Kvinder bliver overalt behandlet som andenklasses borgere – og det ved alle


Debatindlæg


Weinstein-skandalen udløste en tsunami i medierne, i samfundet og i ligestillingsdebatten. Et enkelt klik blev til flere klik. Lige pludselig tweetede din søster, mor og veninde også #metoo.

Af Emma Fridén, Sct. Knuds Gymnasium

 

Mediernes magt spiller en stigende rolle i samfundet: Hashtaget #MeToo er blevet brugt af millioner og set af milliarder over de seneste to måneder.Flere kvinder er kommet frem i lyset og fortæller om deres oplevelser bag lukkede døre, i studier eller på andre arbejdspladser. #MeToo er ikke kun en besked om solidaritet som tidligere hashtag #IBelieveAnita, #EverydaySexism eller ”YesAllWoman. Nej, #MeToo er en slags tilståelse. Som kvinde at vidne til sådan en stor bevægelse af initiativtager, giver en gåsehud. Endelig er der nogen, som siger fra under den mandlige undertrykkelse. Jeg bliver enormt provokeret af at se omfanget af seksuelle krænkelser af kvinder og omfanget af frastødende mænd der findes – og det er altid mænd.

 

Som kvinde at vidne til sådan en stor bevægelse af initiativtager, giver en gåsehud. Endelig er der nogen, som siger fra under den mandlige undertrykkelse. Jeg bliver enormt provokeret af at se omfanget af seksuelle krænkelser af kvinder og omfanget af frastødende mænd der findes – og det er altid mænd.

 

For fem år siden tror jeg de fleste havde et indtryk, af at voldtægt eller voldtægtsforsøg eller grove seksuelle krænkelser var noget, ganske få kvinder blev udsat for. Dette har ændret sig, de seneste år er anmeldelser af seksuelle krænkelser og overgreb øget. Så tallet af overgreb er både steget og kvinder er måske også blevet mere bevidste om at anmelde det. I 2015 lå anmeldelsestallene på 480, i 2016 var det steget til 791 kun for voldtægt, så skal vi også huske at lægge mørketallet og alle andre slags seksuelle forbrydelser til. En statistik fra statistikbanken viser også, at der bliver begået syv gange så mange seksuelle forbrydelser mod kvinder end mænd. Også på festivaler hører man om drenge der omringer piger, for at chikanere dem. Selv et sted som Sct. Knuds Gymnasium, hvor man ville gå ud fra at der fandtes nogenlunde fornuftige mennesker, er der folk, der bliver udsat for seksuelle krænkelser til fester. De drenge skulle bare have et klask i ansigtet og få at vide, at det er vildt uforskammet. Beklageligvis er der ikke mange piger, som gør sådan noget, og det er også svært at finde gerningsmanden på et mørkt dansegulv. Nogle ville sige, at det er en bagatel med et klask i numsen, men det handler ikke om, hvordan de ser på det. Krænkelsen defineres af den enkelte person, hvordan hun eller han oplever overgrebet. For det er ingen bagatel, hvis episoden får dig til at pjække fra skole eller føle dig usikker, hver gang du er til en fest.

Det er ikke noget nyt med seksuelle krænkelser, så hvorfor er revolutionen først begyndt nu? De fleste kvinder siger, at det er på grund af skam, forlegenhed og ydmygelse, de ofte er private omkring deres problemer. Kvinder har lært sig selv at holde det i sig og ikke byrde andre mennesker med mere negativitet, for der findes større problemer i verden end dig selv. Mange siger, at de troede der var noget galt med dem, at der ikke var andre som oplevede det samme. Det tror jeg er en af grundene til hashtaget #MeToo’s popularitet. Det gav kvinder og mænd en bekræftelse af, at de ikke var alene. Man så en mulighed til forandring af den kultur, hvor mænd tror de har ret til alt. Det er ikke længere ofrene der er ”problemet”, men udøverne som er et problem. #MeToo-kampagnen er med til at udligne den magt nogen mænd har ved at give magten til ofrene. Det skal give folk uden håb, magt og stemme, lige netop det og ordentlig rettigheder.

 

Mange på sociale medier udtaler, at de er så glade for at kvinder endelig har sagt fra og de ikke vidste noget som helst om de krænkelser der er fundet sted i det samfund vi lever i. Det er ingen undskyldning, fordi alle som lever i samfundet i dag ved, at kvinder i alle kulturer, lande og arbejdspladser bliver behandlet som andenklasses borgere. Sådan er det bare.

 

Mænd tjener stadig 13 % mere i løn, selvom uddannelsesniveauet og stillingen er den samme.

 

Også omkring mishandel, vold og hvem der begår kriminalitet er det kvinder der er ofre for vold 70% af tiden, mens det er mændene der begår kriminalitet 90% af tiden.

