Europæisk-amerikansk skilsmisse


Europa og Verden


AF: Sofie Møller og Sidsel Grønning 3.H

”NATO’s funktion var fra starten at holde tyskerne nede, Rusland ude og USA inde”, sådan udtaler Jens Ringsmose institutchef på Forsvarsakademiet. Ifølge ham har vi en truet transatlantisk deal og et NATO uden samstemmende interesser.

Da 3.H besøgte Jens Ringsmose, som en del af deres studietur til København i starten af oktober, var formålet med mødet at få svar på hvordan NATO’s fremtid ser ud, samt hvilke tendenser der er i verdensbilledet på nuværende tidspunkt.

3.H med Jens Ringsmose fra Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet

Den transatlantiske aftale er truet

Den transatlantiske aftale har gennem mange år bygget på USA’s sikkerhedsgaranti og Europas samarbejde og integration, hvilket også er temaerne i EU. Dette er sammensat af fælles interesser og værdier, som i starten lød på bekæmpelsen af Sovjetunionen samt værdierne frihed, frihandel og sikkerhed. Men som Jens Ringsmose udtaler, har der gennem den senere tid været en anden tendens:  Interesserne er ikke længere fælles. USA ser ikke Europa som presset, da Berlinmuren er faldet og Europa derfor ikke længere af truet af Sovjetunionen, nuværende Rusland, Rusland er ikke længere en udfordring, og fokusset har for deres side derfor drejet sig mod Mellemøsten og Asien. Inden for Europas grænser har interesserne også ændret sig; Danmark, Frankrig, Storbritannien m.fl. ønsker at fremme sikkerheden globalt, Sydeuropa at få styr på flygtninge og de baltiske lande stadig at holde Rusland nede. De fælles interesser som hele NATO og EU byggede på fra start, har altså fået en tendens til at rykke sig og vokse fra hinanden.

 

Tyskland som ny stormagt

Det samme mener Jens Ringsmose er gældende for værdierne. Med Trump i spidsen har USA ændret sig

indenfor både sikkerheds- og udenrigspolitik. Jens Ringsmose stiller spørgsmålstegn ved USA’s værdipolitik og udtaler: ”Er Trump et forbigående fænomen eller et klimaskifte?” Ifølge ham kan vi ikke være sikre på at alt bliver lysere, når der er nyt valg om mindre end fire år. Trumps ’noget for noget’-tænkning kan med storsandsynlighed smitte af på befolkningen og hans type præsident kan derfor være den første af mange.

USA efterspørger større profit fra Europas side, dette gør at de ikke har samme interesse i NATO som tidligere,hvilket kommer til udtryk i det manglende lederskab. Dette kan betyde at nogle af de europæiske lande bliver nødt til at overtage dele af det ansvar.

De divergerende værdier gælder bl.a. inden for klimapolitik, flygtninge og religion. Dette kombineret med det faktum at der ikke længere er en fælles fjende for NATO, har gjort at USA og Europa glider længere fra hinanden. Men hvem skal så overtage USA’s lederskab i NATO? Jens Ringsmose peger på, at Tyskland, der efter hans mening er den stærkeste stat i Europa skal træde ind og lede Europa. ”Tyskland er Europas stormagt. Hvis nogle skal tage ansvar, må det være dem”, sådan udtaler Jens Ringsmose. Men er de klar til dette? Og hvordan får man det organiseret?

 

Jens Ringmose om War Studies på SDU

Er vi på vej til skilsmisse?

Jens Ringsmose giver på baggrund af dette eksempler på potentielle muligheder set med realistiske og liberalistiske briller. Som realist vil man prøve at balancere og dermed opruste. Men her er nationen primær gruppen, og derfor vil en oprustning inden for landet være et sandsynligt scenarie, hvilket kan starte sikkerhedsdilemmaet. Som liberalist snakker man i højere grad om en samlet identitet for Europa, og man vil derfor i højere grad integrere og samarbejde. Dog peger Jens Ringsmose igen på de forskellige trusselsopfattelser. Europa og USA er ved at vokse fra hinanden, og samtidig med dette kan man pege på at Europa indbyrdes vokser fra hinanden.

Jens Ringsmose understreger at disse forskellige værdier og interesser kun er tendenser og at amerikanerne stadig føler en tilknytning til Europa i form af fælles historie, identitet m.m. Dette er dog kortvarigt, da det primært er den ældre del af befolkningen som husker denne tilknytning. Altså tyder det, ifølge Jens Ringsmose, på en skilsmisse mellem USA og Europa. Måske ikke med det samme, men på sigt. I hvert fald vil det amerikanske lederskab drosle ned og bevæge sig en anden retning end tidligere set.

 

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Litteratur

Jens Ringsmose, Usikkerhed i den transatlantiske alliance: Trump, NATO og den europæiske sikkerhedsarkitektur