En ungdomspolitisk succeshistorie

På billedet ses unge demonstranter i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg på skolen i 2016.


Ungdomspolitik


Skrevet af Lucas Anderschou 

De to landsformænd, Andreas Weidinger fra Konservativ Ungdom og Sigrid Friis Proschowsky fra Radikal Ungdom, afviser begge, at ungdomspartierne, der i øjeblikket ridder på en bølge af succes, skulle være uden for reel indflydelse.

Måske er du stødt på ungdomspartierne i din søgen efter et politisk ståsted. Måske har du også stillet dig selv spørgsmålet: Gør det overhovedet en forskel, hvis jeg melder mig ind? Netop det spørgsmål har Knudepunktet i samarbejde med Sct. Knuds Netavis forsøgt at besvare med hjælp fra to ungdomspolitikere. For nok har partierne præsteret en opadgående kurve af medlemmer, men betyder det, at de unge idealister også oplever at få større indflydelse?

Formanden for Konservativ Ungdom, Andreas Weidinger, mener, at moderpartierne og folketingspolitikerne skal udfordres, så de ikke mister sit ideologiske grundlag.

”Der er behov for nogen, der går op i politik og udfordrer voksenpolitikerne på deres holdninger og værdier. Christiansborg-politik bliver meget hurtigt én lang række af kompromisser og studehandler, og der er det vigtigt, at man har nogle, der taler om politiske principper og værdier”, siger Andreas Weidinger.

De her principper, som du taler om, fører de til reel indflydelse?

”Det oplever vi rigtig mange gange. I Konservativ Ungdom fik vi regeringen med til at afskaffe AT-forløbet for gymnasieelever. Det var noget, vi pressede på for, at folketingsgruppen førte ind i forhandlingerne. Ligeså vel som vi ser andre partier, for eksempel SF, der har fået gratis psykologhjælp igennem i rigtig mange kommuner”.

Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom, ser også ungdomspartiernes rolle som afgørende. Der er nemlig en helt anden talentmasse at gøre godt med.

”Jeg tror, at ungdomspartierne spiller en sindssyg stor rolle i forhold til at være dagsordensættende, innovative og turde tænke stort og ud af boksen. Nogle politiske ildsjæle, som har lyst til og mod på at prøve kræfter med de samfundsudfordringer, vi står overfor, og som kan gøre det fra et andet udgangspunkt, end hvis du er valgt ind til Folketinget”, siger hun.

Radikal Ungdom har længe ønsket at afskaffe Kongehuset, og nu er det lykkes at overbevise moderpartiets bagland. Det er nu officiel Radikal politik, og Sigrid Friis Proschowsky peger på netop denne sag som et eksempel på ungdomspartiernes indflydelse.

”Man kan også sige det samme om at legalisere hash. Det er noget, som de fleste ungdomspartier har ment rigtig længe, og hvor moderpartierne lige så stille, et efter et, siger: ”Okay, vi ser argumenterne”, men selvfølgelig tager det lang tid”, siger hun.

Den engagerede ungdom
Begge ungdomspartier har i de senere år oplevet stigende medlemstal. Ifølge Sigrid Friis Proschowsky er partiernes tilstedeværelse på folkeskoler og gymnasier afgørende for denne udvikling. Blandt andet nævner hun skolevalget, der hvert år finder sted på landets folkeskoler. Her skal eleverne stemme på et parti, akkurat som til et Folketingsvalg.

”Jeg tror, at skolevalget har været med til at øge bevidstheden om, at de politiske ungdomsorganisationer overhovedet findes. Jeg tror også, at vi er med til at trække hinanden op. Når først én klasse på et gymnasium bliver politisk interesseret, er der måske andre, der også får øjnene op for, at den verden overhovedet findes. Det er i hvert fald sådan, at jeg selv blev engageret i Radikal Ungdom. Det var faktisk, fordi jeg havde en rigtig god ven, der var aktiv i Venstres Ungdom. Hvis vi er med til at tale hinanden som ungdomspartier op, så kommer det også os alle sammen til gode. Selvom vi selvfølgelig er i konkurrence med hinanden, så er der også en respekt”, siger hun.

Andreas Weidinger er enig med den radikale landsformand, men ser også tendensen som et udtryk for en holdningsændring blandt de unge.

”Jeg tror helt sikkert, at skolevalget har hjulpet på, at flere er blevet opmærksomme på det, og så tror jeg også bare, at der er ved at ske en ændring blandt de unge – at de i højere grad gerne vil engagere sig politisk og ikke er ligeså bange for at tage stilling”, siger han.

Den unge politiker forklarer, at man som medlem af et ungdomsparti ikke behøver at besidde nogen stor politisk viden. Ifølge Andreas Weidinger, så er det i højere grad et spørgsmål om engagement.

”Du skal ikke vide alt mulig vildt for at kunne være med, du skal ikke være nogen stor politisk nørd. Du skal egentlig bare have nogle holdninger, som du synes er spændende at tale om og diskutere”.

Artiklen er tidligere blevet udgivet i skolebladet Knudepunktet.