Religion i Rom


Reportage fra Rom


Af Nanna Schmidt, Borbála Király og Johanne Arlund

Peterspladsen er fyldt op med mennesker, som nysgerrigt kigger sig omkring på den storslåede kirke. Solens stråler bager, men folket er dækket til fra top til tå. Deres påklædning afspejler deres respekt over for de kirkelige værdier. Der er en helt speciel stemning på pladsen i dag. Det er jubelår, og det kan mærkes på folket. Jubelåret er markeret ved, at kirkens femte dør er åben.

12524222_255976771413383_6488176642893510697_n

Peterskirkens udsmykning indefra

Skærmbillede 2016-04-21 kl. 13.53.34

Peterskirkens udefra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jubelår i katolicismen

Et jubelår er et helt specielt år for katolicismen, og det mærkes tydeligt i Rom. Jubelåret har en bibelsk baggrund, og det er første gang beskrevet i Det Gamle Testamente. Her betyder jubelåret frigivelse af slaver og hvile for jorden. Jubelåret påbegyndes ved, at Ypperstepræsten ved Jerusalems tempel blæser i sit ”jobel”, sit vædderhorn.

På denne bibelske baggrund indstifter pave Bonifacius VIII i år 1300 et jubelår. Her kan alle pilgrimme, der besøger Rom i netop dette år, opnå fuldt aflad for deres synder ved at besøge Peterskirken og Pauluskirken.

Beskrivelsen af, hvordan jubelår skal afholdes, er blevet udvidet med tiden. Antallet af kirker der skal besøges, for at opnå fuldt aflad i jubelåret, er blevet udvidet til at være de syv valfartskirker:

  • San Pietro in Vaticano
  • San Paulo fuori le Mura
  • San Sebastiano
  • San Giovanni in Laterano
  • Santa Croce in Gerusalemme
  • San Lorenzo fuori le Mura
  • Santa Maria Maggiore

Det er ligeledes blevet besluttet af paverne gennem tiden, at der skal gå 25 år mellem hvert jubelår. I dag ses jubelårets begyndelse ved, at “den hellige dør” i Peterskirken og de øvrige valfartskirker åbnes. Disse hellige døre åbnes kun når der er jubelår. Byen Rom spiller en meget stor rolle i forbindelse med jubelåret, og der valfarter mange pilgrimme til byen under jubelåret. Pilgrimsrejserne til Rom i jubelåret er meget populære, fordi det netop er muligt at opnå fuldt aflad, hvis man besøger de 7 valfartskirker der er placeret i Rom.

Skærmbillede 2016-04-21 kl. 13.11.24

Peterspladsen

Som beskrevet tidligere er den femte dør i Peterskirken i øjeblikket åben, og det indikerer, at jubelåret er igangsat. D. 13 marts 2015 introducerede pave Frans et nyt helligt jubelår. Dette gjorde han ved en gudstjeneste i Peterskirken, hvor han sagde:

Kære brødre og søstre, jeg har ofte tænkt over, hvordan Kirken kan gøre det klart, at dens mission er et vidnesbyrd om barmhjertighed. Det er en rejse, der begynder med en åndelig ændring. Så jeg besluttede at holde et særligt jubelår, der er fokuseret på Guds barmhjertighed. Det vil være et helligt år om barmhjertighed. Vi ønsker at leve i lyset af Herrens ord: ” Være barmhjertige som jeres Fader er barmhjertig.

Jubelåret blev igangsat d. 8. december 2015 og som Pave Frans fortæller i sin tale, så er jubelårets fokus barmhjertighed. Det nuværende jubelår handler om aflad og kirkens mulighed for tilgivelse. Den katolske kirke anerkender ikke abort, og det er derfor især snakken om abort, der er i centrum her i jubelåret. Pave Frans udtaler om kvinder der har fået en abort;

Jeg har mødt så mange kvinder, der i deres hjerter bærer arret af dette smertefulde og vanskelige valg… Guds tilgivelse til alle, der omvender sig, kan ikke nægtes. Det er også derfor, jeg har besluttet, at præster i Jubelåret fritager synd for dem, der har fremskaffet abort og angerfuld af hjerte beder om tilgivelse. Præster bør forberede sig på denne store opgave.

