Politisk debatcafé på Sct. Knuds Gymnasium


Reportage


Stemning var høj, da de ni repræsentanter fra nogle af de danske ungdomspartier debaterede bl.a. klima-, forsvars- og uddannelsespolitik i kantinen på Sct. Knuds Gymnasium mandag d. 24 januar. 

Af Maja Grønholdt, Caroline Kamper og Sahar Arezo

 

 

Omkring 250 elever fra Sct. Knuds var samlet i kantinen mandag d. 24 januar, hvor der blev afholdt politisk debatcafé. Skolen havde besøg af odenseanske ungdomspolitikere fra Socialistisk UngdomsFront (SUF), Alternativets Unge (ÅU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), Socialdemokratisk Ungdom (DSU), Radikal Ungdom (RU), Konservativ Ungdom (KU), Liberal Alliances Ungdom (LAU), Venstres Ungdom (VU) og Dansk Folkepartis Ungdom (DFU). Dermed var næsten alle ungdomspartier repræsenteret ved debatten, hvilket gjorde den livlig og nuanceret.

 

Debatten blev styret af elevrådsformand Malte Kiellberg og bestod af to runder. I den første runde fik hver ungdomspolitiker ca. 2 min til at svare på, hvordan Danmark ville se anderledes ud i dag, med udgangspunkt i deres ideologi, hvis de havde 90 mandater. I anden runde dannede spørgsmål fra salen grundlag for debatten, og her bevægede debatten sig ind på emner som forsvaret, folkeskolen, flygtninge, klimaet og den vigtigste politiske dagsorden lige nu.

 

I videoen herunder kan du se klip fra debatten. Sct. Knuds Netavis spurgte også flere elever, hvad de synes om debatten, og om de er blevet inspireret til at melde sig ind i et ungdomsparti. Få svar i videoen!