Grækenland: Landet, der har svært ved at hænge sammen


Grækenland


Af Fie Krog, Anna Wognsen, Emma Fridén, Kristine Christensen og Anne Saaby

 

I februar 2016 ankom lidt over 57.000 flygtninge til Grækenland. Et land, der i forvejen stod overfor en række problemer. Den økonomiske krise rasede, og det samme gjorde landets befolkning. Tilliden til den græske stat var minimal, og landet var ved at drukne i kriser. I dag er den økonomiske krise ved at vende, og folket kan begynde at fornemme en forbedring. Dog er vejen til et stabilt Grækenland uden milliardgæld stadig lang. Migrationskrisen gør det ikke nemmere for Grækenland at komme ovenpå. Der er stor mangel på ressourcer. Grundet Grækenlands geografiske placering er landet blev nødsaget til at påtage sig et stort ansvar. Måske et for stort ansvar for et land, der i forvejen kæmper med udfordringer? Hvordan ser situationen ud i Grækenland i dag?  

 

Vejen til Europa

I 2015 ankom mere end 1 million flygtninge til Europa. I gennemsnit kom der 7.000 flygtninge om dagen til Europas kyster. De øer, der ligger tættest på Tyrkiet, er Lesbos, Samos, Chios, Leros, Kos, Rhodos og Tilos. Disse øer har således også taget imod flest flygtninge, idet at de er tæt på fastlandet i Tyrkiet. Størstedelen af flygtningene kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan. De øvrige kan ses i nedenstående tabel.

Mange flygter fra borgerkrigen i Syrien i håbet om en lysere fremtid og et liv i fred. For mange forbliver det blot et håb og dermed aldrig en realitet, idet vejen dertil er dyr. Turen til Grækenland er ikke ufarlig og koster mange mennesker livet. Ifølge BBC er det kun de rigeste syrere, der har råd til at betale menneskesmuglerne til at hjælpe dem fra Tyrkiet til Europa. De fleste flygtninge kommer til Grækenland vha. menneskesmugling. De betaler for en plads i en gummibåd, som oftest er overfyldte. Derefter sejler de fra Tyrkiet til en af de græske øer med en forhåbning om at komme til fastlandet og Europa.

 

EU, Grækenland og Tyrkiet

For mange flygtninge er Grækenland blot en mellemstation på vejen til frihed i Nordeuropa. En af grundene til, at Grækenland bruges som et midlertidigt stop er, at Grækenland befinder sig i en økonomisk krise. Krisen medfører besparelser i den offentlige sektor herunder blandt andet offentlige ydelser. Grækenland er opbygget som et familistisk velfærdssystem. Det betyder, at familien spiller en stor rolle i din videre færd. Familien har en dobbeltrolle som forsørger, hvis statens sikringsordninger ikke dækker den enkeltes udgifter. Mange flygtninge ankommer nemlig alene til Grækenland for senere at få familien dertil også. Det er ofte den stærkeste, der bliver sendt ud på den farlige rejse, da vedkommende har størst mulig chance for at overleve. Da velfærden er haltende, betyder det også, at den græske stat ikke har mulighed for at give lige så meget økonomisk støtte til flygtninge, som de øvrige EU-lande har.  “Vi vil ikke blive her. Det her er ikke Europa.” Sådan lyder ordene fra flere flygtninge. Forholdene i Grækenland er ikke de samme som i Nordeuropa. Som sagt kæmper landet i forvejen med en række udfordringer, og landet har svært ved at håndtere flygtningestrømmen.

