Grækenland: Hvad gik galt?


Grækenland


Af Simon Kjeldsen, Lukas Andreasen, Rasmus Thyssen, Oliver Olsen og Søren Jacobsen

 

Grækenland har i mange år haft en stor gæld. De har været døden nær, i hvad det angår en statsbankerot. De har gennem flere år, haft korruption, lav skat, og ingen kontrol over landets indkomster. Dette har medført en regning der nu skal betales.

I realiteten skal man se 15 år tilbage i årene 2001 og 2002. Det var her, hvor tingene først begyndte og gå galt for Grækenland, da de kom med i euro-zonen, og udskiftede deres national valuta med euroen. Altså deres gæld blev kun forværret. Euro-zonen er i dag bestående af 19 nationer, som er en del af valuta-unionen. Souschef Rasmus Bøgh Johansen, siger: “Det at Grækenland valgte at gå ind i euroen, stabiliserede deres rente, da mange andre lande havde den samme valuta”. Dette var grundet en kæmpe rente i 90’erne, hvor renterne lå på hele 35-40% da de var højst. Dermed valgte de også at udskifte med euroen, da det ofte er med til at skabe vækst, når man er sammen om en valuta.

I 2004 blev Grækenland tildelt deres første advarsel fra EU-kommissionen, der mente, at Grækenland havde “pyntet” på deres økonomiske nøgletal. Dette havde Grækenland gjort for, at deres økonomi så bedre ud end den i realiteten var. Det er essentiel for Den Europæiske Union, at en nation har styr på deres økonomiske situation, da det er en  væsentlig faktor for at et land kan blive en del af euro-zonen.

Hvor stor Grækenlands gæld er faktisk kendt, men det vides dog kun, at deres økonomi er blevet forringet år for år. Det der ligger grund til Grækenlands økonomi er, at der ryger flere penge ud af statskassen end der tjekker ind på Grækenlands statskasse. Det er en af grundene til, at Grækenland har et stort besvær med at få deres lån betalt. Grækenland har siden 90’erne haft underskud hvert år, indtil 2016 ifølge søjlediagrammet der viser den offentlige balance i % af BNP per år.(Se bilag 1)

2009 og 2010 – Større hul i landets økonomi hvilket førte til totalt underskud i landet og voldsom stigning i landets gæld.

Efterfølgende kom Grækenlands nye spareplan og deres anden hjælpepakke. Den pressede græske regering vælger endnu engang en ny spareplan efter de har fået deres anden advarsel fra EU. Herefter vedtager EU-kommissionen endnu en økonomisk hjælpepakke på omtrent 1.185 milliarder kroner, i håb på, at det kan få sat i gang i grækenlands økonomi.

Hvis vi ser på tidslinjen, så kan vi se, at i 2001-2002 kommer Grækenland med i eurozonen, dog skabte dette ikke andet end kaos. Kaoset kunne EU-kommissionen allerede se i 2004, da de uddelte Grækenland deres første advarsel efter EU-kommissionen hævder, at Grækenland har snydt med deres økonomiske nøgletal. 6 år senere i marts 2010 vedtager Grækenland massive besparelser. Kun to måneder efter i maj, bliver Grækenland nødsaget til at tage et nødlån på 110 mia. euro. Et år efter, bliver Grækenland nødt til at skære yderligere, hvor det denne gang er en besparelse på hele 318 mia. eur. I marts 2012 fraskrives gælden fra første lån. Efter fraskrivelse, tager Grækenland et endnu større lån på 130 mia. euro. I 2013 kollapsede det græske arbejdsmarked og her blev den højeste arbejdsløshed målt. I 2014 prøver Grækenland at redde den styrtdykkende økonomi ved at vedtage en ny reformpakke. I 2015 får Grækenland tildelt deres sidste nødhjælpspakke på 86 mia. euro.

 

Hvad mener grækerne?

