EU – et krakeleret sandslot?


EU-reportage


Voksende nationalisme, fremtrædende populistiske partier og en øget mistillid er, hvad EU står overfor. Flere og flere brikker falder fra hinanden og skaber en usikkerhed og truet stabilitet i unionen. Hvad har skabt denne euroskepticisme, som truer det føderalistiske EU? Og hvilke bud er der på EU’s fremtid?

Af Signe Sletskov, Sofie Johnsen, Thøger Askgaard og Nanna Schmidt 

 

EU startede som et økonomisk samarbejde i de europæiske lande i 1951, men i takt med institutionens udvikling er der opstået en spil-over effekt, som gradvist har skabt en mere politisk orienteret institution. Samtidig med unionens politiske udvikling har nationalistiske partier i medlemslandene opnået stor opbakning fra de borgere, der fokuserer på egen stat og egeninteresser. En ny nationalistisk højredrejning dominerer i EU-medlemslandene og har medført skepsis til unionen. Ved det danske Folketingsvalg i 2015 dominerede Dansk Folkeparti med hele 22 mandater. I september 2016 fik det højre nationalistiske parti ‘Nye borgerlige’ stemmer nok til at kunne blive optaget i Folketinget ved næste valg. Begge partier er eksempler på den øgede skepsis, hvilket er en tendens der også tegner sig i andre EU-lande som Tyskland og Frankrig.

Nationalisme er en ideologi, der anser nationen som værende det afgørende aspekt samt at skabe rammer for en national identitetsdannelse[1]. Det er netop denne ideologi, der betragtes som status quo i EU, og er en tendens, der svækker unionens stabilitet. Nedenstående oversigt viser, hvilke lande der især har taget en højre nationalistisk drejning.

billede1

Tabel: EU-landes stemmeprocent til største højre nationale partier. Kilde: Dr.dk: http://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-hoejrepartier-paa-fremmarch-i-europa

Opbakningen, tilliden samt valgdeltagelse i de enkelte medlemslande i unionen er dalende, og dette fald varer stadigt ved.

Denne udvikling kan forklares ud fra forskelle mellem stærke og svage stater i den europæiske union, hvor de strukturelle forskelle er væsentlige. Dette kom f.eks. til udtryk d. 2/10 2016, da hele 98,2% af de ungarske borgere stemte nej til et EU-forslag omhandlende flygtningekvoter. Afstemningen blev imidlertid erklæret ugyldig, da valgdeltagelsen kun var 45%. Undersøgelser viser, at valgdeltagelsen samt tiltroen til EU afhænger af, hvorvidt landet er placeret i det nordlige/centrale Europa eller det Sydøstlige. En undersøgelse fra Europa Parlamentet, ’’Resultater af de europæiske valg 2014’’, viser valgdeltagelsen ved parlamentsvalget i 2014 i alle 28 medlemslande[2]. Her ses det bl.a., at valgdeltagelsen i Danmark var 56,32%, hvor den i Slovenien kun var 24,55%. Den tidligere oversigt over, hvilke lande der er domineret af højre nationalisme er et bredt spektrum. Et spørgsmål, der rejses, kan derfor være: Hvad er baggrunden for den generelle skepsis blandt medlemslandene i EU? Morten Løkkegaard (V) nævner ved et oplæg i Bruxelles, at EU-skepsissen kan forklares med, at borgerne i medlemslandene er for uoplyste omkring institutionen. EU blev oprindeligt solgt som et handelsprojekt, men i takt med den politiske udvikling står befolkningen udenfor ift. oplysning omkring systemet. Løkkegaard påpeger, at den øgede skepsis ligeså er blevet en trend. Med andre ord er der sket en dominoeffekt, hvor skepsissen i et land river de andre med sig.

Et andet bud, som bl.a. politikeren Morten Messerschmidt (DF) er enig i, er, at den øgede politiske union fratager de enkelte medlemslandes suverænitet, og dette resulterer i en skepsis, som netop skaber den øgede nationalisme i unionens medlemslande. Han påpeger ligeså det demokratiske underskud i institutionen som værende et stort problem. Især i takt med den politiske udvikling, og når samarbejdet til tider kan foregå overstatsligt. Morten Messerschmidt udtaler i et interview: ‘’Når man har et system, der på mange områder er en anomali eller noget fremmedgjort fra det nationale, så skal det virkelig levere varen – ellers vender folk sig meget hurtigt imod det’’.

Begge politikere pointerer, at det er den politiske udvikling i unionen, der ligger til grund for EU-skepsissen. Konsekvenserne heraf ses f.eks. i form af Brexit. Baggrunden for Brexit skyldtes bl.a. unionens føderale udvikling. EU står nu tilbage med en brik mindre i spillet – spørgsmålet er nu, om der er flere brikker, der vælter?

Hvad betyder Brexit for EU-samarbejdet?

Ifølge freelancer journalisten i Belgien, Jakob Langvad, burde de andre medlemslande se, hvilken stor pris, det har kostet UK at forlade samarbejdet. Han forudser, at nationalismen i samarbejdet vil neddæmpes, da konsekvenserne af at forlade EU bliver virkelighedsnært, og at det hermed vil fremstå afskrækkende for de øvrige medlemslande. Det er politikeren Morten Messerschmidt uenig i, da han mener, at Brexit vil inspirere de resterende medlemslande. Messerschmidt forudser, at UK, som den 5. største økonomi i verden, fortsat vil være velfungerende efter Brexit – måske endda bedre. På sigt tror han, at flere lande fortsat vil foretrække et økonomisk og handelsbaseret samarbejde frem for det nuværende EU og derfor vil søge mod nye alternativer. Dette kunne f.eks. være et samarbejde med UK. Det nuværende EU sammenligner han med et krakelerende sandslot, hvor hvert sandkorn, der falder ned, symboliserer medlemslandene.

Sammenfattende kan det konkluderes, at EU-skepsissen er vidt udbredt i unionens medlemsalnde. Brexit efterlader både unionen og medlemslandene i en overvejelsesfase, hvor det europæiske samarbejde skal forsøge at tilpasse sig medlemslandenes ønsker. Hvis EU ikke kan formå at tilpasse sig disse ønsker, kan det resultere i, at alle brikkerne vælter, og spillet er tabt.

[1] Den store danske: Nationalisme, http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suverænitet/nationalisme

[2] Europa-Parlamentet: valgdeltagelse 2014, http://www.europarl.europa.eu/elections2014-results/da/turnout.html