Flygtningekrisen: Hvad skal EU gøre?


EU-reportage


Tusindvis af migranter søger i denne tid imod Europas grænser – på flugt fra krig eller med håb om et bedre liv. Flygtningesituationen er i dag blevet det helt store konfliktpunkt i EU, hvilket har lagt et voldsomt pres på de lande, som har prøvet at fastholde en mere åben flygtningepolitik. Spørgsmålet om, hvordan EU-landene skal håndtere den massive flygtningestrøm er derfor væsentligt at diskutere.  

Af Jeppe, Amanda, Anders og Cecilie

 

Flygtningesituationen er det store politiske emne, som i denne tid florerer rundt på diverse medier. De store folkevandringer op gennem Europa har medført, at der er oparbejdet en enorm ubalance mellem antallet af mennesker, der har behov for beskyttelse, og det internationale samfunds kapacitet – dvs., den politiske vilje og ressourcer til at hjælpe. EU-samarbejdet er udfordret, og samtidig er den danske befolkning blevet mere og mere bekymrede for, hvilke konsekvenser flygtningekrisen kan få for landet.

Blandt andet viser en opinionsundersøgelse foretaget i slutningen af september af YouGov for tænketanken Europa, at 42% af de adspurgte mente, at Danmark først og fremmest bør bidrage til fælleseuropæiske løsninger i EU på flygtninge- og migrationsområdet, mens 37% mente, at der først

og fremmest bør indføres grænsekontrol.[1] Ud fra undersøgelsen kan man altså konkludere, at der i høj grad er delte meninger om, hvorvidt flygtningesituationen skal håndteres. I forhold til flygtningespørgsmålet, er der generelt meget sympati at finde hos folk, da det rammer noget meget humanitært og medmenneskeligt. Men i takt med den stigende tilstrømning bliver folk i større grad mere forbeholdne, når de indser, at det drejer sig om et enormt antal flygtninge.[2] Medfølelsen forsvinder dermed hurtigt i tråd med, at man forstår realiteterne.

 

Grænsekontrol og dens effekt – ifølge Morten Løkkegaard og Morten Messerschmidt

De store flygtningestrømme har især givet anledning til voldsomme reaktioner. På den ene side ser vi en stor praktisk støtte og hjælp til flygtningene, men på den anden side oplever vi tit kraftige flygtningefjendtlige reaktioner blandt den danske befolkning. Men hvad mener politikerne selv?

Hvis man inddrager et interview af politikerne Morten Messerschmidt og Morten Løkkegaard, bliver to forskellige synsvinkler præsenteret. Debatten handler om, hvilken effekt grænsekontrollen har haft på Danmark og Belgien.

 

”Effekten af grænsekontrol gennem aftaler med Tyrkiet, og forhåbentligt også med andre lande som vi forhandler med, har medført et markant stop i tilstrømningen angående flygtninge. Vi er helt nede på 1/10 del, i forhold til hvad det var for et år siden, så det er umiddelbar effekt,”

 

Ovenstående er en udtalelse fra Morten Løkkegaard, som repræsenterer Venstre ved Europa Parlamentet. Da Danmark lukkede de ydre grænser, sendte vi et signal til menneskesmuglere, som viste at Danmark ikke var det rette sted at ”besøge”. Alligevel understreger Løkkegaard, at det er en midlertidig grænsekontrol, som kun har en vis effekt:

 

”Vi taber allerede penge og arbejdspladser, fordi vi har kontrol i lufthavnen og ved grænsen. Vores politi bliver drænet for ressourcer, fordi de skal kontrollere døgnet rundt, med en relativ beskeden effekt. Grænsekontrollen er blevet lavet, fordi de ydre grænser ikke fungerer”

 

Løkkegaard beskriver en midlertidig foranstaltning, som han ikke finder brugbar. Denne midlertidige grænsekontrol er kun blevet lavet, fordi Danmarks ydre grænse ikke har fungerede optimalt. Ifølge Morten Løkkegaard er grænsekontrol ikke løsningen på Danmarks problemer, men derimod et tættere samarbejde med efterretningstjenester:

 

”Man er i gang med at lave en terror sektion med europol samarbejdet, som fokuserer på informationsudveksling”.

 

En terrorsektion, som kan få overblik over terroristerne inden det fører til terrorhandlinger, imens man samarbejder med efterretningstjenester. Disse to ting sikrer freden i verden ifølge Morten Løkkegaard, for som han udtaler til sidst:

 

”Grænsekontrol tror jeg ikke en skid på”.

 

 

Morten Messerschmidt, som repræsenterer Dansk Folkeparti ved Europa Parlamentet, har derimod et andet syn på grænsekontrol:

 

“Jeg er varm tilhænger af grænsekontrol. EU har fundamentalt svigtet, da man fx indførte Scheng- systemet har man ikke sørget for, at der ville være en effektiv ydre grænsekontrol, hverken den militæriske eller den østvendte grænse har været særligt velbevogtet.”

 

Morten Messerschmidt har en anden opfattelse af grænsekontrol, end Løkkegaard. De er begge enige om at den midlertidige grænsekontrol, ikke fungerer optimalt, men de har to forskellige holdninger til dette problem. Messerschmidt mener, at den nuværende grænsekontrol er ineffektiv.

 

”Dette vil kun gøre, at folk fortsat vil sætte deres liv på spil over Middelhavet. Det    eneste, som kan forhindre dette, er at være mere konsekvente som fx Spanien”.

 

Det skal være en konsekvent grænsekontrol med velbevogtede styrker ifølge Messerschmidt. Løkkegaard mener også, at den nuværende grænsekontrol er forkert, men han er en central modstander af grænsekontrol som helhed.

