Velfærdsstaten bør minimeres


Sct. Knuds debat


Af Rasmus Wilhjelm, 3h Sct. Knuds Gymnasium

12507094_10205655101884663_5774378343828028030_nDet er vigtigt, at Danmark ikke bliver en konkurrencestat som USA. Kerneværdierne i Danmark skal dog ændres for, at Danmarks vækst kan optimeres. Der er behov for, at de personer på dagpenge eller kontanthjælp kommer i arbejde igen, for som det er nu, er 70.000 danskere på dagpenge og knap 21.000 på kontanthjælp.[1] Der er selvfølgelig nogle, som ikke er arbejdsdygtige, og dem skal der tages hånd om. Men iblandt unge er det hver fjerde, som ikke er parat til at gå direkte i arbejde, altså underforstået, ikke ønsker at være i job, da denne velfærdsydelse passer dem meget fint. Penge hver måned, hvor der stadig er mulighed for at beskæftige sig med hvad de ønsker, hele dagen lang.[2]

Velfærdsydelser giver ledige personer muligheden for ikke at søge et job, hvis de ikke har lyst til det. 4135 kroner om ugen er den højeste sats man kan få som dagpengemodtager. Hvis man modtager dette, kan man principielt holde fri i 2 år og få 16.540 om måneden. Dette giver 396.960 på 2 år, som bliver betalt for at en person kan holde fri, som han ønsker. Efter disse 2 år kommer man på kontanthjælp, hvor satsen ligger på 10.968 kroner om måneden, og 14.575 hvis man har forsørgerpligt. Der er brug for, at Danmark indser, at disse ca. 70.000 personer på dagpenge modtager lige over 1 milliard samlet set om måneden, hvis der tages udgangspunkt i, at alle får den højeste sats. Dette er nok ikke helt rigtigt, men her er kontanthjælpsmodtagerne ikke medregnet, så tallet kan ikke være helt forkert.

Der er brug for, at Danmark indser, at disse ca. 70.000 personer på dagpenge modtager lige over 1 milliard samlet set om måneden

Der kan argumenteres for, at dagpengereformen ville have ændret tendensen i folket. Det optimale havde været, at flere ønskede at arbejde, da det bedre kunne betale sig for dem, altså, at de kunne tjene mere ved at arbejde, end deres fritid var værd for dem. Men så stor virkning havde reformen desværre ikke, og ”antallet af folk på kontanthjælp stiger støt”.[3] Hvis satserne var mindsket nok, ville ydelsesmodtagerne søge et job, og derfor kunne dette være en løsning Danmark skulle benytte sig af. En problemstilling ved dette er dog, at der ikke er arbejdspladser nok i Danmark til at alle kan sættes i arbejde, og det betyder, at dem som faktisk ønsker et arbejde, måske ikke har mulighed for at få et.

Det skal der ændres på i Danmark, men det bliver der ikke, før den universelle velfærdsmodel bliver mindsket. Der skal skabes mere privatisering, men ikke fuldkomm13062951_10209140664784369_8221012881259751855_oen konkurrence, så Danmarks konkurrenceevnen kan fremmes udenlands. Det betyder, at virksomheder vil vokse sig større internationalt, og arbejdspladser herhjemme vil hermed blive dannet – NOVO NORDISK er et klart og tydeligt eksempel på, at det kan lykkedes for danske virksomheder at slå igennem i udlandet.[4] Men mindre Skat vil motivere arbejdere til at yde dét mere, og dermed tjene flere penge og bidrage til samfundet således.[5] Det er tydeligt, at staten holder virksomheder tilbage i ekspansionsfasen, og derfor skal markedet være større i Danmark og staten mindre, uden at blive for lille.[6]

Det er tydeligt, at staten holder virksomheder tilbage i ekspansionsfasen, og derfor skal markedet være større i Danmark og staten mindre uden at blive for lille

Derfor kan det heller ikke sammenkoges, hvorledes Danmark skal have liberalistisk eller socialistisk frihed. Frihed fra statens indblanding og frihed i form af, at staten sikre lige muligheder, skal blandes, så fordelingen er mere ligelig, og ikke hælder til staten som største aktør. Danmark ville have bedre af, at der var chancelighed i landet, hvor ulighed ikke blev set skævt på. De monetaristiske tanker skal øges, uden at man minimerer de keynesianistiske fuldstændig.

Med øget monetarisme i Danmark og en mere residual velfærdsstat, vil danske velfærdsydelsesmodtagere, som blot ikke ønsker at arbejde, fordi det ikke kan betale sig for dem, i forhold til deres frihed, blive interesseret i at blive beskæftiget. Dette vil fremme danske virksomheders udviklingsmuligheder samt danskernes leveform. Keynesianismen mener også, at markedsøkonomien ikke besidder en selvregulerende mekanisme, der automatisk sikrer, at efterspørgslen i samfundet er så stor, at alle er i arbejde. Dette er sandt nok i lavkonjunkturer og under finanskriser, at der skal bruges en lempelig finanspolitik – men det er vigtigt at huske på, at selvom der kommer offentlige investeringer i sådanne tilfælde, til uddannelser, infrastruktur og udvikling i virksomheder, så behøver befolkningen ikke betale for dette igennem igen øgede skatter. Hvis skatteprocenten bliver hævet igen, vil befolkningen blot arbejde mindre. Hvis så velfærdsydelserne er for høje, hvorfor så arbejde for at tjene et par tusinde mere om måneden, end hvis man kunne holde fri? Og ja, hvis skatten blev sænket kunne det jo være at banker som Danske Bank faktisk betalte deres skat, fordi statskassen var mere opmærksomme på at modtage det, som den havde behov for.[7]

Og ja, hvis skatten blev sænket kunne det jo være at banker som Danske Bank faktisk betalte deres skat

[1] Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, besøgt 29/03-2016 på http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

[2] Hansen, Morten: En ud af fire unge på kontanthjælp søger ikke arbejde, DenKorteAvis, besøgt 30/03-2016 på http://denkorteavis.dk/2013/hver-fjerde-unge-ledig-star-ikke-til-radighed/

[3] Sørensen, Jørn: Antallet af folk på kontanthjælp stiger støt, DR.dk, besøgt 30/03-2016 på https://www.dr.dk/ligetil/indland/antallet-af-folk-paa-kontanthjaelp-stiger-stoet

[4] Behrendt, Maria: Novo Nordisk er danmarksmester i jobskabelse, jobfinder.dk, besøgt 30/03-2016 på http://karriere.jobfinder.dk/artikel/novo-nordisk-er-danmarksmester-i-jobskabelse-1552

[5] Flensburg, Thomas: Forskere: Lavere skat får folk til at arbejde mere, politiken.dk, besøgt 30/03-2016 på http://politiken.dk/indland/politik/ECE1644597/forskere-lavere-skat-faar-folk–til-at-arbejde-mere/

[6] Forlaget Columbus: Velfærdstrekanten, fundet på http://old.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/08c3b7d567.png

[7] Krog, Thomas: Overskud på 10,1 mia.: Så let slipper Danske Bank i skat, BT, besøgt 29/03-2016 på http://www.bt.dk/danmark/overskud-paa-101-mia.-saa-let-slipper-danske-bank-i-skat