Ny krig under opsejling?

Skærmbillede 2016-09-06 kl. 20.47.10

Foto fra: flickr.com

 

IP Update


Konflikten mellem Rusland og Ukraine startede med folkelige protester imod Ukraines låne- og handelsaftale med Rusland. Og her snart tre år efter de første demonstrationer står vi over for en mulig ny krig mellem de to. Begge parter har fordele og ulemper ved at indgå i en sådan væbnet konflikt. Spørgsmålet, der nu presser sig på, er blot, hvorvidt krigen bliver en realitet?


Af Maja Grønholdt Hansen

Den 23. november 2013 begyndte demonstrationerne mod Ukraines daværende pro-russiske præsident Viktor Janukovitj (Regionernes Parti). De EU-venlige demonstranter med navnet EuroMaiden ønsker modsat præsidenten mere tilknytning til EU og Vesten. Dette udløste nærmest borgerkrigslignende tilstande i hovedstaden Kijev, hvor Janukovitj forsøgte at stoppe demonstranterne, hvilket resulterede i, at 88 demonstranter blev dræbt på blot 48 timer. Herefter flygtede Janukovitj til Rusland. Efter indsættelse af en ny regering, blev Krim-halvøen, som tidligere har været russisk, centrum for flere sammenstød mellem borgere der ønskede tilknytning til Rusland og borgere der støttede den nye regering i Kijev.

Putin anmodede d. 1. marts 2014 det russiske parlament om tilladelse til at indsætte russiske styrker på Krim. Anmodningen blev godkendt samme dag.

I marts 2014 annekterede Rusland sig Krim-halvøen efter en afstemning, hvor 90% af befolkningen på halvøen stemte for dette.

Den nye regering i Ukraine har flere gange udtrykt den holdning at Rusland har frataget landet dets suverænitet.

 

Ny krig?

Siden annekteringen af Krim har der løbende været sammenstød mellem ukrainsk militær og prorussiske separatister i det østlige Ukraine. Dette har bl.a. ført til, at de prorussiske separatister har besat flere byer. Og trods en fredsaftale i september 2014 har der løbende fundet flere blodige kampe sted i Ukraine.

En artikel fra Ræson d. 14. august beskriver henholdsvis Ruslands og Ukraines fordele og ulemper ved at indlede en egentlig krig.[1]

Tidspunktet er perfekt for Rusland. De er lige blevet genforenet med Tyrkiet, og formentligt vil NATO ikke besvare en eventuel krig i Østukraine.[2]

Desuden kan en krig mellem Rusland og Ukraine give Rusland mulighed for at opføre den korridor mellem Luthansk og Donetsk folkerepublikkerne samt Krim som de ønsker. Dette vil på mange måder gøre det lettere for Rusland at forsyne Krim.[3]

For Ukraine derimod kan det være en fordel med krig mod Rusland, da landet i forvejen er på randen til økonomisk kaos. I EU er de derfor mere et forstyrrende element end noget andet i denne migrationens tid. Her vil en krig skabe mere opmærksomhed til Ukraine.[4]

En ulempe for Ukraine er derimod, at det kan koste mange menneskeliv at indgå i en krig samtidig med. at landet risikerer at miste terræn.[5]

For Rusland gælder det at det er et spørgsmål om tid før de vestlige sanktionerne mod dem bliver ophævet. Når de gør det kan det åbne op for reetableringen af venskaber med vesten, på samme måde som Rusland for nyligt har genskabt et forhold til Tyrkiet. Ved at indgå i en krig sætter Rusland dog sig selv længere tilbage i forhold til denne ”genforening”. Derfor er det risikabelt.[6]

 

I samfundsfagligt perspektiv kan man anvende flere teorier, inden for emnet international politik, til at vurdere, hvorvidt krigen bliver en realitet.

Realismen ser verden som konfliktfyldt, fordi den er magtpolitisk. Staternes sikkerhed og indflydelse bestemmes af deres magtressourcer og det skaber et sikkerhedsdilemma, da staterne frygter hinandens intentioner. Det vil føre til flere rivaliseringer i fremtiden.

En realist vil derfor se en ny krig som meget sandsynlig, da begge parter i denne konflikt kan virker truende over for hinanden.

Liberalismen, her ikke ideologien, ser derimod verden som fyldt med gensidige afhængige stater.

Den gensidige afhængighed kaldes ofte også interdependens. Liberalismen mener at interdependens mindsker konflikter. Derfor vil en liberalist også mene, at det gensidige afhængighedsforhold der er mellem Ukraine og Rusland, eller nærmere EU og Rusland, vil forhindre en krig mellem de to lande.

 

Danske politikere om Rusland

Som det fremgår af konflikten mellem Rusland og Ukraine er Rusland ikke bange for at anvende deres magtressourcer. Igennem de seneste år har det også været tydeligt, at Rusland på flere områder er klar til at bekrige EU og dennes lande. Flere danske politikere har udtrykt deres holdning i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup har fornyligt udråbt Rusland som ”en kommende allieret”. Hun siger følgende til Mandag Morgen:

 

Det, som jeg siger, er, at vi har sammenfaldende interesser med Rusland på den lange bane, og derfor er der al mulig grund til at få en mulighed for samarbejde.”[7]

 

Flere forhenværende udenrigsministre har tidligere kritiseret udtalelse fra lige netop Marie Krarup. I starten af sommeren udtalte hun bl.a. også, at Rusland ikke har en ”aggressiv ekspansiv ideologi”.[8]

Til dette siger tidligere VK-udenrigsminister Per Stig Møller bl.a.:

 

”Den slags kan være med til at give Putin en fornemmelse af, at han godt kan fortsætte. At den der vilje til fra Vestens side at standse ham og sige “nu er det nok” formindskes, fordi der er stærke kræfter i Europa, der faktisk ikke synes, at han skal standse”.[9]

 

Også tidligere SFR-udenrigsminister Holger K. Nielsen udtrykker en skepsis over for Marie Krarups udtalelser:

 

Det er en farlig tendens i europæisk sammenhæng, at du har en række partier, der efterhånden er ret store – heriblandt Dansk Folkeparti og Front National – som er meget fascineret af Putin og bliver brugt af ham. Det er problematisk”.[10]

 

Der er altså uenighed om, hvorvidt Rusland fører politik på en forkert måde. Dette kan være et tegn på, at Rusland er svær at forudsige. Derfor kan det også være svært at forudsige hvorvidt der er en ny krig under opsejling eller ej. Måske vejer ulemperne højere end fordelene for Rusland, eller måske gør de ikke? Kun tiden vil vise hvorvidt vi nu står over for en ny krig.

 

 

[1] Tiefenböck, Ota: ”Hvad er op og ned i konflikten mellem Rusland og Ukraine lige nu”, Ræson, 14. august 2016 – http://raeson.dk/2016/hvad-er-op-og-ned-i-konflikten-mellem-rusland-og-ukraine-lige-nu/

[2] Ibid.

[3] Ibid.

[4] Ibid.

[5] Ibid.

[6] Ibid.

[7] Kragh, Claus: ”Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen”, Mandag Morgen, 22. august 2016 – https://www.mm.dk/loekkegaard-det-europaeiske-projekt-er-truet-paa-eksistensen/

[8] Redder, Hans: ”Tidligere udenrigsministre kritiserer DF-ordfører: Dine udtalelser hjælper Putin”, tv2.dk, 12. juli 2016 – http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-07-12-tidligere-udenrigsministre-kritiserer-df-ordfoerer-dine-udtalelser-hjaelper-putin

[9] Ibid.

[10] Ibid.