Indien: Normer og værdier i indisk ungdomsliv


Indien


Indien er på mange måder et land langt væk fra Danmark ikke kun geografisk men også, når det kommer til de mange kulturelle forskelle, som adskiller de to lande.

Af Nicholas Toft, Mikkel Olsen og Julie Thorning.

 

billede2

Gadelivet i New Dehli | Foto: Caroline Kamper

Vi lever i Danmark. Et moderne samfund med mange uskrevne regler, normer og værdier for hvordan man opfører sig og hvordan man ikke gør. Vi lever i et velfungerende velfærdssamfund med et af verdens bedste sundhedssystemer og sociale sikkerhedsnet. Knap 6.000 km væk finder vi hovedstaden i Indien, New Delhi. På samme måde som i Danmark har de et utal af uskrevne regler, normer og værdier for, hvordan man skal opføre sig. Selvom det er naturligt at forskellige lande og kulturer har forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert, er det alligevel overvældende at opleve, hvor anderledes et syn unge mennesker på vores egen alder, kan have på verdenen.

 

Forhold

I Danmark er det normalt at opleve sit første mere eller mindre seriøse forhold i gymnasietiden. Der er ingen der kigger skævt på, at man er i et forhold med en anden person, at man kysser offentligt, holder i hånden eller har seksuel omgang med hinanden. I Indien er denne frie tilgang til tingene ikke eksisterende. At have seksuel omgang med andre er ikke noget man gør og man har ikke kærester. I Indien er man alene til den dag man bliver gift.

 

En del af ansøgningen var at svare på ens status, og der kunne man kun vælge mellem single og married.

 

Det oplevede vi også da vi skulle søge om visum, inden vi tog afsted. En del af ansøgningen var at svare på ens status, og der kunne man kun vælge mellem single og married. De unge på vores alder holder deres forhold skjult for deres forældre, fordi det ikke er acceptabelt. De vil jo gerne, specielt når de møder folk som os, fra Danmark, der i deres øjne bare må det hele. Hvis forældrene finder ud af, at det foregår bag deres ryg, kan de finde på at forbyde de to personer at ses eller tage deres privilegier fra dem. Det er helt anderledes fra Danmark, hvor man nærmest er i et forhold, hvis man har kysset til en fest.

 

Alkohol og fester

Danmark topper som bekendt stort set alle statistikker når det kommer til alkohol. Unge mennesker i Danmark er nogle af dem, der drikker mest i hele verden, og alkohol er en normal del af hverdagen for langt de fleste i gymnasiet og endda også før det, i og med at mange begynder at drikke inden de går ud af folkeskolen. Det bliver serveret til gymnasiefester og mange unge vil påstå, at de ikke kan have det sjovt, uden at være påvirket af alkohol. Det er bare mentaliteten. I Indien er synet på alkohol og mentaliteten omkring det helt anderledes. Det er ikke en normal del af hverdagen, hverken for de unge men heller ikke for deres forældre eller bedsteforældre. Der bliver kun serveret alkohol sjælendt ved særlige lejligheder, og selv i disse situationer bliver der ikke set godt til det. Det har også noget at gøre med at religion betyder og styrer rigtig meget for langt de fleste mennesker i Indien. Hinduismen ser ikke på alkohol som noget acceptabelt, og inderne holder sig dermed bare fra det. Vi oplevede dog også at vores indiske udvekslingspartnere var utroligt ivrige efter at få lov at smage og drikke alkohol, både da de besøgte os i Danmark, men også da vi besøgte dem i Indien. Det er sjovt at opleve at forskellene kan være så store, nå det er noget så naturligt for os.

 

billede1

Hvis du søger efter ’arrangeret ægteskab’ på Google, vil du opleve at Indien vil være det tredje forslag.

