Grækenland: Hvilken velfærdsstat?


Grækenland


Lavet af: Agnes Andersen, Caroline Sjørslev & Julie Weber

 

Grækenlands økonomi og sammenhængskraft har gennem mange år været truet især efter finanskrisen, hvilket resulterede i, at staten står i stor økonomisk gæld, blandt andet på grund af EU’s hjælpepakker. Statskassen mister flere penge, end der indtjenes. Derfor betaler borgerne store procentdele af deres løn i skat til at betale den store gæld af. Men dette er på bekostning af velfærdssystemet. Eller nærmere manglende velfærd. Statslige ydelser i Grækenland er generelt lave og over korte perioder. Arbejdsløshed, sygdom, fattigdom og alderdom er kun sikret til en vis grad af de sociale ydelser. Man betegner derfor ofte det græske velfærd som et familistisk velfærdssystem, hvor familien spiller en stor rolle som forsørger og repræsentant for den socioøkonomiske reproduktion. Men hvad er grækernes holdning til velfærden? Hvorvidt føler de sig sikret af staten?

 

Under vores ophold i Athen holdte Lasse Soll Sunde, journalist og korrespondent, et oplæg vedrørende Grækenlands situation. Trods mangel på sociale ydelser, kan grækere komme på dagpenge. Dog er der en bagside af medaljen. Dagpengeordningen er kun gyldig i 6-12 måneder, og derefter er det slut. Lasse Soll Sunde nævner også, at hvis børn og ungevil have en god skolegang, henvender de sig til privatskoler og privat undervisning i tilfælde af, at de går på folkeskole.

I forlængelse af debatten vedrørende Grækenlands velfærdssystem, siger Lasse Soll Sunde, at der er sparet 40% i sundhedsvæsnet siden finanskrisen ramte Grækenland. En tredjedel af patienterne står uden for de statslige sundhedsforsikringer. Dette har resulterede i færre sundhedstilbud, mindre medicin og mange ryger bagerst i køen. Derudover har man 
et bedre udvalg af ydelser i sundhedsvæsenet, hvis man har et job og en tilhørende forsikring. Dette afhænger af den enkeltes indkomst.

Som nævnt tidligere er skatten meget høj i Grækenland. Derfor fortæller Lasse Soll Sunde os, at mange selvstændige vælger at flytte sin virksomhed til andre steder, f.eks. Cypern, da man her betaler mindre selskabsskat. Dermed skal virksomhederne ikke betale høje skatter, og den græske stat indtjener derfor ikke disse penge til at betale den store gæld af.

Stelios, fysiklærer

På vores studietur til Athen oplevede vi samfundsstrukturen og krisens konsekvenser for landet. Vi overværede mange hjemløse på gaderne uden ressourcer til at rehabilitere sig i samfundet. Befolkningen er bekymret for landets fremtid, hvilket vi fik et indtryk af, da vi snakkede med elever og lærer fra en lokal skole i Athen. Fysiklærer Stelios udtalte sin utryghed over for velfærdsstaten, når han bliver ældre;

The truth is that when I get older I’m really scared.

Derudover synes han, at det offentlige system bliver forværret, og at staten ikke kan følge med på grund af den store gæld. Stelios forklarer dertil, hvordan uddannelsessystemet også er med til at opdele folk, fordi den rigere del af befolkningen tilkøber ydelser, såsom privatundervisning, og dette er med til at skabe større social ulighed i samfundet.

Konstantina, Katerina og Valeria, gymnasielever

De tre gymnasieelever Konstantina, Katerina og Valeria deler også Stelios’ bekymringer. Der er flere ting i landet som ikke fungere, og da vi spurgte om deres holdninger til velfærdsstaten, fik vi dette svar;

I can’t say that we are pleased with it – there are many things that are better in other countries.

Her kom de blandt andet ind på det udfordrede skole- samt sundhedssystem, og hvordan korruption præger landet;

Even things we thought were not corrupted are nowadays.

Gymnasieeleverne fortæller også, at de offentlige ydelser de modtager fra staten, ikke er tilstrækkelige. Derfor bliver mange familier nødt til at bruge penge på privatundervisning eller bedre behandling på sygehusene, hvilket ofte bliver betalt sort. Trods landets store udfordringer i forhold til økonomi og strukturen i samfundet, har grækerne alligevel accepteret vilkårene. Både Stelios og gymnasiepigerne tilkendegiver, at de føler sig privilegeret sammenlignet med andre lande.

We’re used to it, so it’s okay.

Anavryta Model Lyceum, skole i Athen

Man kan hermed drage paralleller til den korporative velfærdsmodel med henblik på civilsamfundets rolle. Borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke kan hjælpes af familiemedlemmer, bliver ikke sikret af statens få ydelser og må derfor selv søge støtte i civilsamfundet. Derudover har den korporative velfærdsmodel fokus, at markedet kan sikre forsikringsordninger for borgere påarbejdsmarkedet.

Det danske samfund er derimod bygget op omkring den universelle velfærdsmodel. Her sikrer staten samme rettigheder til alle borgere igennem et socialt sikkerhedsnet. Man betaler oftest progressiv skat, også kaldet Robin Hood princippet, hvor man tager fra de rige og giver til de fattige. Dermed er der store forskelle mellem Danmark og Grækenland, og man kan diskuterer hvorvidt den ene velfærdsmodel er bedre fremfor den anden. Men som Stelios siger;

For example with your country, I hear very good things but I have never lived there so I don’t know.