Knuds-elever videre i Samfundscup: Nu venter Christiansborg

 


Sct. Knuds Gymnasiums repræsentanter ved regionsfinalen i Samfundscup skal nu kæmpe om årets samlede sejr i den landsdækkende finale på Christiansborg. 


Tirsdag eftermiddag afholdt Sct. Knuds Gymnasium regionsfinale i årets Samfundscup. Hold fra hele regionen var samlet på skolen for at kæmpe om videre deltagelse, og et af de dygtige hold, der nu skal konkurrere om den samlede sejr, blev skolens repræsentanter.

Ida, Silja, Natalie, Jacqueline og Eline fra 2.N, der tilsammen udgør den vindende gruppe, er således med i kapløbet om den samlede sejr og en præmiesum på 10.000 kroner. Finalen afholdes på Christianborg d. 5. maj.

Samfundscup går ud på, at deltagerne skal udvikle en innovativ løsning på en samfundsrelevant problemstilling. Skolens repræsentanter, som allerede var gået videre fra den interne konkurrence, vil med sin idé sætte fokus på blufærdighed og samtidens nøgenhedsforskrækkelse. Ved at placere en række billeder af nøgne kroppe i for eksempel omklædningsrum på gymnasier, vil man komme problemet til livs.

Sct. Knuds Netavis fangede gruppen efter deres fremlæggelse foran dommerne. På daværende tidspunkt vidste de ikke, at de senere skulle ende som regionens vindere. Se interviewet her:

 

Se billeder fra dagen her: