Grækenland: EU og FN bør takke Grækenland for at tage så mange flygtninge.


Grækenland:


Af Abdi Junior, Aziz, Rami, Umar & Eizat

 

Hvis der ikke havde været finansiel krise, og flygtningekrise på engang, kunne vi havde klaret den økonomiske proces uden problemer. EU og FN bør takke os for at tage så mange flygtninge ind til os, sådan lyder det fra 17 årige Dionysis som er elev på Anavryta Model Lyceum i Kifissiá i Athen. 

(Billede af det græske parlerment)

 

Grækenlands Politik

Grækenland er en parlamentarisk republik med en premierminister som regeringschef, der som udgangspunkt har mest politisk magt og et statsoverhoved, præsidenten, som hovedsageligt har en ceremoniel og formel funktion. Det er regeringen, der har den  udøvende magt. I Grækenland er den politiske dagsorden meget anderledes end i Danmark. Derudover findes der en bred række af politiske partier med vidt forskellige holdninger og ideologier. hovedsageligt taler man om, at der er 12 politiske partier, hvori de største partier udgøres af socialister, liberalister  og stærkt højreorienterede grækere, eksempelvis PASOK, DIMAR og det meget kontroversielle, Gyldent Daggry (XA), samt Nea Demokratia (ND). Kontrast forskellene mellem partierne er i langt højere grad dybere end de politiske partier vi har i Danmark både værdipolitisk og når det gælder fordelingspolitikken, såvel som forholdet til EU og resten af omverdenen. Ideologisk set er forskellene tydeligt i blandt partierne, Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) går ind for et leninistisk samfund, hvor staten er i besiddelse af al produktion af landets goder, og samtidigt vil de ud af EU. Gyldent Daggry har også markeret sig gevaldigt på det politiske område med en ideologi og værdipolitik, der minder om nazi-Tyskland. De stræber efter, at vende tilbage til et grækenland med “Junta” lignede tilstande, hvor landet ikke skal underlægges Unioner og andre fremmede initiativer. Deres værdipolitik indebærer nationalkonservative idealer, hvor det græske folk kommer først i rækken, og hvor fremmede kulturer ikke bør være inkluderet i samfundet. Værdipolitisk, vil Gyldent daggry, skabe en mere balanceret og mangfoldig omdeling af landets goder, hvor velfærden alene tilkommer den almindelige græske borger. Syriza er et akronym og står for det Radikale Venstre orienterede parti i Grækenland. Partiet hænger lidt til socialismen, og har markeret sig gevaldigt ved at vinde valget i 2015. SYRIZA går også ind for en afbalanceret fordeling af økonomien, og ja til at tage imod flygtninge

 

Valget 2015

Parlamentsvalget i Grækenland fandt sted den 25. December, ved valget blev der valgt 300 repræsentanter til det græske parlament. Valget blev afholdt tidligere end planlagt på grund af det græske parlament ikke kunne blive enige om at vælge en ny præsident den 29. December 2014 Forud for valgets afholdelse var partiet SYRIZA i meningsmålingerne anslået som den sandsynlige vinder af valget, partiet endte da også som valgets store vinder med 36,34% af stemmerne og 149 pladser i parlamentet. Efter valget dannede SYRIZA regering i en koalition med partiet uafhængige grækere. Parlamentsvalget i 2015 stod mellem SYRIZA Den Radikale Venstre Koalition af græske venstreorienterede partier og Nyt Demokrati som er et konservativt parti. Ved Parlamentsvalget fik SYRIZA 36,3% af de græske vælgere, og Nyt Demokrati fik 27,8% af de græske vælgere. Dette udspil vandt SYRIZA ved at love fattige grækere socialhjælp, men dette kan ikke lade sig gøre, da de ikke kommer til at få eftergivet noget gæld, fordi det er de skatteyder i euro landene, der skal betale regningen.

