Ramt af kulturchok!


Indien


Af Kathrine Bukhave, Sigrid Frandsen, Nanna Sundwall og Sine Mikkelsen

2j har besøgt New Delhi i Indien. Det gav en masse indtryk af kulturen og dens uligheder. Det var et udvekslingsprogram, hvor hver elev skulle bo ved en inder, og lære noget af deres levestil og høre deres meninger om deres eget land. Interessante holdninger kom på bordet, og gav et vældigt kulturchok. 

Kastesystemet er en sociologisk betegnelse for et system, hvor en bestemt kaste er arvelig. En kaste er bundet til hinduismen og er religiøst betinget, idet har kasterne en guddommelig betydning. En kaste bestemmes efter de sociale normer man er underlagt. I kastesystemet er der ikke mulighed for social mobilitet. Kastesystemet er i dag afskaffet, men det enkelte individ vil stadig være ramt af sociale sanktioner, hvis individet overskrider grænserne for en kaste.

I Indien skjuler man uligheden fx ved at børn er i uniform, når de er i skole, så man ikke er bundet af ens sociale sanktion.

 

Fem børn i skole uniform der gemmer den underlagte sociale sanktion de kommer fra.    Foto: Sine Mikkelsen

 

Børn der løber op og ned af bilen, i beskidte klæder og tigger af hungersnød. Ingen opmærksomhed fra inderne, der kigges væk som de er en flok kasteløse børn, der ikke tilhører det “lige” samfund.

 

Jeg syntes ikke der er noget kastesystem, det er ikke noget jeg oplever, at der er stor ulighed i Indien… Jeg mener at alle har rettigheder, og alle bliver hjulpet uanset hvad, vi alle hjælper hinanden” siger Mehak, Sines vært.

 

Hun gav et indtryk af, at hun gemmer sig bag en facade, der er ikke er så idyllisk og frihedssindet.

Uligheden i Indien er markant, og det bliver der lagt skjul på. Indien er en af de lande med stor population, og en af verdens største civilisationer opstod i Indien.

 

 

[1]Grafen ovenover viser hvor stor uligheden er i Indien. Ginikoefficienten i Indien har siden 1995 været stigende, dvs. at uligheden er stor. Landet er præget af stor ulighed, selvom fattigdom mindskes er der stadig ca. 380 millioner der befinder sig under fattigdomsgrænsen.[2] Væksten i Indien har gennem årene været meget uensartet, hvis man sammenligner sociale -og økonomiske grupper.

Der er stor forskel på rig og fattig i Indien. Man kan i New Delhi befinde sig i en gade med store højhuse, som endda ser lidt moderne ud, og hvis man bare går ned af en side gade, kan man se faldefærdige bygninger, tiggere og affald. New Delhi er hovedsageligt ikke en særlig flot by, fordi der er så meget fattigdom over det hele.

 

En difference mellem det fattige og middelklasses miljø.

 

Hvis man kigger på ovenstående billeder, som er taget under opholdet i Indien, kan man se på bl.a. sidste billede hvor hurtigt det kan gå fra rigt til fattigt. På billedet ses et fattigt kvarter, hvor man tydeligt kan se hvordan bygningerne er ved at falde sammen. I baggrunden ses et stort og moderne bygningsværk, som slet ikke passer ind I forhold til miljøet omkring.

På billedet et, ser man udkanten af et slumkvarter. Slumkvarterne ligger spredt rundt omkring i Delhi og er samlinger af mange mennesker, der typisk er kasteløse. De bor under helt forfærdelige vilkår, hvor børn aldrig kommer i skole fordi de fra helt små skal hjælpe med at tjene til familien. Derudover forekommer der også en slags mafia I slumkvarterene, der indfanger efterladte børn og lader dem tjene til sig I form af tiggeri på gaderne. På billede to ses et lidt rigere kvarter, hvor man kan se at bygningen bagved reklamerne er i bedre stand.

 

Foto: Taj Mahal

 

Noget af det der er i bedst stand i Indien, er deres templer. De pudses og plejes for at vedligeholde skønhederne, som tiltrækker turister. På billedet oven over ses en af verdens vidundere Taj Mahal, hvor de netop er i gang med at pudse stenene på templet så det bliver hvide igen. Dette for en til at undre sig lidt, de har penge til at finpudse templer, men de har ikke nogle penge til at gøre noget ved den ekstreme ulighed og fattigdom der er i landet.

 

Jeg mødte også en rigtig sød pige, min inders veninde, som hed Shatakshi. Hun fortalte mig, at hun var ekstremt træt af Indien og den måde tingene var på. Hun hadede alle de ting som hun ikke måtte og hun glædede sig sådan til hun var færdig med skolen/gymnasiet, for så ville hun flytte til New York, og leve det liv som hun brænder for. Hun vil gerne være forretningskvinde, og hun beskrev det ligesom hun havde set I kendte film. Det var livsbekræftende at høre en, som havde et helt andet synspunkt. Alle andre som jeg havde snakket med, havde bare fortalt hvor fantastisk Indien var og at de altid ville blive her. Shatakshi vil virkelig følge sit hjerte og det var fantastisk at høre en helt anden version, end de andre jeg havde hørt. – Nanna

 

Foto: Shatakshi og Nanna.

