Holdningsundersøgelse: et nyt optagelsessystem?


Holdningsundersøgelse:  Hvad mener de odenseanske gymnasieelever om optagelseskrav til gymnasiet?


 

På baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Odenses gymnasieelever viser det sig overraskende, at der i lav grad er overensstemmelse mellem Odenses gymnasieelevers partivalg, samt holdning til optagelseskrav på ungdomsuddannelser. Dog ses det, at eleverne fra de forskellige gymnasier i langt overvejende grad er enige i, at det nuværende optagelsessystem, hvor eleven parathedsvurderes og erklæres uddannelsesparat er et acceptabelt system.

 

Eleverne fra de forskellige gymnasier i langt overvejende grad er enige i, at det nuværende optagelsessystem, hvor eleven parathedsvurderes og erklæres uddannelsesparat er et acceptabelt system.

 

Dog er HHX-eleverne i højere grad sikre på, at et karakterkrav på mindst 4 i dansk og matematik er den rette løsning til et optagelsessystem. Dette resultat stemmer fint overens med det faktum, at HHX-eleverne i høj grad viste sig at være stærkt liberale i rundspørgen angående politisk overbevisning.

Henholdsvis 35% af eleverne på Tornbjerg, 41% på Odense Katedralskole, 54% på Mulernes Legatskole og 43% på Sct. Knuds Gymnasium  bifalder det system, som ellers netop har været taget op til revurdering i Folketinget. HHX-eleverne er modsat i højere grad sikre på, at et karakterkrav på mindst 4 i dansk og matematik er den rette løsning til et nyt optagelsessystem.

 

Henholdsvis 35% af eleverne på Tornbjerg, 41% på Katedralen, 54% på Mulernes Legatskole og 43% på Sct. Knuds Gymnasium  bifalder det system, som på nuværende tidspunkt er taget op til revurdering i Folketinget.

 

Meget få elever på finder dog ellers et karakterkrav på 7 i dansk og matematik nødvendigt i et eventuelt nyt optagelsessystem, hvilket kan virke påfaldende, da en del af de unge adspurgte gymnasielever ville stemme på Liberal Alliance, som netop står for dette karakterkrav. Se også dette indlæg.  Man kan begrunde dette udfald med to årsager; den første og mest simple årsag være, at mange vælger parti på baggrund af nogle få, men klare mærkesager, hvor uddannelsespolitik for nogle mennesker anses for at have en mindre  betydning, hvorfor de ser bort fra det parti de vælgers politik, da de ellers overvejende er enige i partiets politiske dagsorden. Ser man så nærmere på denne årsag, vil man kunne argumentere mod denne, da individet burde vælge parti efter, hvad der betyder noget for det i dets øjeblikkelige livssituation, hvilket i allerhøjeste grad blandt gymnasieelever burde være uddannelsespolitik. Den anden årsag kunne være at finde i det faktum, at individet konstant er under udvikling, og at den sekundære socialisering stadig er under udvikling. Dette vil altså betyde, at individet er i gang med at danne sine egne holdninger, men bliver påvirket af andre individer, hvorfor individet har en politisk overbevisning fordi denne kan være med til at give adgang i bestemte gruppekonstellationer, som individet ønsker at være en del af. Altså kan netop denne årsag forklares med det senmoderne samfunds gruppestyrede individs behov for konstant anerkendelse, hvorved individet vælger parti efter dets sociale miljøs normer og værdisæt, men uden at vælge på et fuldkomment oplyst grundlag.

 

DIAGRAM: Gymnasieelevers holdning til optagelseskriterier. Spørgsmålet var; Optagelseskriterier til gymnasiet I forbindelse med den nye gymnasiereform var et politisk diskussionspunkt adgangskrav til gymnasiet. Hvilke af de nævnte muligheder, er det mest rigtige til et optagelseskriterie til gymnasierne?

Hovedresulater:

  • 35% af eleverne på Tornbjerg Gymnasium mener, der skal være en parathedstest og erklæres udddannelsesparat, 7% mener helt fri adgang, 13% mener 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 34% mener karakteren 4 i dansk og matematik som adgangskrav, 6% mener 7 i gennemsnit i dansk og matematik, 1% mener 7 i gennemsnit i i alle fag

 

  • Sct. Knuds Gymnasium mener 11% helt fri adgang, 44% mener, der skal være en parathedstest og erklæres udddannelsesparat, 9% mener 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 26% mener karakteren 4 i dansk og matematik som adgangskrav, 4% mener karakteren 7 i dansk og matematik som adgangskrav, 4% mener en karakter på 7 i alle fag.

 

  • Odense Katedralskole mener 7% helt fri adgang, 35% mener, der skal være en parathedstest og erklæres udddannelsesparat, 13% mener 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 34% mener karakteren 4 i dansk og matematik som adgangskrav, 6% mener karakteren 7 i dansk og matematik som adgangskrav, 3% mener en karakter på 7 i alle fag.

 

  • Mulernes Legatskole mener 13% helt fri adgang, 54% mener, der skal være en parathedstest og erklæres udddannelsesparat, 10% mener 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 13% mener karakteren 4 i dansk og matematik som adgangskrav, 4% mener karakteren 7 i dansk og matematik som adgangskrav, 1% mener en karakter på 7 i alle fag.

 

  • HHX mener 11% helt fri adgang, 22% mener, der skal være en parathedstest og erklæres udddannelsesparat, 15% mener 02 i gennemsnit i dansk og matematik, 39% mener karakteren 4 i dansk og matematik som adgangskrav, 5% mener karakteren 7 i dansk og matematik som adgangskrav, 5% mener en karakter på 7 i alle fag.

 

Henholdsvis 34% af eleverne på Tornbjerg, 34% på Katedralen, 13% på Mulernes Legatskole og 26% på Sct. Knuds Gymnasium  37% på HHX mener, at karakteren 4 vil være en fint system.

 

Meget få elever finder et karakterkrav på 7 i dansk og matematik nødvendigt i et eventuelt nyt optagelsessystem.