 

”Jeg tror ikke på de løsninger, som er blevet fremlagt indtil videre”

 

Løkkegaard og Messerschmidt er altså enige om, at løsningen på flygtningekrisen er blevet håndteret forkert, men de er derimod uenige om, hvori fejltagelsen ligger. Messerschmidt er tilhænger af grænsekontrol, som fungerer militaristisk og velbevogtet, hvorimod Morten Lykkegaard ser et samarbejde med efterretningstjenester, som løsningen på flygtningesituationen.  Morten Messerschmidt har derfor et realistisk syn på flygtningekrisen, da han ønsker at benytte hård magt som en løsning på problemet. Lykkegaard taler derimod ud fra et liberalistisk synspunkt, da han anser blød magt som løsningen på problemet.

 

Kvotefordelingen blandt medlemslandene

EU’s holdbarhed sættes for en prøve pga. flygtningekrisens strømning ind mod EU. Men visse lande er hårdere ramt end andre – hvilket skyldes deres geografiske lokalitet. Lande som Slovakiet, Ungarn, Grækenland og Italien sættes over for en langt højere migrationsrate end nogen andre lande i EU. Et land som Slovakiet har allerede før strittede imod EU’s lovgivning, og lagde sag an mod EU ved domstolen. Nu gentager historien sig, men blot for Ungarn i stedet. Ungarn havde nemlig en folkeafstemning om flygtningekvoter søndag d. 2. oktober 2016, og har allerede lagt sag an mod EU domstolen. Spørgsmålet, som otte millioner ungarere på søndag skal tage stilling til, lyder:

 

”Skal EU forestå tvangsmæssige forflytninger af ikke-ungarske borgere til Ungarn uden parlamentets godkendelse?”

 

Sådan lød spørgsmålet i mange af Ungarns borgeres hoveder, den dag de skulle stemme til folkeafstemningen d. 2. oktober 2016.

Mange af de ungarske borgere føler sig undertrykt og utaknemmeliggjort af EU, netop dette kommenterer premiereministeren i artiklen[3]:

 

“Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen mener, at Ungarn stort set er det eneste EU-land, der har levet op til forpligtelsen om at beskytte EU’s ydre grænser. For mens migranter sidste sommer fortsatte med at strømme ind i Grækenland og i Italien, så formåede han – med sit næsten 200 kilometer lange pigtrådshegn til grænsen mellem Serbien og Kroatien – at sætte en prop i flygtningestrømmen.”[4]

 

Følgende citat kan tolkes således, at Ungarn ser sig selv som den fysiske mur, der er den eneste hindring mellem flygtningestrømmen og EU’s lande. De vesteuropæiske EU-lande tager denne beskyttelse for givet, vi angiver sanktioner for Ungarns “barbariske” måde at håndtere krisen på -nemlig et pigtrådshegn.

Det er ikke længere en hemmelighed hvor flygtningestrømmen stammer fra, netop Mellemøstens uendeliglange arabiske forår der forårsager konflikt på konflikt.

 

En professor ved navn Marlene Wind har kommenteret optakten til sagen om Ungarns folkeafstemning. Hun siger følgende:

 

“Hele den måde, hvorpå Viktor Orbán har reageret igennem de sidste par år, er en trussel mod det europæiske samarbejde. Det har inspireret rigtige mange andre højre bevægelser rundt omkring i EU til at sige: Hvis Ungarn kan give EU fingeren, så kan vi andre også, siger hun.”[5]

 

I bund og grund, så det faktum at Ungarn overhovedet foretager en afstemning om netop flygtningekvoten, er et politisk signal til hele EU, og det sætter spørgsmålstegn ved EU’s troværdighed. Ungarn viser sin utilfredshed med EU’s håndtering af situationen ved at denne folkeafstemning overhovedet kunne blive en realitet, og det vil have sanktioner for EU’s fremtidige integritet. Problemet nedstammer fra, at de sydlige EU-lande, som Grækenland og Italien modtager enorme mængder af flygtninge. Og EU kan ikke håndtere illegale tilstedeværende flygtninge: Mange flygtninge kommer nemlig ikke over grænsen på regelmæssig vis, eller bliver nedskrevet som asylansøger i landet – dette er et problem der gør flygtningekrisen især hård for lande såsom Grækenland og Italien.

 

Grundlæggende er der ingen tvivl om, at flygtningesituationen er det helt store omdrejningspunkt i EU for tiden, og at de mange flygtninge giver EU store vanskeligheder. Ydermere er der mange forskellige holdninger til, hvordan vi får løst flygtningesituationen bedst muligt. Mens Messerschmidt hævder, at vejen frem er igennem en grænsekontrol, som fungerer militaristisk og velbevogtet, fastslår Løkkegaard derimod, at samarbejde med efterretningstjenester er løsningen på flygtningesituationen.

 

[1]Bundesen, Peter, Socialpolitisk-forening.dk, ”Flygtningekrisen i Danmark og Europa – Hvordan håndteres den?” –  http://socialpolitisk-forening.dk/wp-content/uploads/2015/12/13616_socpol_0615_teaser.pdf

[2] Berlingske.dk 2016, nationalt, ”Danskerne er mættede af flygtningekrisen” –http://www.b.dk/nationalt/ekspert-danskerne-er-maettede-af-flygtningekrisen

[3] Marie Louise Albers, 01-10-2016, Nyheder.tv2.dk – http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-01-ungarsk-flygtninge-nej-bliver-en-mavepuster-til-eu

[4]Ibid.

[5]Ritzau, 02-10-2016, Nyheder.tv2.dk – http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-02-professor-ungarns-folkeafstemning-truer-eu-samarbejde