 

Kasteforpligtelser er der mange af og det er meget forskelligt fra familie til familie. Da der kan være mange eller få forpligtelser, har vi både støt på nogen i mens vi var der nede og en masse vi slet ikke hørte noget om. En af de største forskelle i deres kasteforpligtelser frem for noget i Danmark, er det her med ægteskaber. Ægteskaber kan både være noget deres far bestemmer og ikke. Nu til dags i Inden er der flere og flere der bliver mindre religiøse. Jo mere religiøs deres familie er, jo mere holder de også fat i de her kasteforpligtelser. Mehak som var en inder vi var ved der nede, havde lov til selv at bestemme hvor i mod Yukta ikke selv måtte bestemme for hendes familie. Vi spurgte begge om ægteskab og hvad deres familie mener om det, Mehak svarede:

Som sagt må jeg gifte mig med hvem jeg vil, generelt er mit fokus for min families fremtid, en velhavende mand, der kan forsørger familien”.

I dette svar kan vi se det her med kvinders rolle i et ægteskab, og at det er manden som er den dominerende i familien og det er ham der skal sikre familien en god fremtid. Dette passer sammen med at det er faren som bestemmer hvem døtrene skal giftes med.

 

Foto: Yukta og Nanna

Dette kommer også til udtryk i Yukta’s svar:

 

Når jeg bliver 25 år eller deromkring, finder jeg mig en kæreste og hvis min far kan lide ham, må jeg gerne gifte mig med ham. Men hvis min far eller min familie ikke kan lide ham og hvis ham og hans familie ikke er velhavende, må jeg ikke gifte mig med ham, og så er det min far der bestemmer hvem jeg skal giftes med.

 

Flere af de unge vi mødte i Indien, ønsker jo som alle andre unge i verden at selv kunne vælge hvem de vil være sammen med. Flere af dem havde også kærester, men dette skulle være en ting som var hemmeligt for deres begges familier. Yukta udtaler sig at grunden til de unge indere ikke fortæller de har en kæreste, er simpelthen fordi de ikke tør. De er bange for hvordan deres familier ville tage det, og hvordan deres far vil reagere. Yukta udtaler sig:

 

Førhen var det sådan, at det var faderen som skulle bestemme hvem os piger skulle giftes med. Dette er ikke så udbredt mere, men der er stadig den usikkerhed og vi har stadig den respekt for vores fædre, som tideligere, så derfor siger vi ikke til vores forældre, hvis har en kæreste og specielt ikke når vi er så unge som vi er, først når vi bliver ældre er det mere okay. Nogen forældre er helt okay med, at man har en kæreste og andre er ikke, det kommer an på hvor troende ens familie er”. Dette er igen bare med til at bekræfte at selvom Indien er et land i fremgang, så vil tingene ikke bare lige kunne ændre sig fra dag til dag.

 

Hvor meget disse kasteforpligtelser bliver overholdt, afhænger meget af hvor troende familierne er. Dette kan også ses på nogle af de familier vi besøgte i Indien. I de hjem og de bad til en Gud morgen og aften, her kunne man tydeligere mærke at faren bestemte og de unge piger bliver oplært til at kunne passe om en mand for eksempel ved at kunne lave med og gøre rent.

 

Mange af os tænker, at det ikke er muligt at bo I sådan et fattigt miljø. Men det er der tusindvis I Indien der gør. Det er forfærdeligt at tænke på, at så mange mennesker lever I fattigdom hver dag. Dog oplevede vi ikke så meget fattigdom, fordi vi boede I et relativt rigt miljø. Det var også forfærdeligt at vide, at rigtig mange af de børn, som vi besøgte på skolen, ikke ville komme til at få en uddannelse eller job, selvom det er noget af det som de ønsker rigtig højt. Mange af dem ville aldrig nogensinde komme uden for Indien og/eller se nogen anden religion og herkomst. Vi erfarede at vi er enormt heldige I Danmark hovedsagligt på grund af gratis uddannelse, ikke noget skrald som bare ligger i bunker på gaderne og ikke nogen som lever i ekstrem fattigdom. Men mange af disse mennesker “ved ikke bedre”. Måske ved de godt, at der findes noget anderledes, som måske er bedre, men de fleste, som vi snakkede med, elskede Indien, deres hjem, for det er jo her de er opvokset med normer og regler.

Turen til Indien var en helt igennem fantastisk tur, som vi alle vil huske tilbage på i fremtiden. Vi lærte en masse ting, som vi nok ikke var klar over, og som vi vil tage til os og tænke over.

 


[1] https://www.quandl.com/data/WORLDBANK/IND_SI_POV_GINI-India-GINI-index?utm_medium=graph&utm_source=quandl Ginikoefficient: Indien

[2] www.globalis.dk, Indien: Samfund og politik