Ægteskab

Arrangeret ægtskab. Vi ser det overalt, i alle lande og bestemte religioner. Det foregår i Danmark, det foregår i religionen Islam og helt og aldeles ser vi det også i Indien. I Indien er omkri
ng 90% af ægteskaberne arrangerede (dog lavere i storbyerne) og dette kan helt klart blive et problem, for hvorfor skal forældrene bestemme hvem man skal tilbringe hele sit liv med? Hvorfor skal forældrene sammensætte den titel om to personers lykke? En gammel overlevelsesstrategi imellem familierne fortsætter tydeligvis stadig i det 21. århundrede og selvom befolkningen virker til at være tilfredse, så er det langt fra altid at de unge bliver hørt i sagen om, hvem de skal være sammen med ”til døden os skiller”. Udspørger man de unge mennesker i alderen 15-17, så er det op til dem selv hvem deres kommende livspartner skal være. Ifølge mange af dem har forældrene ingen indflydelse og valget er altså helt op til dem selv, men troværdigheden i dette kan meget vel diskuteres – specielt når man ser på statistikkerne.

 

Jeg vil gerne være en del af hvem mine sønner gifter sig med, så jeg er helt sikker på, at de finder den rette, men jeg vil ikke bestemme. De skal have lov til at være en del af den beslutning. Vi ser i mange familier her i Delhi, hvor pigerne bliver lovet væk, men dette går vi ikke så meget op i. Det er ikke vores beslutning, siger Mona, 44 år, mor til Nicholas’ udvekslingspartner

 

Der er altså kendskab til problemet i familierne, men ikke alle vil være en del af dette.

 

At være ude om aftenen

Rejser man til Indien vil man opleve en helt anderledes kultur end vi ser i Danmark. Heriblandt ser vi voldtægtskulturen, som er en af de mest omtalte i daglig tale, når snakken ender på Indien. Der anmeldes hvert 22. minut i Indien en voldtægt[1] og på en liste står landet som nummer tre over mest voltægtsplagede lande i verdenen, dog mener nogle eksperter at kun en tiendedel bliver anmeldt. Med en så voldsomt statistik er det uden tvivl ikke unormalt at man i familierne er påpasselige med at sende deres nærtstående i hjemmet udenfor og her gælder det helt specielt om aftenen. Ved mørkets frembrud er der færre øjne på gaderne og her kan det, specielt for piger, være meget svært at færdes alene.

 

Vi kender til problemet og sørger så vidt muligt ikke at sende vores børn ud om aftenen. Mona, 44

 

Frygten er i befolkningens øjne og det kan helt sikkert også mærkes når man udspørger dem. Selvom mange Indere har en meget positiv selvopfattelse om dem selv og deres land, så er der stadig en helt klar forståelse for at problemet finder sted og bør tages seriøst. Vi kender til problemet og sørger så vidt muligt ikke at sende vores børn ud om aftenen uden de er hos en ven eller en i familien. Vi er meget tætte i familien, så det er ofte intet problem at få hjælp til at hente min søn, hvis han er hos en ven og vi ikke har tid” Siger Mona på 44 år, mor til Nicholas’ udvekslingspartner.

 

Religion

I Indien spiller religion en stor rolle i hverdagen. Religiøse højtider og regler for hvad man må og ikke må spise er stadig normen. Hvis man spørger ind til deres religion, bliver man mødt med nogle meget defensive svar. Man kommer aldrig helt til bunds i, hvorfor de lader deres religion styre det indiske samfund. Reglerne i hinduismen gennemsyrer alt, fra deres hjem med alter og at gå i tempel, til at være vegetar og en hindu form for ramadan og der er ikke nogen der sætter spørgsmålstegn ved det. Det mærkelige kommer i, at religionen også er en del af indernes viden og opfattelse af omverdenen.

 

De tror på at alt der foregår i templet må være sandt, da det kommer fra et helligt sted.