Pave Frans ønsker at vise, hvordan det er muligt at opnå tilgivelse, hvis man har sat sig uden for kirken ved at begå en synd. Pave Frans mener, at det er kirkens pligt at være nærværende over for mennesker der har begået en synd, og som virkelig angrer. Her fokuserer han blandt andet på fængslede forbrydere, og kvinder der har fået abort. Pave Frans plæderer for barmhjertighed og et nyt liv i tilgivelse. Man kan søge et nyt liv og tilgivelse i kirken.

 

Kirkens position i dag

En mand går gennem den hellige dør med et kors over skuldrene. En stærk følelse af tilknytning og tro til religionen strømmer igennem kirken. Katolicismen lever i høj grad. Ordet katolik stammer fra det græske katholikos, som er et andet ord for universel eller almindelig. Den katolske kirke kaldes også den romersk-katolske kirke, for at fokusere på kirkens tilknytning til Rom. Kigges der på den kristne tradition kom apostlen Peter til Rom. Peter blev Roms biskop, og traditionen vil, at han nu er begravet under Peterskirken.

Men er kirken virkelig fyldt op med katolske tilhængere? Eller er den i stedet fyldt op med turister som os selv? Turister, som i højere grad kommer til kirken for synet, og ikke troen?

Kirkens position har ændret sig meget gennem tid. Kirkens moralske og politiske indflydelse i Italien er svindende, hvilket skyldes et faldende antal af kirkegængere, færre ønsker at blive præster og flere børn fødes uden for ægteskabet.
Ændringen af kirkens position, skyldes sejren for den liberalistiske ideologi efter kommunismens sammenbrud i Østeuropa. Denne sejr har betydet skifte i værdier, hvilket ikke har været i til nytte for kirken. En øget materialisme og individualisme hænger ikke sammen med kirkens lære om nøjsomhed. Befolkningen og kirkens værdier er ikke i overensstemmelse. Forskellene ses især ved kirkens modstand mod kunstig prævention, før ægteskaber og papirløse forhold, utroskab, skilsmisser, abort, homoseksualitet og onani.
Ved folkeafstemningerne i 1974 og 1981, blev uoverensstemmelse mellem befolkningen og kirken fremhævet, da kirken led nederlag i skilsmisse- og abortspørgsmålet.
Den katolske kirke er bygget op om en række retningslinjer, men er det alle katolikker der overholder disse?
Vi er på vej mod det internationale pressecenter for at besøge Jesper Jensen, og vi er spændte på hvad han har at sige om katolicismen i Italien i dag.

I skal ikke tro, at det at være katolik betyder, at så er man mere hellig, jeg vil næsten sige snarere tvært imod.” – Siger Jensen, og nysgerrigheden stiger i det lille tætpakkede lokale.
Italienerne er fuldstændig ligeglade med, hvad paverne siger, de lever som almindelige moderne mennesker, som vi kender dem fra Danmark.

Jensen fortæller, og vi lytter spændt. Han beretter om, at italienerne er på vej til at blive et folkefærd som meget ligner vores i Nordeuropa.

Den italienske politiske klasse er langt bagefter den måde som borgerne lever på. Borgerne er moderne mennesker, og hvis man spørger dem om det er OK at bøsser og lesbiske skal kunne gifte sig, så vil 84% af dem sige at det er OK, men først for en måned siden har italienerne fået en lov, som gør det muligt for bøsser og lesbiske at gifte sig. – denne lov kom til Danmark i 1989.

Folk kigger forundrede rundt i lokalet, vi er chokeret.

