Hvad er Vatikanstaten og hvorfor opstod den?


Reportage fra Rom


Af Sofie Johnsen & Frederikke Ravn 2.h

Vatikanstaten – verdens mindste selvstændige stat

Omringet af en høj og imponerende murkonstruktion, fornemmer man straks at man indtræder en stat for sig selv – et uafhængigt land i landet. Vatikanstaten, fyldt med smukke monumenter og ikke mindst de smukke Vatikanhaver som fylder omtrent halvdelen af arealet, udgør et imponerende syn. Med et storslået museum og en utrolig historisk udvikling er vatikanstaten, en konstruktion man ikke kan undgå at undersøge nærmere – hvorfor opstod den og hvad har den til formål?

Vatikanstaten med eget flag og jernbanestation

Vatikanstaten er en selvstændig stat, som lever i bedste velgående i Rom i Italien. Dens grænser blev fastlagt i 1929, selvom dens historie rækker langt længere tilbage. Området, med et areal på 170 ha., er afgrænset af en høj mur, som gør det tydeligt, at Vatikanstaten er et område uafhængigt af byen omkring den. Med eget flag, jernbanestation, radiostation, telefonstation, avis og bogtrykkeri, er der ingen tvivl om, at Vatikanet fungerer som en selvstændig stat i Rom – verdens mindste selvstændige stat. Vatikanstaten er en suveræn stat, der har opnået bred accept, fra store dele af verdenen. Omkring Vatikanets imponerende bygningsværker ligger Vatikanhaverne, der udgør omtrent halvdelen, af Vatikanstatens areal. Disse haver blev anlagt i Renæssancen og barokken, og bærer i udseende tydeligt præg heraf. I haverne er der lokaliseret bygninger, så som Radio Vaticana – herfra sender Vatikanet, programmer om religiøse emner ud til hele verden.      

Vatikanet er et tilholdssted for paven, som har den lovgivende, besluttende og udøvende magt. Vatikanstatens politik varetages altså af et enevældigt valgmonarki. Ca. 900 mennesker er indbyggere i pavestaten, hvor omtrent halvdelen er bosat i Vatikanet. Vatikanet fungerer i princippet, som en almindelig stat. Det formelle sprog i Vatikanstaten er Latin, dog hører man også Italiensk og Tysk blive talt blandt de ansatte. Omkring 550 af indbyggerne har statsborgerskab, og nøjagtig 110 af disse er medlemmer, af pavens personlige livvagt, Schweizergarden, der samtidig udgør Vatikanstatens eneste militær. Pavens regering har siden 1400-tallet været beskyttet af Schweizergarden, som består af medlemmer fra den schweiziske hær. Udover militæret, er de resterende statsborgere romerskkatolske præster og biskopper, der enten arbejder i Kurien, eller på en af Den Hellige Stols ambassader rundt omkring i verden. Nogle benytter sig af et dobbelt statsborgerskab, således at de kan varetage deres job indenfor Vatikanets område, og samtidig være bosat udenfor området. Vatikanet er derfor med andre ord, kun åbent for folk med et særligt ærinde.   

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 13.03.57

Her ses pavens personlige livvagt, Schweizergarden, foran Peterskirken.

Da Vatikanet blev og forblev en selvstændig stat

Kong Emmanuel II gjorde en indsats for, at samle Italien til ét land. Pave Pius IX ville ikke, lade Rom blive en del af Italien, og nægtede at opgive magten. I 1871 måtte han betragte kampen som tabt, efter en langvarig belejring. Først i 1929 anerkendte Italien Vatikanet, som en suveræn stat med paven som overhoved. Dette skete ved et konkordat, som blev gennemarbejdet og fastslået i 1929. Konkordatet bestod i en aftale, som blev samarbejdet mellem Benito Mussolini og Vatikanet. Mussolini var Italiens regeringsleder fra 1922-1943. Mussolini ledede den fascistiske politiske bevægelse som styrede Italien, fra hans regeringsperiode. Mussolini indgik i aftalen, om traktaten med paven, dog han ikke var religiøs. Vatikanet forblev en selvstændig stat, og Mussolini fik opbakning fra Vatikanet og paven. Under konkordatet, blev der genarbejdet flere pagter om Vatikanet og hvad det skulle blive til. Blandt andet fremkom dette citat: “Vatikanet skal kunne kommunikere og korrespondere frit med biskopperne, gejstligheden og hele den katolske verden uden nogen indblanding fra den italienske regering.” Sådan lyd noget af traktaten indgået mellem Vatikanet og Benito Mussolini. Aftalen skulle give svar på spørgsmålet om Rom.  

Det enevældige statsoverhoved for Vatikanstaten

Paven er officielt den enevældige statsoverhoved for Vatikanstaten. I praksis ledes staten dog, af en pavelig kommission bestående af kardinaler, som paven har udpeget til denne opgave. Den nuværende præsident for kommissionen og dermed Vatikanstatens regeringsleder er Giovanni Lajolo. Pavens officielle residens, er den Apostolske palads som ligger Nord for Peterspladsen. I modsætning til andre selvstændige stater, har Vatikanstaten ikke sin egen udenrigspolitik. Det er ikke Vatikanstaten, men derimod Den Hellige Stol, der udsender nuntiusser (svarende til ambassadører). Tilsvarende kan et land ikke sende en ambassadør til Vatikanstaten, men derimod til Den Hellige Stol.

