Fremtiden i Odense kommune: Skal vi have skattestigninger?

Se den fulde video i bunden af artiklen.


Odense kommune har i de seneste år overværet en positiv økonomisk udvikling. Alligevel er kommunen endnu udfordret på mange forskellige områder.


Produceret af: Marcus Junker, Malthe Larsen, Rune HJ, Søren Frankfurth & Rasmus Thyssen 2h

Skrevet d. 27/10/2017

Kommunalvalget d. 21. November nærmer sig med hastige skridt. De odenseanske lokalpolitikere er ved at være godt klar. Men den markante kommunale udvikling siden sidste valgt, i 2013, betyder, at netop valget i år vil være særligt afgørende for den fynske kommunes fremtid.

Odense kommune blev som resultat af finanskrisen i 2007 ramt rigtig hårdt økonomisk, og siden da har landsdelen været offer for særdeles høj arbejdsløshed.

Noget tyder dog på, at denne udvikling er ved at vende. Selvom Odense kommune ligger i top 5 over kommuner med højest ledighed, har der i de seneste år været en stadig stigende vækst. Særligt ses den positive udvikling i forbindelse med den stigende erhvervmæssige interesse indenfor den teknologiske udvikling, og ikke mindst robotteknologien. Det har medført, at kommunen har fået mulighed for, at markere sin plads på det nationale såvel som det internationale marked. Odense er således godt på vej ud af krisen, og fremtiden ser særdeles lovende ud for den fynske kommune.

Rigeligt med udfordringer at tage af

Ikke desto mindre halter det fortsat med velfærden, mens den kommunale skat er blevet hævet1. Og ledigheden er som nævnt stadig alarmerende høj ift. de kommuner, som Odense sammenligner sig med. Spørgsmålet er altså nu, hvordan kommunen vil løse de udfordringer, som den tydeligvis står over for, og hvorledes den samtidig vil sikre sig den lovende fremtid, som den har potentiale til at få.

 

“Det går bedre i Odense, men det går ikke godt nok”

– Jane Jegind, Odense kommune, By – og kulturforvaltningen.

 

Borgmesterkandidaten for Venstre, Jane Jegind, ser positivt på Odenses fremtid, men hun erkender, at budgettet er stramt og udfordringerne mange: “Det er ikke et robust budget, vi har. Det hænger sammen, men heller ikke mere”, siger hun om kommunens økonomiske situation. En af de udfordringer, som Jegind virker særligt bekymret over, er den høje ledighed. Det er en bekymring, som Jegind deler med den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel og resten af byrådet.

 

En styrkelse af erhvervlivet i Odense kommune

Både hos borgmesteren og Jane Jegind er der dog ingen tvivl om, at den stærke vækst inden for bl.a. robot- og droneindustrien, samt omdannelsen af Thomas B. Thriges gade, vil resultere i flere arbejdspladser og flere penge i kommunekassen i fremtiden. “Det er en sund udvikling, og en rigtig sund vækst, der er på vej i Odense”, siger Peter Rahbæk om udviklingen. Udviklingen er, i følge Jane Jegind, sket fordi kommunen bl.a. i forbindelse med lukningen af Lindøværftet, har formået at vende en ulempe til en fordel.

Det står derfor klart, at Odense må sørge for attraktive forhold og gode udviklingsmuligheder for erhvervslivet. Men en konflikt er opstået i byrådet, fordi de to fløje er uenige om, hvor pengene skal komme fra.

Dette spørgsmål har videre medført, at årets valgkamp er blevet til en form for ideologisk opgør. I den røde del af byrådet har man haft et ønske om at hæve skatten, hvilket er blevet gennemført af flere omgange. Dette er selvfølgelig et skred med den blå ideologi, og de har af den grund erklæret, at de vil finde pengene igennem effektiviseringer rundt om i kommunen. Samtidig er der sket en større regnefejl på et trecifret millionbeløb, som har medført, at økonomiudvalget har måtte omlægge budgettet.

Cecilie Crawley fra socialdemokratiet har under et debat arrangement på Sct. Knuds Gymnasium udtalt, at hendes parti heller end gerne vil være med til, at finde pengene et andet sted, men at partiet ikke mener, at der er steder, hvor det er muligt at skære eller effektivisere yderligere. Skattestigningen har borgmester Rahbæk valgt at kalde for velfærdsprocenten. Dette skyldes at borgmesteren er kommet til den erkendelse, at Odense kommune er en af de kommuner, som bruger færrest penge på velfærd.

 

“Det er vigtigt, at alle kan få del i den optisme, der er i Odense i øjeblikket”

– Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense kommune

 

En skattestigning skal altså til, for at kommunen kan få nogle flere penge i kommunekassen, som kan bruges på velfærd, og samtidig give flere borger mulighed for at få gavn af den nuværende optimisme, som der er i kommunen.

 

Et stærkt ønske om velfærdsudvikling

Der er naturligvis et ønske blandt alle partierne i byrådet, om at øge velfærden, samt en vis enstemmighed om, at pengene skal komme fra den vækst, som kommunen oplever for tiden. Derudover er der også en klar overenstemmelse blandt byrådets partier, om hvilke velfærdsområder kommunen bør bruge flere penge på. Dette gælder særligt folkeskolen, som længe har været offer for besparelser, men også ældreplejen, der har været et debatemne særligt siden sidste folketingsvalg. En anden ting, som også går igen er ønsket om at gøre Odense til en attraktiv kommune for den enkelte borger. Dette skal bl.a. ske igennem tiltag som Tinderbox, Karrusel og andre kulturelle arrangementer. Men også ved at gøre byen til en mere attraktiv studieby med gode uddannelses- og boligmuligheder. Dette skal sikre, at der kommer flere indbyggere og flere penge, til byen i fremtiden.

 

“Vi skal være rigtig dygtige til at bygge videre på den optisme som der er i byen lige nu”

– Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense kommune