Radikalisering i Belgien: Hvorfor lige her?


Belgien


Af Valdemar Ewald, Line Henneby, Frederikke Ravn og Marcus Astrup

 

15101834_1008760149234796_651151548_o-2

Foto: Line Henneby

 

Omkring 450 unge i Belgien har tilsluttet sig IS’s hellige krig, hvilket gør Belgien til det land med mest radikalisering i verden. Man har sågar fundet ud af at terrorangrebene i både Paris og Bruxelles, er blevet planlagt i Belgien og udført af Belgiere. Men hvad er det der gør EU’s hovedstad til en så fantastisk grobund for “nyuddannede” terrorister? Og hvad gør Belgiens regering i det hele taget for at stoppe dette?

De massive sikkerhedstjek som beskæftiger hver en ansat i Bruxelles travle lufthavn, overskygger larmen og den store begejstring for at møde en ny by. Kontrollen som det bærende element gør enten en endnu mere usikker, eller får den enkelte person til at føle, at de har tjek på tingene i Bruxelles. Bruxelles lufthavn lagde ikke skjul på mærkningen af d. 22 marts 2016, som skræmte flere mennesker verden over. Der var både flere sikkerhedstjek at skulle igennem og soldaterne stod ikke kun i lufthavnen, men også i gaderne i Bruxelles, hvilket gjorde sit indtryk. Som følge af de forskellige terrorangreb, har der været et klart alarmberedskab i gang. De forskellige gader var fyldt med soldater, samt deres maskingevær, som stod klar. Denne sikkerhed skabte et klart indtryk af en by, som var blevet ramt af en katastrofe. Radikaliseringen trykker Belgien, og flere faktorer spiller ind af disse katastrofer som har ramt flere dele af Europa.

 

Hvorfor er Belgien EU’s terrorrede nummer ét?

Charlotte Aagaard er i sin artikel, [1]hvorfor er Belgien EU’s terrorrede nummer ét?, bragt i Information den. 24 november 2015 ganske overbevist om forklaringsårsagerne bag radikaliseringen i Belgien. Aagaard mener, at det er en kombination af fattigdom, diskrimination og laissez faire fra myndighedernes side, som har gjort Belgien til et af de lande i verden, som har fostret flest hellige krigere pr. indbygger.

Siden de blodige terrorangreb i Paris har Belgien været centrum for en gigantisk menneskejagt.

Bruxelles har siden terrorangrebet i deres lufthavn d. 22 marts 2016 været i allerhøjeste alarmberedskab af frygt for endnu et multiangreb, der kunne koste flere civile mennesker livet. Artiklen beskriver frygten, der rumsterer i overfladen omkring styringen på det voksende jihadist-problem, som i øjeblikket ser ud til at være Belgiens.

 Omkring 450 unge belgiere med indvandrerbaggrund er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe, især for Islamisk Stat – det største antal pr. indbygger nogetsteds i verden.

Flere faktorer spiller ind af den massive radikalisering i Belgien

Flere eksperter er enige om, at det er forskellige faktorer, der har skabt denne verdensomspændende krise. Men en faktor skiller sig særligt ud, understreger den belgiske terrorekspert, professor Rik Coolsaet fra Universitetet i Ghent.

“Det er den massive følelse af ikke at høre til, som man møder i de fattige belgiske indvandrerghettoer i Bruxelles, Antwerpen og Vilvorde. Med en arbejdsløshed på den forkerte side af 50% og deraf følgende fattigdom, lever mange unge indvandrere et liv uden fremtidshåb”, siger han. Med den massive stemning af no future blandt rigtig mange unge belgier med indvandrerbaggrund, mener han, at de er lette ofre for bevægelser, der tilbyder et tilhørsforhold, en fremtid, en familie, sådan som f.eks. Islamisk Stat. Han siger, at tilslutningen til en militant islamistisk bevægelse er et alternativ til stoffer, simpel kriminalitet eller gadevold. Og dertil får de unge et sæt strikte leveregler, der giver dem en følelse af kontrol over deres eget liv samt løfter om materiel velstand, et hus, en løn, og hvis de er heldige også en kone.

Han mener dog også, at en del af ansvaret kan tillægges de belgiske myndigheder som har gjort alt for lidt gennem årene for at forhindre militante islamistiske organisationer i, at radikalisere sårbare og demoraliserende unge. Organisationen, “Sharia4Belgium” har de seneste mange år haft frit spil, denne organisation har alene stået for en fjerdedel af rekrutteringen til hellig krig i Syrien og Irak. Der har derudover været let tilgængelighed til våben i Belgien, som Rik Coolsaet beskriver som et centrum for illegal europæisk våbenhandel. Han mener dog også, at internettet og små rabiate grupper har spillet en større rolle i radikaliseringen, for det er primært online, de unge potentielle rekrutter mødes.

Flere eksperter peger desuden på, at Saudi-Arabien har spillet en væsentlig rolle i radikaliseringen af mange unge belgiere med indvandrerbaggrund. Der har været et tæt samarbejde mellem Belgien og Saudi-Arabien, som har gjort det muligt for saudierne at finansiere byggeriet af en meget stor moské i centrum af Bruxelles med dertil hørende prædikanter, der har prædiket i den konservative wahabistiske version af islam.

Går det den rigtige vej?

Rik Coolseat kommer dog med en optimistisk sammenslutning, hvor han mener at det i det hele taget går den rigtige vej. Han peger på, at der i 2014 kun var halvt så mange belgiere, som drog i hellig krig i forhold til 2012 og 2013.