 

Grækenlands krisesituation  

De store kriser, finans såvel som flygtningekrise Grækenland har stået overfor, har haft store efterfølgere for den græske befolkning, og landets trivsel. Finanskrisen i 2008 få år efter grækerne deltog i Euro-samarbejdet, eroderede den græske økonomi, og fik bragt den græske statsgæld op på 180% af BNP, som svarer omtrent til 350,28 milliarder USD, næsten det dobbelte af hvad grækerne årligt producere. Arbejdsløshedsprocenten steg yderligere i takt med finanskrisen, og er nu oppe på 20%, hvilket svarer til at hver femte græker ikke er i beskæftigelse. Med den lave sociale mobilitet, samt et svækket velfærdssamfund, har det haft betydning af, at mange grækere er blevet afhængige af stuve sig sammen i familiehjem med kummerlige forhold for ikke at ende på gaden, og ofte er de afhængige af en eller to indkomster, i form af et familiemedlem som er i beskæftigelse, eller en forælder med en pension.  Med henblik på at hindre gældskrisen har den græske regering forpligtet sig til at gennemføre flere sparepakker. Disse pakker har givet anledning til store nedskæringer, der blandt andet består af en slankning af den offentlige sektor, højere pensionsalder samt reducerede lønninger og sociale ydelser. Reformerne er krav som EU og IMF har stillet for at give akutte lån til landet. Sparekasserne har udløst massive demonstrationer i Grækenland, og medført en særdeles utilfredshed i blandt den græske befolkning, som år efter år er blevet lovet, at landet ikke vil optage flere lånepakker fra EU, som er på bekostning af kompromis med den græske velfærd og befolkningens tillid til deres egen regering.

Yderligere har migrations krisen sat sit aftryk på situationen i grækenland. Flere og flere flygtninge er ankommet til de græske øer, Lesbos, Kos og Samos, primært fra nordafrikanske lande og fra mellemøsten, hvor størstedelen af flygtningene udgøres af Syrere, der er flygtet fra borgerkrigen, afghanere, eritreanere og irakere, hvor alle i udgangspunktet søger mod trygge rammer og bedre livsvilkår primært i de skandinaviske lande. Med en blanding af finans såvel som migrations krise, har det haft betydning af politisk splittelse i landet, hvor skeptikere af migration er blevet dybt polariserede, og er begyndt at søge hen mod nationalkonservatismen, og sågar nynazismen, hvilket afspejles tydeligt i den græske tilstrømning hos partiet gyldent daggry, der går ind for et totalt-asylstop og et stort nej til multikulturalismen. Omvendt er der også mange grækere der er optimistiske for grækenlands fremtid og tror på, at de fælles kan løse kriserne, ved at være åbne overfor flygtninge og hjælp fra Den Europæiske union, som grækenland i bund og har været afhængige af.  

 

Græske borgers perspektiv på den politiske udvikling

Dette var vi vidne til, da vi besøgte Anavryta Model Lyceum i Kifissiá i Athen, hvor vi interviewede samtlige elever blandt andet den 17 årige Dionysis, som blev spurgt indtil hans holdninger og meninger om det græske samfund og dens virkninger af kriser.

Dette samfund er et klassesamfund ved en opdeling af rig og fattig, hvor de rige har mulighed til det gode liv, mens de laveste lag i samfundet kæmper for mad. Det kan man tydelig se, hvis man eksempelvis kigger på området  hvor i bor ved Hotel Plaka. Men her får vi elever gratis uddannelse og sygehjælp, og vi har det udmærket, men det problematiske ligger ved klassesamfundet, at der er en stor forskel mellem rig og fattig”.

Her konstaterer han, at Grækenland er et klassesamfund. Et samfund hvor de rige lever og de fattige overlevelse. Men da Grækenland selv har svært ved at forsørge sig selv, skal de tænke på kriser såsom, en finansiel krise og en flygtningekrise. Da man i Grækenland har modtaget mange immigranter, som også har haft en vis påvirkning. Dette understøtter Dionysis ved at sige  “Hvis der ikke havde været finansiel krise, og flygtningekrise på engang, kunne vi havde klaret den økonomiske proces uden problemer. EU og FN bør takke os for at tage så mange flygtninge ind til os., Selvom de allerede ved, at vi selv er i spanden Hvis vi ikke havde taget alle de flytningen kunne vi havde været ud af krisen. Men fordi vi bruger mange penge på dem og de går i vores gader, går det udover det finansielle i Grækenland. Men dertil vil jeg erkende, at vi grækere også bør takke EU for, at have bidraget finansielt, og reddet vores røv flere gange i form af lånepakker, men samtidigt, bør vi grækere finde andre løsninger frem for lånepakkerne.”