 

Vi fik lov til at komme med på en tur i et tempel, hvor man også skulle igennem et museum med indisk historie og kultur. Her blev man overrasket, turen er mest af alt en tur gennem Indiens propaganda maskine, hvor nærmest alt kultur i verdenshistorien pludselig er blevet en indisk opfindelse. Hvis man spørger inderne selv, så er alt hvad turen i templet fortæller sandt og Indien er verdens bedste land. De tror på at alt der foregår i templet må være sandt, da det kommer fra et helligt sted. Det er en kæmpe forskel fra Danmark, hvor det meste af befolkningen er højtidskristne og ikke går i kirke mere end til jul og når der er tvang. I Indien er religion lov, og inderne selv følger med for ikke at blive udstødt fra det sociale samvær.

 

Uddannelse

Uddannelsessystemet i Indien er fuldstændigt anderledes end i Danmark. Deres uddannelse er, fra vores synsvinkel, fyldt med mangler og ikke fokuseret på individet og meninger, men mere kæft, trit og retning. Deres overbevisning om, at deres uddannelsessystem er verdens bedste, er med et dansk syn forfejlet og uretfærdigt for befolkningen. Hele problemet bunder i kastesystemet, som inderne selv mener er fortid, men som stadig har en indflydelse på selektionen af kommende studerende. Vores indiske udvekslingspartnere fortalte at valget af elever kommer dels gennem gennemsnittet, men er også helt afhængende af, hvilken kaste man er fra. Som eksempel havde Mikkels udvekslingspartners søster et point gennemsnit på 68,5, hvilket er meget højt i Indien. Men hun kom ikke ind på jurastudiet, fordi en pige fra en lavere kaste søgte den samme uddannelse og selvom hun kun havde et gennemsnit på 57,8, var det kasten, der fik lov at bestemme.

 

Antallet af analfabetikere mellem 15 og 24 år er faldet fra 38% til 18% siden 1991. Globalis.dk

 

Inderne mener selv de er kommet over kastesystemet og at det ikke hører hjemme i et moderne Indien, men det spiller stadig en enorm stor rolle i hvordan samfundet fungerer, selvom de ikke selv anderkender det.

Fra en dansk synsvinkel er det indiske uddannelsesystemet fuldstændig underudviklet, men en statistik fra viser faktisk, at antallet af analfabetikere mellem 15 og 24 år er faldet fra 38% til 18% siden 1991[2]. Men analfebetisme er også kun målt på evnen til at kunne læse og skrive og intet andet. Det er positivt at flere unge bliver mere lærde, men hvis de aldrig lærer mere end de basale evner at kunne læse og skrive, så har Indien en lang og sej fremtid foran sig. De erfaringer vi gjorde os på den Indiske skole vi besøgte, var at timerne var korte, uorganiserede og på ingen måde gik i dybden. Den skole vi besøgte var privat og dermed betalte elever for at gå der. Nøjagtig ligesom i Danmark er der selvfølgelig forskel på offentlige og private skoler, men hvis den ringe kvaliteten vi oplevede var på en privat skole, tør man slet ikke forestille sig niveauet på de offentlige skoler.

 

Alt i alt har turen været udfordrende og øjenåbnende på mange områder. Vi har lært utrolig meget om den indiske kultur og levemåde og rigtig meget om os selv og hinanden. Vi har lært at de ting, der er basale for os – såsom toiletter, brusere, rent vand i hanen og en bus der (for det meste) kommer til tiden – ikke nødvendigvis er basale i andre dele af verdenen. Vi er blevet mere taknemmelige og knap så tilbøjelige til at tage ting for givet. Vi er langt heldigere end vi noglegange går og tror.

 

 

img_1732

Artiklens forfattere: Nicholas Toft, Mikkel Olsen og Julie Thorning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[1] Aktion Børnehjælp: https://www.aktionb.dk/straffen-voldtaegt/

[2] Globalis.dk: http://www.globalis.dk/Lande/Indien/(show)/indicators/(indicator)/503