Kejsertidens magtiscenesættelse


Reportage fra Rom


Af Christine Frosch, Cecilie Jæger og Julie Bach 2h

Colosseum er altid fyldt med turister, som besøger den berømte arena. Folk står i lange, tætpakkede køer ude foran Colosseum i solens varme stråler. For mange er Colosseum højdepunktet på ferien i Rom, og arenaen er idag en af de mest besøgte attraktioner i Italien med flere millioner besøgende hvert år. 

Kejserdømmet

De tre perioder i romertiden er Kongetiden (753 – 509 f.v.t.), Republikken(510  f.v.t. – 27 e.v.t.) og Kejserdømmet (27 f.v.t. – 476 e.v.t.).

Fra 753-509 f.v.t foregik Kongetiden i Rom med de 7 mytiske konger: Romulus, Numa Pompilius, Tullus Hostilius, Ancus Marcius, Tarquinius Priscus, Servius Tullius og Tarquinius Superbus. I 509 f.v.t. fordrives Tarquinius Superbus fra Rom, kongetiden slutter og republikken indføres.

I 49 f.v.t. begynder Cæsar borgerkrigen i Romerriget, da han går over floden Rubicon trods Senatets forbud og marcherer mod Rom, som længe havde været hærget af voldsom politisk uro. I 46 f. Kr. ender borgerkrigen med en sejr til Gajus Julius Cæsar, men i 44. f.v.t. bliver han myrdet. Derefter i 43 f.v.t. vælges Augustus, Marcus Antonius og Lepidus til triumvirer for 5 år og Romerriget deles mellem de tre.

I 31 f.v.t. starter slaget ved Actium. Octavian slår Marcus Antonius og bliver enehersker i Romerriget og i 27 f.v.t. tildeler Senatet ham hædersnavnet Augustus. Under Augustus bliver riget udvidet voldsomt. I et forsøg på at skubbe grænsen yderligere mod nord i 9. e.v.t går det galt. Augustus dør i 14 e.v.t og efterfølges af Tiberius. Efter Augustus død fulgte flere kejsere af forskellig kvalitet, men alle havde det til fælles at de kom fra Augustus familie – den julisk-claudiske slægt.

I 68 e.v.t. begår Nero selvmord og bliver dermed den sidste kejser fra den julisk-claudiske slægt. Vespian bliver herefter udråbt som kejser i 69 e.v.t, men bliver på tur afløst af Titus og Domitian. I 97 e.v.t. bliver Domitian dog myrdet ligesom Nero, og herefter udnævner senatet Nerva til kejser.

Det 1. årh. e.v.t. forsøger man at centralisere den politiske magt i én person. Det sker gennem en nedtoning af Senatets og folkeforsamlingens indflydelse og ved at stramme grebet om hær, provinser og finanser. Det hører med til det nye systems ideologi i al fald frem til Marcus Aurelius (i midten af 100-t e.v.t.), at riget stadig betragtes som en republik, det såkaldte principat (31. f.v.t. ) : Folk og Senat er nok i princippet suveræne, men flere og flere beføjelser bliver langsomt og legalt overdraget til en førstemand. Marcus Aurelius dør i 180 e.v.t.

Med fastholdelse af et republikansk grundlag bliver et af det ny styres største problemer kejserens valg af efterfølger. De julisk-claudiske kejsere (Augustus, Tiberus, Caligula, Claudius og Nero) og de flaviske (Vespasian, Titus og Domitian) udpeger i praksis selv familiemedlemmer som arvtagere. Dog står det allerede næsten fra begyndelsen klart, at den romerske hær nu spiller en væsentlig rolle i den politiske magtkamp. I erkendelse af de problemer som administrationen af kæmper riget giver, indføres allerede ved Antoninus Pius’ død i 161 den praksis, at flere kejsere deler magten. For at skabe et mere homogent og dermed stærkere samfund gav Caracalla i 212 e.v.t romersk borgerret til alle mandlige, frie indbyggere i Romerriget.

 

Freds Alteret og dens betydning

Freds Alteret er et monument, som er et symbol på den fred og velstand som Kejser Augustus bragte til det romerske imperium via sine sejre. Museet danner ramme om den antikke “Ara Pacis augustae”, et fredsalter fra 9 f.v.t. Ara Pacis-museet er det første moderne bygningsværk i Rom siden 1930’erne. Bygningen har på sine sider fine højrelieffer, der skildrer og hylder freden og fremskridtet, et resultat af Augustus’ Pax Romana, romerfreden inden for rigets grænse. Da Mussolini byggede freds alteret, ønskede han at Augustus´ res gestae skulle indgraveres i freds alteret. Freds alteret blev omhyggeligt udgravet under fascismen, og fra 1938 var det udstillet i en tempellignende bygning med firkantede søjler og store glaspartier, rejst på et podium, og som en del af en større bebyggelse, som Mussolini lod opføre som ramme omkring Augustus Mausoleum, kejser Augustus’ cirkulære gravmæle.

