Heftig debat om uddannelsespolitik og optagelseskriterier til gymnasiet


Debat – Hvordan skal optagekriterierne til gymnasiet være?


Af Søren Frankfurt Jakobsen

I dag (torsdag) har der været besøg af tre unge, der er politisk aktive i forskellige ungdomspartier på Sct. Knuds Gymnasium. De holdte oplæg om deres forskellige holdninger indenfor uddannelsespolitik med fokus på optagesystemet til gymnasierne. Efter korte oplæg var der en heftig debat, hvor eleverne bød flittigt ind. Man havde indtryk af, at debatten kunne fortsætte resten af dagen. 

 

De unge politikere var Emin Slijepčević fra Radikal Ungdom (tidligere elev på Sct. Knuds), Christoffer Munk fra Liberal Alliances Ungdom og Mathilda Printzlau-Paulsen fra SUF (Socialistisk Ungdomsfront), som er Enhedslistens ungdomsafdeling. Der deltog elever fra henholdsvis 1.h og 2.j. Emin Slijepčević lagde ud med at fortælle, at han mente, at det er for forkert, at regeringen havde valgt, at der skal skæres i gymnasiernes budgetter, da de unge studerende er Danmarks fremtid. Derimod mente Christoffer Munk, at gymnasierne manglede incitament til at styrke det faglige niveau rundt i landet, og at det kunne opnås gennem privatisering.

 

Det er for forkert, at regeringen havde valgt at der skal skæres i gymnasiernes budgetter, da de unge studerende er Danmarks fremtid, Emin Slijepčević Radikale Venstre Ungdom

 

Der skal være mere frihed på de danske gymnasier, Christoffer Munk, Liberal Alliance Ungdom

 

Lighed i uddannelsessystemet er vigtig, Mathilda Printzlau-Paulsen, SUF

 

Det var Mathilda Printzlau-Paulsen meget uenig i, da det går på kompromis med den fælles lighed, som hun mener, at der bør være. En ting, der ikke var tvivl om, var grundholdningen hos de tre debattører. Hos Radikal Ungdom er planen, at der skal være de bedst mulige gymnasier og muligheder for unge danskere. Hvorimod der er mere fokus på, at der skal være større frihed til at vælge, hvad man havde lyst til hos LAU, og SUF mener, at der skal være lighed, så der ikke er nogen der bliver forfordelt i uddannelsessystemet.

SU’en var også oppe og vende, og der blev debatteret, hvorvidt det er godt eller skidt, at der er blevet skåret i SU’en, og at selve systemet er blevet reformeret i den nye finanslov, så man kan tage et lån i stedet for at modtage et større beløb månedligt. Det skal nævnes, at det er er regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal alliance, som står bag den nye finanslov. Christoffer Munk fortalte, at han bl.a. synes, at det er en god ide med den nye SU, fordi så får man ikke lige så mange penge, men man kan stadig have penge til rådighed og bruge penge til husleje eller andre store udgifter via de nye lån. Emin Slijepčević mente, at SU’en var overflødig for de velstillede, og brugte sig selv som eksempel. Han fortalte, at han havde haft det fint med økonomien, da hans familie ikke var stillet dårligt økonomisk,  men han havde oplevet, at der var kammerater, der havde brug for SU’en Til gengæld var Mathilda Printzlau-Paulsen meget imod, at der var blevet skåret i SU’en, da hun synes, at det skaber større ulighed for dem som er direkte fattige, og hvor forældrene ikke har samme muligheder for at hjælpe de unge, som de har i mere velhavende familier.

 

Emin Slijepčević fra Radikal Ungdom, Christoffer Munk fra Liberal Alliance Ungdom & Mathilda Printzlau-Paulsen fra SUF (Socialistisk Ungdomsfront) | Foto: Søren Frankfurt Jakobsen

 

Et tema var også karakterkrav og reglerne for optag til gymnasierne. Her mente Christofer Munk LAU, at der bør være karakterkrav mindst på 4 gerne 7 samt, at det burde være det enkelte gymnasium, der selv bestemte, hvem de ville optage og hvordan. En øget privatisering og konkurrence ville være udemærket. Emin Slijepčević RVU mente, at elevernes frie valg er vigtigt, men også, at når der så var problemer med mange danskere med andet etnisk baggrund på visse gymnasier, måtte man løse dette i et forpligtende fordelingsudvalg. De kunne ikke bare være op til det enkelte gymnasium.

Afsluttende fik de unge politikere mulighed for at fremhæve deres mærkesager. For LAU var det de økonomiske udfordringer Danmark står overfor, for SUF var det feminisme, ulighed og klimaudfordringen og for RVU var det også klimaudfordringen, miljøpolitik og uddannelsespolitik.

En ting som de alle sammen var enige i var, at det var fantastisk at være politisk aktiv i et ungdomsparti, og at det er den perfekte vej til indsigt i den politiske verden samt, at politikerne respekterer de unge, som er medlemmer og lytter endda nogle gange…