Nej tak til besparelser på Danmarks fremtid


Sct. Knuds debat


Regeringens forestående besparelser på SU’en gambler med uddannelsessystemets mangfoldighed og øger et i forvejen grotesk pres på de studerende 

 

Nogle af de fremmødte protesterede mod SU-besparelserne, da statsministeren gæstede Sct. Knuds Gymnasium.

Nogle af de fremmødte protesterede mod SU-besparelserne, da statsministeren gæstede Sct. Knuds Gymnasium.

 

I mange år har det danske uddannelsessystem, med SU’en som afgørende brik, været essentiel for den lighed og reelle frihed, vi som danskere nyder godt af. Uanset hvor mange penge, du har med hjemmefra, og uanset dine forældres uddannelsesniveau, så kan du i Danmark blive lige akkurat, hvad du har lyst til. Det er en kæmpe gevinst for det danske samfund og i mine øjne en fundamental brik i det velfærdssamfund, hele verden misunder os for.

Regeringens 2025-plan, der varsler besparelser på SU’en, risikerer dog at bringe denne grundlæggende styrke i fare. Sat på spidsen tilgodeser den landets bedst stillede, mens de svageste studerende bliver klemt.

Det er ikke længe siden, at Venstre annoncerede nedskæringer på uddannelsesområdet, og nu er turen så kommet til SU’en – grundlaget for, at alle danske unge kan tage en uddannelse uanset sin økonomiske og sociale baggrund. Noget så ubæredygtigt som at skære i landets fremtid klinger ikke særlig godt med det slogan, statsminister Lars Løkke Rasmussen for kort tid siden fremlagde sin 2025-plan under, her på Sct. Knuds Gymnasium. ”Venstre – For Fremtiden” stod der bag Løkke, da han blandt andet skulle forsvare sine nedskæringer på SU’en.  Men hvor befinder det ellers fine fremadsyn sig, når man skærer i netop det redskab, der skal sikre fremtiden?

En afgørende del af Lars Løkke Rasmussens argumentation ved borgermødet bundede i en påstand om, at de danske studerende i virkeligheden ville få flere penge efter omlægningen af SU-systemet. Lad os ganske kort aflive den påstand. Ifølge regeringens helhedsplan skal fremtidens SU-stipendium ligge på 4.300 efter skat, altså 800 kroner mindre, end det er tilfældet i dag. Her har man regnet med udgangspunkt i en gennemsnitskommune. Alle danske studerende mister altså 800 kroner om måneden. Til gengæld vil de studerende kunne låne flere penge rentefrit og kunne tjene flere penge ved siden af studiet.

På denne måde regner regeringen sig frem til, at de studerende lige pludselig får flere penge end tidligere. Sagen er, at det kun er landets bedst stillede studerende, der får gavn af omlægningen, og hvis regeringen har i sinde at øge uligheden og svække den sociale mobilitet, så har vi da at gøre med et glimrende forslag. Det er langtfra alle landets unge, der har ressourcer til at arbejde ekstra og samtidig passe sit studie. Det er heller ikke alle landets unge, der er så heldige at have et par ressourcestærke forældre, der kan diske op med en lækker lejlighed og boglig støtte. Et lån er desuden stadig et lån, uanset hvordan Lars Løkke Rasmussen ønsker at fremlægge det. Man nedprioriterer de danske studerende, og endnu værre bringer man mangfoldigheden i uddannelsessystemet i fare.

Udover at de studerende for fremtiden skal klare sig for færre penge, vil Regeringen nu presse de unge yderligere. Fremover vil man forkorte perioden, hvori studerende kan modtage SU på de videregående uddannelser, så det kun vil være muligt at modtage SU i maksimalt fem år, som er den normerede tid. Endnu et forslag, der har til formål at presse de unge hurtigere ud af systemet, selvom det med sikkerhed vil koste ofre på vejen. Det gør mig bekymret på ungdommens vegne, at konkurrencestatens tunge pres nu også skal kvæle fordybelsen og kreativiteten. For det er en sandsynlig bivirkning af forslaget.

Jeg frygter, at disse besparelser i nogle tilfælde kan betyde, at flere unge må droppe deres uddannelse. Unge, som kunne have været en kæmpe gevinst for samfundet. Unge, som helt sikkert kunne have færdiggjort sin uddannelse med den rette hjælp. Unge med forældre, der ikke er akademikere. Som aldrig har gået på universitetet eller gymnasiet. Alle dem, der bryder den sociale arv, risikerer vi at klemme i et uddannelsessystem, regeringen tilsyneladende ikke ønsker at gøre mangfoldigt.

Unge, som kunne have været en kæmpe gevinst for samfundet. Unge, som helt sikkert kunne have færdiggjort sin uddannelse med den rette hjælp. Unge med forældre, der ikke er akademikere. Som aldrig har gået på universitetet eller gymnasiet. Alle dem, der bryder den sociale arv, risikerer vi at klemme i et uddannelsessystem, regeringen tilsyneladende ikke ønsker at gøre mangfoldigt.

Jeg går selv i 2.g, og jeg har siden 2025-planens præsentation oplevet en stor modstand mod besparelserne. Andre forsvarer planen, og jeg skal ikke gøre mig til herre over, hvad folk skal mene. Jeg fremlægger blot de konsekvenser, besparelserne fra min synsvinkel vil medføre. Vi har at gøre med en nedprioritering af de danske studerende. Regeringen kan vende og dreje tallene så meget, de ønsker. Jeg håber i det mindste, at den danske ungdom kan blive enig om at sige nej tak til besparelser på Danmarks fremtid.

 

Vi har at gøre med en nedprioritering af de danske studerende. Regeringen kan vende og dreje tallene så meget, de ønsker. Jeg håber i det mindste, at den danske ungdom kan blive enig om at sige nej tak til besparelser på Danmarks fremtid.

 

Af Lucas Anderschou, ny redaktør på Sct. Knuds Netavis

lucas-a

 

 

 

 

 

 

Kilde: Publikationen ”Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system” fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Link: http://ufm.dk/publikationer/2016/et-staerkere-danmark-et-mere-robust-su-system