 

Colosseum

Colosseum blev bygget af de to flavianske kejsere Vespian og Titus. Arenaen blev bestilt af kejser Vespian i år 75. e.v.t. og stod færdigt 5 år senere, men det var kejser Titus, som stod for indvielsen i år 80. e.v.t.

Colosseum er bygget ovenpå en tidligere anlagt sø, som først blev udtørret og derefter gravet op, så man kunne støbe et fundament, som skulle kunne bære Colosseums enorme vægt. Bygningen er blevet dannet af 80 søjler, som gav støtte til de tre etager colosseum har. I midten af bygningen var arenaen, det var et trægulv dækket med sand. Sandet blev brugt til at undgå det blev glat, når gulvet blev tilsmurt med blod.

Det flaviske Amfiteater eller Colosseum kunne rumme op til 50.000 mennesker, der kom ind gennem 76 indgange og et gangsystem under tilskuerpladserne. Tilskuerne havde pladser efter deres rang i samfundet.  Colosseum er lavet af sten og er solidt bygget. Under arenaen var der underjordiske kamre og lange gange med fangekældre, hvor både dyr, slaver og våben blev opbevaret. Dette ses tydeligt i dag, da gulvet fra arenaen er blevet fjernet.

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 09.15.59

Her ses et billede af Colosseum udefra.

Gladiatorerne og deres funktion

De første gladiatorkampe i Rom blev afviklet i forbindelse med f.eks. en begravelse eller triumfer af en romer i 264 f.v.t. I den forbindelse blev der efterfølgende afholdt gladiatorkampe i næsten 150 år. Colosseum blev restaureret af kejser Severus i år 230 e.v.t. og gladiatorkampene fortsatte indtil år 404 e.v.t., hvor de blev forbudt. I Rom fik kejseren efterhånden monopol på at arrangere gladiatorkampe, kampene blev brugt til at gøre den siddende kejser populær. Gladiatorer kunne både være slaver, krigsfanger og forbrydere, som havde det tilfælles, at de ikke havde noget andet valg end at kæmpe. De var fanger uden rettigheder i det romerske samfund.

 

Titusbuen

Efter vores besøg på Colosseum, bevægede vi os over til Titusbuen for at se det flotte monument. Buen er fritstående og placeret på den hellige vej via Sacre. Buen står ved Forum Romanum, som ligger tæt ved Colosseum. Titusbuen er 14,5 meter høj og er 14,04 meter i bredden. Titusbuen er et bygningsværk med form af et monumental port, som oftest er rejst for at fejre en succesfuld krig. Titusbuen er i modsætning til de to øvrige triumfer i Rom kun opført med en enkelt bue. Buen blev bygget til minde for Titus og stod derfor først færdig efter hans død, dette kan ses da indskriften hylder den guddommelige Titus. På buen kan man også se en ørn, der fører kejseren til himmels.

Der opførtes triumfbuer for, at kejserne kunne vise folket, at de havde magt. Og for at markere deres triumfer, så de dermed kunne bevare magten.

Titusbuen ses på dette billede med kun én enkelt bue. Den er rejst til ære for Titus.

Titusbuen er kendt for sin kun enkelte bue.

Pantheon

Efter Titusbuen besøgte vi det imponerende tempel Pantheon. Den første bygning blev opført af konsulen Marcus Vipsanius Agrippa, kejser Augustus svigersøn i år 27 f.v.t. Dog er templet man byggede ikke det, man ser i dag, da Pantheon blev ødelagt ved brand i år 80 og 110 e.v.t. Den nuværende Pantheon blev opført omkring år 120 e.v.t. under kejser Hadrian. Pantheon har været i brug lige siden opførelsen og bruges stadig den dag i dag, både til gudstjeneste og som gravsted. Pantheon blev viet til alle guder. Pantheon var oprindelig tænkt som helligdom for Augustus, men som kejseren afviste. Ude på Pantheons tempel står der teksten: “M.AGRIPPA. L. F.COS.TERTIUM. FECIT” – der i oversættelse fortæller at: “Marcus Agrippa, Lucius søn, konsul for tredje gang, byggede det”.

Her ses teksten på den berømte tempel Pantheon

Her ses teksten på den berømte Pantheon.

Pantheon er formet som en kuppel, og i midten af kuplens ‘loft’ er der det meget bemærkelsesværdige runde hul, som kaldes oculus ‘øje’. Det såkaldte øje er den eneste lyskilde i templet, og da hullet ikke kan lukkes, kan der derfor regne ind i Pantheon. Metoden til at få vandet væk, er ved at gulvet hælder en smule og således kan vandet strømme ned til et drænrør under gulvet.   

Her ses hullet i loftet i templet. Mange tror at hullet er dækket til, men det er det ikke.

Her ses hullet i loftet i templet. Mange tror, at hullet er dækket til, men det er det ikke.