Der er mange ortodokse katolske læger som nægter at udføre abort. Aborter er stadig et emne som er ret hot i Italien, fordi den nye pave har sagt, at kondomer sådan set er okay, men aborter har de det svært ved. For katolikker er alt liv helligt, derfor har kirken stadigvæk en stor løftet pegefinger for abortproblematikken, og der er derfor mange katolske læger som nægter at udføre aborter.

Jesper Jensen afslutter sit oplæg med sætningen:

Det traditionelle katolske Italien, dét Italien, det findes ikke længere.

Selvom Jesper Jensen beskriver at kirken har mistet sin betydning i samfundet, så har kirken endnu ikke givet op. Kirken kæmper stadig for den ellers mistede politiske rolle. Paven prøver blandt andet at opnå lighed mellem statslige og private skoler, således at begge skoler får samme økonomiske støtte fra staten.
Selvom Jensen fremhæver, at det traditionelle katolske Italien ikke længere eksisterer, mener en del af befolkningen stadigvæk, at troen er den vigtigste, og er netop dén værdi man skal overføre til sine børn. Kirken er stadigvæk et trygt holdepunkt i en tid hvor de politiske institutioner fejler. Kigger man på kirkegang i Italien, går 30% i kirke hver søndag, og 11% går i kirke et par gange om måneden. En undersøgelse foretaget af fem forskere fra det katolske universitet i Milano, viser at 88,6% af 4500 adspurgte, erklærer sig som katolikker.

Troen på katolicismen findes altså stadig i det italienske samfund, og den ses tydeligst hos syditalienerne og øboerne. Syditalienerne og øboerne er i forhold til gennemsnits italienerne langt mere fordømmende overfor de klassiske kirkelige synder fx. homoseksualitet og sex før ægteskabet, og langt mindre kritiske over for skattesnyd og miljøsvineri. Dette hænger sammen med Putnams målinger af “samfundssind”. Robert David Putnam er en amerikansk politolog og professor ved Harvard University. Hans målinger viser, at den sydlige del af landet er mere katolsk og traditionsbundet end den nordlige.

 

“Catholicism is a part of Christianity, which the biggest religion of the world. More than half of the Christian people are Roman Catholic, which that is the oldest part of Christianity.

Christianity origins from the Roman Empire which was the biggest and most influential empire for decades. It is based on the life of  St. John the Baptist, Jesus Christ and their first followers, written down in the new New Testament. Monotheism is pivotal in Christianity, because the religion’s adherents only believe in one God. It’s holy book is the Bible, and the adherents of the religion believes in the Holy Trinity; The father, the son and the Holy Spirit. The head of the church is the Pope who gathers the synod where religious questions are discussed. The main teachings in Christianity are the following:

  • Human kind can’t get rid of it’s sins by themselves. God sent his only son Jesus to help the human kind to get rid of their sins.         
  • Equality between people
  • Redemption is possible for anyone living a true life
  • 10 commandments of Moses
  • Commands of love (love both your friend and enemy)
  • Give to the poor
  • Forgiveness to sinners and people’s reconciliation with each other

This kind of system was acceptable to everyone, no matter what ethnic and background they came from. However these teachings faded throughout the years in Catholicism.  

There was no more equality between people as the Roman empire became bigger and richer. Royalties had a lot of fortune, and as time went by the Pope, bishops and priests joined them as corruption grew in politics. Soon The Emperor of the Roman Empire indirectly controlled the Catholic church. There was even a time when the capital of the Catholic church was put in Avignon. The Catholic church started to sell sin tags, which people could buy, to achieve forgiveness for their dead relatives.

This lead to a new side of the religion. It was still based on the same teachings and it remained the biggest, but its values changed. This lead to a reformation in the 16th century, lead by Martin Luther. Following this a counter-reformation came from the Catholic church’s side, and it lead to the Catholic church’s restoration. In time the Catholic church developed and lead to the one we have nowadays.”