Om Nationalbanken


Europa og Verden


AF: Karoline Kann og Line Nilsson, 3.H

Kan du stave til T-I-L-L-I-D? Hvis du kan det, så har du fanget Nationalbankens vigtigste værdi. Men hvad ved du egentlig om Nationalbanken? Kender du forskellen på fysiske penge og kreditter? Og hvad vil det sige at have en fast valutaregulering? Vi tog til hovedstaden og besøgte Nationalbanken for at få svar på disse spørgsmål.

Danmark blev ramt af statsbankerotten som følge af krigsinflationen og Napoleonskrigene. Dette førte til, at Nationalbanken blev oprettet som et privat aktieselskab i 1818. Efter flere år i den private sektor, blev Nationalbanken i 1936 en selvejende institution. I dag gælder denne lov stadig, og banken har udviklet sig til en større arbejdsplads, hvor der blandt andet er ansat en stor del akademikere, bankuddannede og servicemedarbejdere. Deres formål er tilsammen, som det forekommer af formålsparagraf §1, at opretholde et sikkert pengevæsen samt at lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivningen.

Vi ankom til den store firkantede bygning, og inde bag de sikre mure mødte vi Anders Andersen, som fortalte os lidt mere om hvad banken egentlig er, og hvor stor en indflydelse den har på Danmark.

Nationalbankens hovedformål er at skabe stabile priser og valutakurser, sikre betalinger og et stabilt finansielt system. Herunder står den også for produktion af mønter og sedler, den er bank for bankerne, og den er bank for staten. Ud over de tre hovedformål har Nationalbanken ansvaret for pengepolitikken, herunder reguleringen af den stabile valutakurs.

Nu tænker du nok, hvad betyder dette? Jo ser du, i Danmark har vi en fastkurspolitik over for euroen som gør,at udsvingsbåndet aldrig kommer over eller under 2,25% af de 7,46 DKK som en euro ligger på. Det vil sige, at du altid kan købe en euro til samme pris, men hvis du skal til fx London og bruge dollars, kan prisen svinge, og det kan derfor være en fordel at tjekke, hvornår kursen er lav, så du kan spare penge.

Overgangen til fastkurspolitikken skete i 1982. Den bunder i oliekriserne i 1973 og 1982, samt den høje inflation som er stigningen i det generelle prisniveau. De seneste 10 år har inflationen i Danmark gennemsnitligt været 1,9%, hvilket betyder, at forbrugerpriserne i dag er 21% højere end i 2007.

For at sikre den faste valutakurs, benytter Nationalbanken sig blandt andet af intervention i valutamarkedet. Dette gør de ved enten at købe kroner og sælge valuta, hvilket styrker kronen og mindsker valutareserven, eller ved at sælge kroner og købe valuta, som svækker kronen og øger valutareserven.

 

En ting som Nationalbanken dog ikke kan røre, er reguleringen af pengemængden – det er op til bankerne. Når nationalbanken har lavet en 1000kr-seddel, kunne de i princippet bare rive den midt over igen. Den er nemlig ikke noget værd, før bankerne har købt den. Ydermere bliver den endnu mere værd, når en kunde køber de 1000kr ind på sin konto. Dette gør, at pengene har fået meget mere værdi, når de vender tilbage til Nationalbanken.

En anden ting Nationalbanken ikke har hånd over er bankernes kredit. Hvis du som forbruger skal låne 10.000kr i banken låner du dem ikke i fysiske penge, men i kredit. Kredit er de tal som står på din konto og som du ikke har i hænderne. Det er ikke reelle penge, så hvis man skal have dem udbetalt er bankerne nødsaget til at øge pengemængden, og købe flere fysiske penge af Nationalbanken, for at gøre kunderne tilfredse.

Inden Anders Andersen sluttede sit lærerige og interessante oplæg af, fortalte han os om en anden fysisk form for penge, som der kun findes én af i Nationalbanken – nemlig en guldbarre. Denne var placeret midt i Nationalbankens forhal i en yderst sikker montre. Inden vi igen skulle træde ud af de store svingdøre i indgangen, fik vi lov til at røre og løfte guldbarren. Guldbarren vejer 12,5 kg og har en værdi på mere end tre millioner kroner. Vi tror gerne, at flere af os ville have haft den med hjem, men den drøm måtte vi hurtigt opgive.

Længdes du efter mere viden om Nationalbanken?

Vidste du, at kunstneren Karin Birgitte Lund har designet logoet på de pengesedler vi har i dag? Hun har fået lov til at sætte sit eget præg på sedlerne og har dertil også fået lov til at personliggøre 1000kr sedlen. Kiggerman nærmere på vejen ved Storebæltsbroen, kan man spotte en bil. Denne bil tilhører kunstneren selv, og hvis man kigger gennem et forstørrelsesglas, kan man også se bilmærket og nummerpladen.