Centrummet for Vatikanstatens bygninger er Peterskirken, som er en af kristenhedens allervigtigste kirker. Foran Peterskirkens indgang, det vil sige på østsiden, ligger Peterspladsen. På den anden side af pladsen ligger den vigtigste vej ind til Vatikanstaten: Via della Conciliazione. Denne vej blev anlagt i det 20. Århundrede for at fejre, at paven var blevet forsonet med den italienske stat i 1929. Aftalen mellem paven og staten i 1929, kaldt Laterantraktat betød imidlertid, at paven igen blev fyrste i sin egen selvstændige stat. Denne gang med et langt mindre område, end hans forgængere tidligere havde regeret over.    

Her ses et billede af Peterskirkens facade.

Vatikanets politiske indflydelse og økonomi

Vatikanstaten er Europas eneste absolutte monarki. Landets øverste magtoverhoved er paven, der vælges for livet. Det er kollegiet af kardinaler, som består af alle kardinalerne i den romersk-katolske kirke, som vælger paven. Paven har kontrol over den romersk-katolske kirke, og har diplomatiske forbindelser med mere end 100 lande. Ansvaret for administrationen af landet ligger hos en særlig kommission af syv kardinaler. Vatikanets vigtigste politiske arbejde er, at fremme den romersk-katolske kirkes interesser verden over. De vigtige politiske spørgsmål er religionsfrihed, udviklingsspørgsmål og dialog mellem religioner. Landet er ikke medlem af FN, fordi den romersk-katolske kirke skal være politisk neutral. Siden 1964 har Vatikanet, som den eneste uafhængige stat i verden, haft status som permanent observatør i FN.

Vatikanstaten er en del af den italienske økonomi, og har intet selvstændigt økonomisk system. Landets indtægter kommer hovedsageligt, fra frivillige bidrag, donationer og gaver fra romersk-katolske kirker i hele verden. De har dog deres egen bank til, at styre donationerne. Landet tjener også indtægter på, at der hvert år kommer millioner af turister til den berømte Peterskirke. Kirken blev bygget i 1506 og 1626 af kendte arkitekter som Michelangelo og Bernini. Besøgende kommer også til Vatikanet, hvor det Sixtinske Kapel (pavens personlige kapel) er placeret. Derudover har landet store indtægter ved, at sælge deres egne frimærker, mønter og souvenirs.

Vatikanmuseet og kardinalernes betydning

Vatikanmuseerne er også en del af Vatikanstaten, som man som turist også får lov, at opleve. Museet indeholder en af verdens vigtigste kunstsamlinger, som er foranlediget af paver gennem århundrederne. Det Sixtinske kapel er pavens private kapel i Vatikanet. Kapellet er opført i årene 1477-1480 til pave Sixtus IV, deraf navnet. Han lod tidens største kunstnere udsmykke kapellet. Her finder man malerier, af blandt andet Sandro Botticelli, Cosimo Rosselli, Pietro Perugino og Domenico Ghirlandaio. Det mest kendte er loftmalerierne, et mesterværk med scener fra Skabelsesberetningen, malet af Michelangelo i 1508-1512, samt altervæggen, som han malede godt 20 år senere, og som forestiller Dommedag. Det er i det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne mødes, når de skal vælge en ny pave. Når den siddende pave dør, bliver alle kardinalerne indkaldt til konklave. Kardinalerne er lukket inde uden kontakt med omverdenen, indtil de ved afstemning har valgt en ny pave.

Skærmbillede 2016-04-21 kl. 12.38.31

Her ses et af de berømte loftmalerier fra Vatikanmuseet.

Vatikanstaten tilpasses det senmoderne samfund

Den nye argentinske Pave Frans er blevet kendt for sin mere humane og moderne tilgang til religionens etiske spørgsmål. Freelance journalist Jesper Jensen fortæller at Den nye Pave er blevet populær fordi han i højere grad har været tilbøjelig til at tilpasse sig moderne tid. Han har f.eks. ikke afvist nødvendigheden prævention Frans har herudover tidligere udtalt ”Hvem er jeg til at dømme de homoseksuelle.” Et udsagn der har været til stor lettelse hos homoseksuelle katolikker. Og på sin vis er det da også epokegørende, at Frans den dag og mange gange siden har taget ordene ”gay” og ”homoseksuel” i sin mund. Det er nemlig langt fra alle kolleger og medlemmer i den katolske kirke, der overhovedet accepterer, at mennesker kan være homoseksuelle. Det har herudover, også skabt megen positiv omtale, at kvinder under det nuværende ekstraordinære katolske jubelår, der begyndte den 8. december 2015, kan bede om og få tilgivelse for at have aborteret.
I sine forholdsvis få år som pave, er Frans fortsat med at gøre alt det, der skaber sympati hos de millioner katolikker og protestanter, der i dag er mere kulturkristne end faste kirkegængere. Altsammen har været med til at give det indtryk, at den katolske kirke er ved, at forny og tilpasse sig. Hvilket også er med til fortsat, at fastholde den brede accept af Vatikanstaten.

 

 

Litteraturliste:

http://www.kristendom.dk/den-katolske-kirke/hvad-er-vatikanet

– Kristensen, Nikolaj, Kristendom.dk

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Vatikanet/Vatikanstaten_(Landeartikel)

– Denstoredanske.dk

http://historienet.dk/tags/vatikanet

– Historienet.dk

http://www.globalis.dk/Lande/Vatikanstaten

– Globalis.dk

http://rom-guide.dk/emnesider/under_rejsen/sevaerdigheder/kirker/emnesider/PETERSKIRKEN.htm

– Romguide.dk

http://www.leksikon.org/art.php?n=3044

– Leksikon.org