EU-sager får mindre mediedækning end Roskilde-festivalen


EU-reportage


Gennem de seneste 10 år er den danske mediedækning i forbindelse med EU-sager faldet markant. Dette er sket parallelt med at EU’s magt på nogle områder er steget, og at flere vigtige EU-spørgsmål er opstået. Præcis dette fald i mediedækningen kan være et problem, fordi det kan være med til at skabe en forkert opfattelse af, hvad der foregår i EU hos den almene borger.

Af Simon Amtrup, Amalie Rysgaard, Laura Rokkjær og Maja Grønholdt

 

I Bruxelles er der kun 12 danske journalister der skal forsøge at dække enormt mange sager i løbet af et år. For at sætte det i perspektiv opererer ca. 2.000 danske journalister under Roskilde Festival[1], imens 200 journalister befinder sig på Christiansborg.

I årevis har vi set en tendens til, at de danske medier i højere grad fokuserer på USA og deres rolle i verden, end på de, for os relevante, konflikter som bliver drøftet i EU-parlamentet. Det lave antal af korrespondenter i EU skyldes den manglende interesse for EU. Statistikker viser, at under 25% af den danske befolkning interesserer sig for EU. Færre end hver fjerde dansker interesserer sig for det danske EU-formandskab, mens flere end hver tredje stort set slet ikke følger med.[2]

 

Lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet samt ekspert i Europastudier Jan Ifversen ser det som et kæmpe problem, at de danske medier fokuserer så meget på USA, når det kommer til mediedækning. Konsekvensen bliver, at danskerne ved langt mere om den politik, der bliver ført i USA end hvad der bliver ført af politik i Europa. Dermed svækkes vores opfattelse af EU.

Han siger samtidig:

“[…] når medierne så faktisk beskæftiger sig med EU-stof sker det ofte ud fra et nationalt perspektiv og ikke ud fra et europæisk”.[3]

Også EU-korrespondent Jacob Langvad, som vi mødtes med i Bruxelles, beskriver hvordan mediestøtten til EU er faldet. Han lægger vægt på, at de redaktionelle styrker i Danmark er præget af mangel på penge, og derfor lader mange aviser/dagblade helt være med at sende korrespondenter til EU-højborgen Bruxelles. For nogle aviser handler det dog også om at EU-stoffet er for kedeligt.

Noget som den danske journalist Lasse Jensen også beskriver.

“Ellers er det en journalistisk udfordring af de større at gøre EU spændende og interessant. I en mediesituation, hvor krisen kradser, og konkurrencen skærpes, bliver journalistikken mere skarpt- eller skævvinklet, og underholdningsværdien bliver af stigende betydning. Og, hånden på hjertet: EU er kedelig og udramatisk og konflikterne ikke voldsomme eller åbenlyse.”

Lasse Jensen lægger altså vægt på, at underholdningsværdien har meget betydning inden for journalistik i dag, og det betyder, at EU bliver nedprioriteret, da det simpelthen ikke er spændende nok. Dog må det siges at være vigtigt at sætte sig ind i, hvilke EU-mæssige problemstillinger vi står overfor fra et dansk perspektiv. Det er nemlig noget der kan påvirke os langt ud i fremtiden.

Lasse Jensen mener da også, at medierne er ved at få øjnene op for, at EU er kommet for at blive. Han påpeger hvordan interessen for EU steg voldsomt, omkring Europa-Parlamentsvalget i 2014. Lasse Jensen beskriver, hvordan de danske medier beskæftigede sig mere med EU på de tre uger, hvor valget blev dækket, end de gjorde de foregående 4 år og 11 måneder.

“Måske er det gået op for os alle – både befolkning og medier, at EU nok er kommet for at blive, at EU spiller en afgørende rolle – ikke bare for danskerne selv, men også i de store spørgsmål som økonomi, finanser, sikkerhedspolitik og miljø”.[4]

Den danske Europa-parlamentariker, og tidligere journalist, Morten Løkkegaard mener, at problemerne ligger nogle helt andre steder, og selvom dækningen af EU måske stiger, er det ikke på den korrekte måde. Det kan du se ham fortælle om i videoen herunder. Nedenfor kan du samtidig læse hans hovedpunkter.

