Undersøgelse: Hvad mener Sct. Knuds’ elever om seksualisering af kvinder i nattelivet?

Billedet er taget fra Louise Kjølsens Instagram-profil


Seksuelle krænkelser i nattelivet


Skrevet af Eline Fugl og Lucas Anderschou, 3.N

Sct. Knuds Netavis har undersøgt elevernes holdning til overgreb og krænkelser i nattelivet. Næsten halvdelen af eleverne mener, at kvinder selv øger deres risiko for at blive udsat for seksuelle krænkelser, hvis de optræder letpåklædt. Louise Kjølsen, bedre kendt som Twerk Queen, er uenig. 

Den aktuelle debat om magtmisbrug, sexuelle overgreb og krænkelser i Hollywood, afsløret under hashtagget “me too”, har ført til en generel debat om overskridende adfærd i eksempelvis nattelivet.

Sct. Knuds Netavis har undersøgt elevernes syn på overgreb, festkultur samt seksualisering af kvinder i byen. 423 elever har besvaret spørgeskemaet, der består af tre spørgsmål til elevernes syn på kvinder i nattelivet.

Blandt andet viser det sig, at over ⅕ af skolens elever opfatter kvinder som seksuelt let tilgængelige, hvis de klæder sig udfordrende i byen. Selvom størstedelen af eleverne afviser hypotesen, kan man altså tale om en sammenhæng mellem en kvindes påklædning til en fest og hendes anseelse og status. Både mænd og kvinder har besvaret spørgeskemaet, og det kan derfor ikke udledes, om svaret kun repræsenterer det ene køns synspunkt.

Feminist, debattør og psykolog Louise Kjølsen, bedre kendt på sociale medier som Twerk Queen Louise, har længe været bannerfører for den såkaldte fjerdebølgefeminisme, der kæmper for seksuel frigørelse. Hun taler blandt andet om begrebet slut shaming, hvor kvinder dømmes på baggrund af deres seksuelle lyster. Her handler ligestilling om kvinders ret til at klæde sig som de vil i byen og på samme måde som mænd udleve deres seksualitet. Hun mener også, at kvinder seksualiseres i nattelivet.

Oplever du, at kvinder anses som seksuelle objekter i nattelivet, eller på anden måde bedømmes udfra sit udseende/påklædning?

“Ja, det er det nemme svar”, skriver Louise Kjølsen i en mail til Sct. Knuds Netavis og uddyber:

“Det oplever jeg både i nattelivet, men også i andre aspekter af livet, at kvinder bliver dømt ud fra deres udseende og påklædning.
Et andet eksempel er min seneste debat i Debatten på dr2, hvor jeg debatterer “me too” med Pia Kjærsgaard. Vi snakker om magtstrukturer i vores samfund, og hvordan de undertrykker kvinder. Hvis man kigger på kommentarerne, så handler mange om, hvorvidt mit outfit er for nedringet. Det vil jeg sige, at mit indhold, bidrag eller faglige kompetencer ikke er så vigtigt, men det der egentlig er vigtigts, det er 1) om jeg er lækker eller ej, 2) mit tøj. Det er åbenbart vigtigt at diskutere min påklædning, men det er der ikke nogle af de mandlige deltagere, der bliver udsat for overhovedet.”

“Når jeg skriver artikler, så handler de fleste kommentarer om, hvorvidt jeg er lækker, om hvorvidt folk har lyst til at knalde mig, eller hvorvidt folk er enig med min påklædning. Et andet godt eksempel er vores tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.”

 Social kontrol af kvinder

46,8 procent af eleverne på Sct. Knuds Gymnasium mener, at kvinder øger sin risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, hvis

 

man klæder sig udfordrende. Samtidig mener 90,5 procent, at man ikke bærer en del af ansvaret, hvis man bliver udsat for et overgreb. Der er altså bred enighed om, at gerningsmanden bærer skylden. Til gengæld rejser svarene en debat om, hvorvidt man øger sin risiko ved at klæde sig i eksempelvis lårkort.

Tror du, at kvinder øger deres risiko for at blive seksuelt misbrugt, hvis de klæder sig udfordrende?