Belgiens politiske tumult gav terroristerne et fristed
Europa-redaktøren Thomas Lauritzen mener i artiklen, [2]Belgiens politiske tumult gav terroristerne et fristed, bragt i politiken den. 22 november 2015, at årsagsforklaringerne skal findes andetsteds.
Lauritzen mener, at Bruxelles er blevet et fristed for muslimske ekstremister på baggrund af den manglende tillid til politiet og øvrige myndigheder.

 

Derfor er det vigtigt at indse omfanget af splittelsen og det politiske kaos i dette ellers generelt velstående og moderne lille land midt i Vesteuropa, hvis man vil forstå, hvorfor flere af Paris-terroristerne faktisk kom fra Bruxelles

 

Belgien er et komplekst land, der består af tre autonome regioner. Belgien består af tre føderale regioner, Flandern, Vallonien og Bruxelles, som taler tre forskellige sprog. Nordpå, Flandern, taler man nederlandsk, mens man sydpå Vallonien taler fransk og midt i, Bruxelles, taler man begge sprog. Det betyder, at der grundlæggende set skabes nogle spændinger i det, at man kulturelt ikke føler at man hører sammen.

Et land, der ofte mangler regering
Lauritzen mener, at en del af forklaringen kan ses i bydelen Molenbeek, hvor to massemordere fra Paris boede, sociale armod og den ekstremistiske afart af islam, som har fået lov til at vokse i flere af kommunens moskeér. Derudover er arbejdsløsheden skyhøj, og mange marokkanske indvandreres børn og børnebørn føler sig ofte marginaliserede, også selvom de er belgiere. Han mener dog ikke, at dette kan være forklaring nok, for dette kunne der for længst være blevet gjort noget ved. Det er der bare ikke.

 

Men det kan ikke være forklaring nok. For hvorfor er der ikke blevet grebet ind, hverken fra sociale myndigheder, politi eller efterretningsvæsen, selv om enhver kunne se den negative spiral af fattigdom, fremmedgørelse, kriminalitet og radikalisering i Molenbeeks fattigste og mest tætbefolkede kvarterer?

 

Laurtizen mener bestemt, at det er den politiske og administrative splittelse i landet, og især i Bruxelles, der rives itu af modsatrettede flamske og fransktalende interesser, der gør, at det i stigende grad er næsten umuligt at få de grundlæggende offentlige myndigheder til at fungere ordentligt. Dette går ud over den sociale sektor, de sanitære myndigheder, skolesystemer mm. og ikke overraskende rammer det ifølge ham den nationale sikkerhed.
Han fremhæver her, at de voksende kampe mellem Belgiens flamske og fransktalende regioner fik den betydning, at politikerne var et halvt år om at danne regering fra 2007 til 2008. To år senere, fra 2010 til 2011, tog det så halvandet år. Det politiske kaos betød at landet i realiteten stod uden en effektiv regering i ca. 4-5 år.

 

Det er måske mest af alt dette omsiggribende politiske vakuum, som har åbnet det
belgiske samfunds døre for ekstremisterne. Ganske enkelt fordi ingen fandt til eller
overskud til at standse dem.

 

Ingen tør tro på myndighederne
Lauritzen ser det altså som at, at ingen af de almindelige og velmenende borgere i Molenbeek eller andre steder havde tiltro til, at myndighederne ville gribe ind, hvis de sagde noget.
Lauritzen ser altså Bruxelles som meget andet end en by, der er kendt som EU’s hovedstad. Det er et sted i Europa, hvor de fleste borgere for længst har mistet tilliden til politikerne og myndighederne.
Og det er netop denne falliterklæring, der har gjort byen så sårbar over for religiøse ekstremister. Ikke bare fattigdommen, fremmedgørelsen eller indvandringen.

På baggrund af den store velfærds forskel i Belgien og Bruxelles, er det en perfekt rede og grosted for fremtidige terrorister og “hellige” krigere. Mange unge søger til Islamisk stat, fordi regeringen og myndighederne ikke gør nok for at holde dem ude af fattigdom og småkriminalitet. Så i et forsøg på at opnå familie, venner og sikkerhed, søger de i stedet til IS for at kæmpe deres hellige krig. Dette er både Aagaard og Lauritzen enige i, dog mener Lauritzen ikke at denne fattigdom, fremmedgørelse og radikalisering i de fattigste og mest tætbefolkede områder er den eneste faktor. Han mener nemlig også at den interne kamp mellem de flamsk og fransk talende, den politiske usikkerhed, og ringe tiltro til myndighederne. Han mener at det specifikt er dette der udgør grobunden for religiøse ekstremister og radikalisering i Belgien. Sammenfattende kan det konkluderes, at der set med objektive briller nærmere er tale om en multikausal forklaring i det, at radikalisering opstår på baggrund af flere faktorer.

 

skaermbillede-2016-11-16-kl-13-43-35

Faktorer der fører til radikalisering

 

(…) Men det er ikke noget EU går og overvejer – der er EU meget mere bekymret om, at beskytte teoristernes menneskerettigheder.

Således udtaler Morten Messerschmidt sig i interviewet om, hvordan EU forholder sig til terrorangrebet i Bruxelles. Se hele interviewet med Messerschmidt i nedenstående link

 

[1] Aagaard, Charlotte, ”Hvorfor er Belgien EU’s terrorrede nummer ét?” 24.november 2015 – https://www.information.dk/udland/2015/11/hvorfor-belgien-eus-terrorrede-nummer

[2] Lauritzen, Thomas, ”Belgiens politiske tumult gav terroristerne et fristed”, Politikken, 22 november 2015 – http://politiken.dk/udland/ECE2943306/belgiens-politiske-tumult-gav-terroristerne-et-fristed/