I løbet af vores tid i Athen havde vi mulighed for at tale med en græsk taxachauffør, Nikolas Papadakis, som gav udtryk for hvad han mente om euroen: “Jeg og mange andre grækere føler, at vi er blevet snydt ind i eurosamarbejdet. Det var en politisk beslutning, som kun fik folkelig opbakning, fordi at den var pakket ind i løgne og se hvor vi er nu. Hele Grækenland er i knæ.” Men er det euroens skyld? Ville det ikke have været sket uanset hvilken valuta i havde? “Nej, vi havde selvfølgelig økonomiske problemer inden euroen. Det, som vi grækere er skuffede over, er at eurosamarbejdet blev præsenteret til os som vores redning. Nu er vores økonomiske situation værre end nogensinde før og det er delvist euroens skyld.”

Se bilag 2

 

Hvad betyder gæld pakkerne fra EU?

Gæld pakkerne giver først og fremmest støtte til landets dybe økonomiske krise. Dog så er det stadig en enorm udfordring for Grækenland at bekæmpe denne krise, da deres i forvejen mange skyldte milliarder stadig presser på. Landets store mængder af lån er en forudsætning for at kunne stabilisere landets økonomi, men der er visse lån, som de ikke formår at kunne tilbagebetale. Eksempelvis så undlod Grækenland i 2015 at tilbagebetale et lån på 3,5 milliarder euro fra IMF. Dette medførte til at flere og flere supportere fremadrettet vil afvise at låne yderligere penge til landet, hvilket kan få udfordringerne til at blive til katastrofer, når det kommer til landets økonomiske genopbyggelse. I januar 2015 skyldte landet 2389 milliarder danske kroner. Dette havde IMF samt ECB et udestående på 1687 milliarder danske kroner.

Derudover så har gæld pakkerne fra EU også en betydelig virkning på adskillige politiske forhandlinger og afstemninger i EU-parlamentet. De partier som støtter gældsaftalerne får altså også betydeligt flertal i Grækenland, når det kommer til sæder i parlamentet. Dette kan dog medføre til at andre partier i EU vil blive til modstandere af disse gæld pakker, og dermed fører politik i form af højere skat og eksempelvis ringere pensionsordninger for grækerne, som i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed og generelt økonomiske krise.

Tidslinje over de økonomiske problemers udvikling i Grækenland

 

Hvad sker der, hvis Grækenland går statsbankerot?

Der findes to typer af bankerot; den ene hedder ordentligt og den anden uordentligt bankerot.

Når vi snakker om den uordentlige, snakker vi om den kaotiske. Det betyder, at et land som Grækenland fra den ene dag til den anden, ikke vil betale af på sin gæld.  Modsat den ordentlige bankerot, hvor man i rimelig tid melder ud at det ikke kan lade sig gøre at få betalt af på sin gæld. Man sætter sig ned med de største kreditorer, hvor man så får lavet en aftale om at nedskrive gælden, så du betaler en mindre del tilbage.

Ved uordentlig bankerot er, at økonomien går helt i sort. Hverken den uordentlige eller den ordentlige bankerot type er god. Men den ordentlige statsbankerot, har dog den fordel at alle er forberedt på at det vil ske.

Den uordentlige statsbankerot, ved bankerne ikke om der skal afskrives 40 eller 100 %. Den uordentlige bliver som sagt forudsagt. Det er scenariet fra Leham Brothers  med et pludseligt kollaps, faldende renter og aktier. Man kan sammenligne det med børskrakket i 2008, hvor finansmarkedet fryser til is og den internationale finanskrise starter.

Hvis Grækenland lige pludselig ikke skulle tilbagebetale nogle af de penge de havde lånt. Og med det mener jeg deres renter, og afdrag de har. Der ville komme et kæmpe hul i kassen. De offentlige udgifter overstiger de indtægter, der kommer ind i form af skatter og afgifter.  

 

Bilag 1:

Udarbejdet af OECD og præsenteret til os af den danske ambassade i Athen

Bilag 2:

Billede af vores taxachauffør og ven Nikolas Papadakis