“Nej, det tror jeg ikke, og det er faktisk ikke noget, jeg tror. Det er begrundet, der er masser af studier, der har kigget på, hvad for noget tøj, kvinder har haft på, når de er blevet udsat for seksuelle krænkelser eller overgreb. Kvinder bliver voldtaget hver dag i flyverdragt, som jeg plejer at sige. Det har ikke noget at gøre med at være udfordrende klædt.”

“Det her med at klæde sig på en bestemt måde, det er noget, vi helt fra barnsben får af vide – at der er nogle regler, som passer på os. Denne her idé om, at hvis man er en god kvinder, hvis man er en kvinde, som ikke går sent ud eller drikker sig fuld, som ikke går alene hjem på en mørk vej, som har lang kjole på i stedet for en kort kjole, som passer på sig selv, så bliver man ikke udsat for overgreb, det er en myte i vores samfund. Det passer ikke. Størstedelen af voldtægter bliver ikke begået mod fulde kvinder, som render rundt i en busk i en kort kjole efter at have været i byen. De bliver begået mod kvinder, som sidder derhjemme og af mænd, som de stoler på.”

Louise Kjølsen mener, at det er grundlæggende struktur i det danske samfund, som medvirker til den påståede falske myte. Normer og værdier, der påvirker kvinder til at klæde og opføre sig på en bestemt måde.

“Hele denne her myte om at man kan passe på sig selv ved at klæde sig på en bestemt måde, det handler mest om at socialt kontrollere kvinder til at være på en bestemt måde, som stemmer overens med de kristne værdier i vores samfund om, hvordan man er en god eller ærbar kvinde. Så det handler egentlig ikke om at passe på kvinder, men om at socialt kontrollere kvinder. Selvom man følger de her regler, bliver man stadig udsat for overgreb, fordi det er en lose-lose situation for kvinder at leve op til de her krav.”

Må man forvente at blive objektiviseret, hvis man bevidst seksualisere sig selv gennem sin påklædning?

“Et objekt er en genstand uden vilje, uden intention, uden en bevidst handling ud imod verden. Det vil sige, når man objektiverer nogen, så fjerner man deres vilje, handlekraft og intention ud imod verden. De bliver en genstand.Så kommer den anden del af dit spørgsmål; Det at være bevidst. Det at være bevidst om sin seksualitet strider per definition imod det at være et objekt. Man kan altså ikke bevidst objektivere sig selv, det giver ikke mening at sige.”

Louise Kjølsen mener heller ikke, at man kan tale om bevidst seksualisering af kvindekroppen gennem påklædning.

“Seksualisering er et nederen ord, synes jeg, fordi man kan ikke seksualisere sig selv. Det at seksualisere andre er en handling. Det giver for mig ikke nogen mening at sige, at man seksualisere sig selv gennem påklædning. Det fænomen, som du forsøger at beskrive, det er, at en kvinde bevidst tager seksuelt tøj på, som bevidst fremhæver hendes seksualitet, det vil jeg hellere kalde for, at en kvinde udtrykker sig seksuelt.”

“Den måde, din sætning er konstrueret på, viser præcis, hvordan vi i vores samfund ikke ser det som en mulighed, at kvinder faktisk har en iboende seksualitet i sig selv, som de har lyst til at udtrykke, fordi de er seksuelle væsener. Din sætning bærer utrolig meget præg af, at vi i vores samfund dyrker historien om, at kvinders seksualitet mest af alt handler om at være et begærsobjekt for mænds seksualitet. Altså en tom genstand, som putter deres seksualitet ned i. Og det synes jeg er enormt ærgerligt.”

Louise Kjølsen anerkender altså ikke præmissen om, at kvinder selv må bære en del af ansvaret for seksualiseringen og objektiviseringen af deres kroppe i nattelivet. I stedet mener hun, at kvinder netop skal kunne udtrykke sin seksualitet og klæde sig, som de ønsker, for at vi for alvor kan tale om ligestilling.

“Kvinder har også brug for at udtrykke deres seksualitet, uden at den omhandler mænd og deres begær. Så nej, man skal ikke forvente at blive gjort til et objekt, fordi man som kvinde aktivt og bevidst har lyst til at udtrykke den seksualitet, der ligger i én.”