 

skaermbillede-2016-11-15-kl-13-32-37

For at opsummere mener Morten Løkkegaard at det er ubegribeligt, at der ikke foregår noget journalistik fra EU-parlamentet. Han siger at medierne derimod interesserer sig for de sorte limousiner der ruller op foran Rådet, hvorefter statsministre fra de europæiske lande stiger ud for at deltage i endnu et krise-topmøde. Morten Løkkegaard er enig med Jacob Langvads udlægning af, at det er ressourcerne, der ikke slår til. Han mener altså ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de ressourcer, der bliver sat af til dækning af EU-sager, og den mængde sager, der skal dækkes.

 

En statistik fra C-bogen af Søren Kauffeldt viser ligeledes det fald der sket i nyhedsartikler med fokus på EU i årene mellem 2003 og 2010. Her ses det, hvordan der er sket et fald for alle de fem dagblade som statistikken dækker over.

billede1

Statistik fra “C-bogen” af Søren Kauffeldt

 

Statistikken stemmer dog også overens med Lasse Jensens udtalelser om, at interessen for EU stiger omkring valg til EU-parlamentet. Vi kan se, hvordan kurven for Jyllands-Posten og Politiken steg omkring valget i 2004.

På baggrund af statistikken er det ikke overraskende, at den danske befolkning ved utrolig lidt omkring EU. I en undersøgelse fra 2013 spurgte man danskerne om de kunne nævne 3 EU-institutioner. Kun 57% kunne nævne EU-parlamentet, imens 35% slet ikke kunne svare på spørgsmålet.[6]

EU er altså udfordret på sin demokratiske legitimitet, der består af legalitet, identitet, repræsentation, præstation og legitimation. Begrebet demokratisk legitimitet dækker over borgernes accept af det politiske system. Uden en høj demokratisk legitimitet vil borgerne være mindre tilbøjelige til at deltage i valgene, acceptere politiske beslutninger og rette sig efter love.[7] Det kan altså gå hen og blive et problem hvis den demokratiske legitimitet bliver lav som konsekvens af den manglende mediedækning.

Demokratisk legitimitet – de 5 begreber[8]

Legalitet:

Borgerne skal være sikre på, at loven gælder for alle. Altså skal alle, inklusiv de politiske magthavere følge lovgivningen.

Identitet:

Borgerne skal føle sig som en del af det fællesskab, der træffer beslutningerne.

Repræsentation:

Politikerne skal være repræsentative og demokratisk valgte.

Præstation:

Det politiske system leverer det, det lover. Fx flere arbejdspladser, vækst mm.

Legitimation:

De demokratiske ritualer der demonstrerer, at det politiske system har opbakning fra borgerne. Kan ses i direkte valghandlinger eller opbakning fra andre legitime autoriteter.

Der er tale om en alvorlig problemstilling og udviklingen er bekymrende taget i betragtning, at flere analytikere er enig i at mellem 70% og 80% af vores lovgivning er helt eller delvist et resultat af beslutninger taget i EU-regi.[9] Det er derfor vigtigt, at vi får lavet om på den negative udvikling. Det handler om at skabe opmærksomhed og interesse omkring EU, ellers vil den almene dansker i fremtiden mangle forståelse for en af de vigtigste grundsten, for den danske lovgivning og det danske samfund.

 

[1] Jensen, Lasse:”Lasse Jensen: Medierne har forstået at EU er kommet for at blive”, dr.dk, 24. maj 2014 –  http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/lasse-jensen-medierne-har-forstaaet-eu-er-kommet-blive

[2] Kliim, Kristian: “Kun få interesserer sig for EU”, dr.dk, 11. januar 2012 – http://www.dr.dk/nyheder/indland/kun-faa-interesserer-sig-eu

[3] Boserup, Nicola: “Mangelfuld dækning i medierne svækker EU”, ungieuropa.dk – http://www.ungieuropa.dk/mediedaekning

[4] Jensen, Op.cit.

[5] Kauffeldt, Søren: “C-bogen”, Forlaget Columbus, 2014

[6] Kjær, Niels: “EU’s manglende demokratiske legitimitet”, Politiken, 20. juni 2013 – http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE2001384/eus-manglende-demokratiske-legitimitet/

[7] Nedergaard, Peter: “Hvordan fungerer Den Europæiske Union?”, Forlaget Colombus, 2010, s. 23

[8] Ibid.

[9] Jensen, Lasse: “ EU’s medieunderskud”, Information, 3. oktober 2012 – https://www.information.dk/debat/2012/10/eus-medieunderskud