere, færre ønsker at blive præster, der er flere papirløse og civile ægteskaber og flere børn fødes uden for ægteskabet. [10]

Journalist på Stampa Estera (Rom’s Internationale Pressecenter) Jesper Jensen nævner under et foredrag desuden, at Italienernes forhold til katolicismen er mere frit i dag. Folk er katolikker, dog følger de ikke regler og retningslinjer inden for katolicismen som f.eks. ingen sex før ægteskab.

 

I dag er Italienernes forhold til katolicismen mere frit end førhen. Folk er katolikker, men det betyder ikke at de følger religionens retningslinjer og regler. F.eks. reglen om ingen sex før ægteskab.

Jesper Jensen, Journalist (Stampa Estera – Rom’s Internationale Pressecenter) 

 

Dette er et bevis på en svindende indflydelse fra kirken, og at Italien til en vis grad er et forholdsvis sekulært land. Det blev også delvist understreget i 2009, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gjorde det forbudt for kirken at ophænge krucifikser på de offentlige skoler i Italien.

 

Den imponerende kirke

Efter besøget i Peterskirken er det forståeligt, hvorfor kirken er en af de mest berømte i verden. Peterskirken vil imponere enhver besøgende, da intet måler sig med hverken kirkens indvendige eller udvendige arkitektoniske udtryk. Den kæmpestore kirke er en af verdens største, og kuplen på Peterskirken kan ses fra enhver udkigspost i Rom. Kuplen fungerer som en påmindelse for turister, at et besøg i Peterskirken er et must, når du er i Rom – og tro os, du vil ikke blive skuffet. For selvom katolicismens indflydelse måske er svindende, har lige præcis denne kirke noget helt særligt over sig, som man ikke finder mange andre steder i verden.

Billede1

Den imponerende Peterskirke indeholder noget af verdens flotteste og bedste arkitektur.

 

 

[1] Dac.dk: “Peterskirken – et sejrsmonument”, 21. januar 2014 –  http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-plus/temaer/vartegn-og-identitet/baggrund-til-vartegn-og-identitet/peterskirken—et-sejrsmonument/

[2] Ibid.

[3] Jørgensen, Poul Kr.: “Paven og Vatikanet”, Forlaget Åløkke, 1989 s.31

[4] Nørhøj, Henning: “Peterskirken – den katolske hovedkirke”, kristendom.dk, 27. august 2007 – http://www.kristendom.dk/troens-steder/peterskirken-den-katolske-hovedkirke

 

[5] Jørgensen, Op. cit. s. 5

[6] Ibid. s. 5

[7] Ibid. s. 6

[8] Ibid. s. 7

[9] Bjerager, Erik: “Sådan er stat/kirke-forholdet i 25 europæiske lande, Kristeligt Dagblad, 7. marts 2003 – http://www.kristeligt-dagblad.dk/analyse/s%C3%A5dan-er-statkirke-forholdet-i-25-europ%C3%A6iske-lande

[10] Mortensen, Bertel: “Italien i dag”, Forlaget Ditmar, 2000