Ja, hvorfor først nu. Hvorfor har kvinder ikke sagt fra noget før? Jeg tror, vi havde brug for kendte og deres ansigter for at starte det. Vi havde brug for Weinstein, #MeToo, kendte og medie/sladder faktoren for at få processen i gang. Det der er i gang nu er en ransagning af magtfulde mænd. Det er en farlig vej at gå i processen. #MeToo handler ikke om, at nævne navne, men om kvinders basale rettigheder. Hvis vi bliver ved med at pege fingre og lader folkets mening spille ind i stedet for en rigtig domstol, kommer det til at påvirke os alle. At få navne på var vigtigt først, for at få revolutionen i gang, men det er vigtigt at lade domstolen tage beslutningen retfærdigt. For hvis vi lader processen kører i den retning og folket tager det ene partis holdning, så forsvinder de vurderinger og rettigheder som vi normalt tager hensyn til. I slutningen ender vi alle med at blive ofre, hvis vi ikke lader retfærdigheden om det, selv hvis det handler om de mest sexistisk pædofiler. Denne revolution, som er udsprunget fra #MeToo, handler ikke om kendte, men om menneskers rettigheder.

 

#MeToo handler ikke om, at nævne navne, men om kvinders basale rettigheder.

 

#MeToo er ikke en anklage mod alle mænd. Der står ikke noget i hashtaget om at alle mænd er røvhuller. Det er kun de mænd der ikke respekter kvinders rettigheder og mod til at stå frem med sin historie. Selvom historien er 20 år gammel og det er banale små ting, skal man respektere, at de tør fortælle om deres oplevelser. Nogen påstår, at kvinder gør sig selv til ofre i stedet for at kæmpe vha. #MeToo.

 

Jeg synes, #MeToo repræsentere en tiltrængt kamp, en tilstand, hvor kvinder endelig råber højt. En kamp, en tilstand, hvor kvinder ikke adlyder skammens tavshedslov, der har været fremherskende. Skridtet ud af den passive offerrolle er at tale højt om problemet og overkomme skammen. Selvfølgelig er alt ikke kun sort og hvidt. Der er ikke kun de gode og de onde, men på nettet er det let at gråzonerne og nuancerne bliver udvisket, og det kun er sort og hvidt der står tilbage. Der er massere af gråzoner omkring krænkelser. En tommelfingerregel: Grænsen går præcis dér, hvor kvinden siger nej eller giver udtryk for, at hun ikke har lyst. Udfordringen med det samfund vi lever i er, at der ikke er så mange grænser, som før i tiden. I et samfund med grænser er det næsten en selvfølgelighed at bryde og udforske grænserne. Det svære ved at leve i et næsten grænseløst samfund er, at man selv må sætte grænserne.

 

Det er urovækkende, at det er så svært at finde en kvinde, som ikke er blevet seksuelt krænket. Der er sikkert nogen der ville være vildt uenig, men jeg tror ikke de forstår omfanget af seksuelle krænkelser. Det gode ved #MeToo er, at det har fået mænd til at tænke over, hvad det er de rent faktisk gør. Mange mænd er blevet meget overasket af omfanget, men det er også fordi kvinder ikke fortæller deres mandlige venner, sådan nogle ting. Der er en mistillid mellem de to køn, både på grund af den frygtede reaktion og gerningsmændene af overgrebene, men det er en tillid der skal genopbygges. Jeg hader at sige det her, men kvinder kan ikke klare det alene. De skal lære at sige fra og ikke være afhængig af nogle mænd. Mænd skal ikke kun sige: ”Jeg har en mor, søster og datter”, men sige: ”Jeg har en far, bror og søn, som ved bedre”. Alle mænd bidrager lidt til den patriarkalske undertrykkelse, hvis ikke de arbejder for at nedbryde den. Det er ikke kvinder der skal råbe højt hele tiden, men mænd, medmennesker, skal også have samvittighed og træde frem. Tage initiativ og ikke kun på nettet.

 

#MeToo vil som så mange andre hashtag stille og roligt dø hen. Hvis ikke alle gør noget aktivt i deres lokalsamfund for at styrke kvinders rettigheder, kommer vi ikke rigtig nogle vegne. Kampagnen vil svinde hen, når den globale opvarmning bliver mere foruroligende, når flygtninge krisen bliver mere foruroligende, når Ruslands eller Nordkoreas handlinger bliver mere foruroligende, når Mellemøsten bliver mere foruroligende. Listen over foruroligende sager, som findes i verden er blevet længere og længere. Men de fleste farer som vi står overfor i nutidens samfund, kan sikkert henføres til en mand, der praler eller pralede om at være i stand til at krænke kvinder, som han ville, uden nogen konsekvenser. Der skal ikke ses let på problemet og mænd skal ikke blive ved med at være domminerende. Kvinder er lige så meget værd, som en hvilken som helst mand. Forhåbentlig vil udviklingen af samfundet, globaliseringen og de stigende uddannelsesmuligheder gøre det muligt at opnå ligestilling.

Uheldigvis er der meget lang vej til ligestilling, også i Danmark.