I 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale med det formål at bremse flygtningestrømmen. Det betyder, at EU giver Tyrkiet penge for at landet tager sig af flygtninge, og at de behandles efter internationale standarder. Det betyder også, at Tyrkiet skal tilbagetage flygtninge, der ellers var nået til Grækenland. Tyrkiet må derfor heller ikke sende flygtninge tilbage til deres oprindelseslande. EU-landene forpligter sig dog til at modtage en syrer, for hver syrer, der sendes tilbage til Tyrkiet. Aftalen indebærer også, at EU i samarbejde med Tyrkiet skal styrke de humanitære vilkår i Syrien. Men aftalen mellem EU og Tyrkiet har skabt en øget spænding mellem de to parter. Frygten for en mulig krig mellem Tyrkiet og Grækenland ses blandt de unge i Grækenland.

 

I videoen efterlyser pigerne hjælp fra bl.a. Nato og EU. De føler, at Grækenland står alene med problemet. Et problem, der ifølge pigerne, bør være et fælles ansvar.

 

Hvad gør FN?

Presset af flygtninge blev større og større, og i løbet af 2015 begyndte FN (UNHCR) at gribe ind. Før havde UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, kun arbejdet uden for Europas grænser, men med den nye flygtningekrise blev det nødvendigt at hjælpe Europa. UNHCR giver flygtninge i Grækenland penge, uddannelse og ikke mindst et sted at bo. De prøver at organisere og kontrollere flygtningestrømmen samt håber på, at de gradvist kan give ansvaret videre til den græske regering en dag. De kæmper for menneskerettigheder og hjælper de ressourcesvage.

På øerne hjælper UNHCR de nytilkomne migranter og tilbyder dernæst ressourcer, som de ikke har. Dette resulterer i, at de lokale på øerne bliver fjendtlige, da flygtninge får flere ressourcer, end de selv får og har adgang til. Der er 8 trin, som man skal gennemføre for at opnå asyl i Grækenland. Den massive flygtningestrøm resulterede i en stigning af steder, hvor migranter kunne få husly. Dette tal er steget fra 1.200 steder til 24.300. UNHCR tilbyder derudover også en lille sum penge, som asylansøgere kan få til leveomkostninger. Jo flere personer man er i husstanden, jo flere penge får man tildelt. En person får derfor 150 €, fem får 450 € og 7 eller derover får 550 €. Antallet af mennesker i husstanden bliver tjekket hver måned på grund af menneskesmugling.

 

Her ses to medarbejdere på UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommisariats kontor), som har ansvar for situationen i Grækenland.

 

Hvad skal der gøres for at komme ud af migrationskrisen?

Journalisten Lasse Soll Sunde og Rasmus Bøgh Johansen, souschef på den danske ambassade, mener, at man skal effektivisere asylprogrammet for at komme over flygtningekrisen. Det optimale ville være, hvis asylprocessen ville tage to måneder eller mindre, så man kan optage og sende folk tilbage hurtigere. Grækenland skal legitimere processen og få bedre styr på folk. Det tager i dag Grækenlands regering op til flere år at komme igennem hele processen, og dette skal ændres. Grækenland skal også anerkende, at man skal integrere flygtninge. Dette har været en stor udfordring, men integrationsprocessen er godt på vej. Korruptionen i landet skal også formindskes. Hvis man har penge, er det let at få asyl, købe pas og komme videre i Europa, mens dem uden penge er fanget i Tyrkiet og Grækenland. Der skal altså overordnet mere struktur og kontrol over situationen. Der skal styr på, hvem der betaler hvad: Sundhedshjælp, adgang til sygehus og skoletilbud. Udover alt det Grækenland kan gøre, kan EU og Danmark også gøre noget.

 

Grækenland i fremtiden

I dag søger de unge væk fra Grækenland i håbet om flere muligheder og dermed en bedre fremtid. Grækenland er splittet. De mange kriser har haft store følger herunder politikerlede, høj arbejdsløshed og ikke mindst et fald i velfærden. Om Grækenland lykkes med at forkorte asylprocessen vides endnu ikke. Flere siger, at dette kan blive vejen til et land med bedre overblik over migrationen. Med kontrol og struktur kan Grækenland forhåbentlig blive et mindre kriseramt land.