Grækenland: Vi kan lære af det antikke demokrati


Vi kan lære meget af de antikke græske demokrati. Stærk sammenhængskraft karakteriserede det antikke demokrati, men hvor demokratisk var det egentlig?


Af Rune HJ, Malthe Larsen og Marcus Junker

 

“We are going to destroy the basis upon which they have built for decade after decade a system, a network that viciously sucks the energy and the economic power from everybody else in society.“ – Græsk borger om den nutidige politiske elite i Grækenland

 

Det antikke Athen bliver ofte betegnet, som demokratiets vugge. På trods af at det kun var 10% af Athens indbygger, der rent faktisk var myndige, byggede datidens demokrati alligevel på stærke demokratiske værdier og idealer. Det antikke demokrati var et direkte demokrati, hvilket vil sige at alle stemmeberettigede borgere, var med til at afgøre samtlige af statens anliggender. Man kunne godt fristes til at tro, at en sådan demokratimodel ville svække valgdeltagelsen og at færre borgere dermed ville bekymre sig om statens udvikling. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Der er levn om, at omkring 6000 indbygger deltog til folkeafstemningerne på Pnyx, som var forsamlingsstedet for de græske vælgere. Den høje valgdeltagelse understreger den i forvejen høje sammenhængskraft i det antikke Grækenland. Grækerne kæmpede nemlig for de demokratiske værdier på slagmarken såvel som i deres daglige liv. Kampen var så intensiv, netop fordi de demokratiske athenere var af den opfattelse, at deres samfundsmodel var unik og fremtidsorienteret. Værdsættelsen af den demokratiske model og de demokratiske værdier som helhed er noget, vi i nutidens demokratier kan lære meget af. Særligt blandt unge, hvor valgdeltagelsen ofte er besynderlig lav, bliver demokratiet ofte taget for givet. En øget værdsættelse af de demokratiske værdier kunne sandsynligvis føre til en øget valgdeltagelse, som i sig selv skal opfattes som et demokratisk gode. I Danmark er valgdeltagelsen ved langt de fleste valg høj, men deltagelsen i den offentlige debat er imidlertid begrænset (Igen særligt blandt de unge). 

Pnyx folkeforsamling. 

Var det antikke demokrati mere demokratisk, end det vi har i dag?

Ud fra et rent demokratiske synspunkt, vil den bedste demokrati model klart være det antikke græske demokrati. Altså et direkte demokrati, da alt er en folkeafstemning, og dermed mere rent demokrati. Dog ville dette ikke være muligt i et senmoderne samfund, eftersom dette ville kræve at hver enkelt stemmeberettiget borger skulle sætte sig ind i hver enkelt case. I det antikke Grækenland har det været omkring 30.000 stemmeberettiget har det været mere overskueligt med folkestemning hvorimod i Danmark, hvor 4.146.602 stemmer til folketingsvalget. Derfor er det det ikke realistisk i et senmoderne at have direkte demokrati, dog hvis man kigger på schweiz´s direkte demokrati, skal der laves en folkeafstemning hvis en case har indsamlet 10.000 underskrifter, dog er der ikke nogen tidsramme på disse folkeafstemninger, ofte går der et par år inden sagen bliver sendt til folkeafstemning. Det repræsentative demokrati er nok den bedste demokratiske model, eftersom man har uddannede politikere på begge side af fløjen, til at tage stilling til landets problemstillinger. Det direkte demokrati i schweiz er dog et godt eksempel på et nogenlunde velfungerende system, dog er tendensen at befolkningen samler sig i ja- og nej blokke. Det sænker effektiviteten, dette system hindrer også kompromi-løsninger som vi har i det danske, nogen vil dog kalde disse aftaler; lokumsaftaler og studehandler, dog fremmer det fleksibiliteten i et demokratisk samfund der er nødvendig for systemet.  

 

“Greece gave democracy to the rest of the world” – Alexis Tsipras

 

Grækenland og krisen

Ifølge en rapport fra Freedom House scorer Grækenland 84/100 på en skala over, hvem der er mest frie/demokratiske. Sammenlignet med herhjemme i Danmark, hvor vi danskere scorer 97 point på skalaen. Det græske parlamentariske demokrati er præget af en stærk rivalisering mellem partierne. Samtidigt har der i det græske demokrati rodfæstet sig en stigende korruption, som bl.a. andet de seneste år har været med til underminere den græske økonomi. Siden den globale gældskrise i starten af 2010 har internationale investorer pålagt de græske politikerer stramme begrænsninger. Den dårlige økonomiske situation har med tiden medført og kreeret en mistillid til systemet blandt den græske befolkning. Den stigende korruption og mistillid har bl.a. resulteret i, at færre og færre ikke betaler skat, selvom de er skattepligtige. Ifølge det græske dagblad Ekathimerini har kun 3 af 100 grækere angivet en årlig indkomst på mere end 30.000 euro – hvilket svarer til en årsløn på cirka 224.000 kr. Til sammenligning med Danmark var gennemsnitsindkomsten i 2014 ifølge Danmarks Statistik på knap 300.000 kr. Det betyder, at 3 pct. af skatteyderne i Grækenland betaler 42 pct. af de samlede skatteindtægter – og det skader demokratiet, og den samlede solidaritetsfølelse. Hvis du som græker ikke føler et ansvar og en fællesskabsfølelse over for det system og samfund du lever i,  så skader det den samlede demokratiopfattelse. Det er denne udvikling som har præget det græske samfund de seneste år, og det er også denne tendens som ifølge freedom house har påvirket grækenlands negative parlamentarisme i den forkerte retning. Den stigende korruption har samtidigt også betydet, at fordelingen af magten er blevet skubbet, og der er måske lidt sket en centrering af magtens tredeling. Det er ifølge Freedom House blandt andet en af grundene til, at Grækenland “kun” opnår 84/100 point på skalaen over, hvilket samfund der er mest demokratisk

Det græske demokrati i dag

Grækenlands demokrati i dag er radikalt forandret. Det nutidige demokrati er ikke specielt gammelt, men på trods af dens korte historie er systemet på mange områder allerede gennemsyret af korruption. Før den økonomiske krise brød ud var der talrige eksempler på nepotisme i det græske parlament. De græske politikere indsatte altså deres slægtninge på ministerposter og lignende på trods af manglende erfaring eller evne til at lede disse stillinger. Dette har naturligvis medført, at det græske system i flere år ikke er blevet drevet professionelt, og som nævnt kan man argumenterer for, at dette har bidraget til den uheldige situation, Grækenland står i i dag. Journalist Lasse Soll Sunde fortæller, at det er en tendens, der stadigvæk kan anes spor af i dag. Videre var valgdeltagelse i ved parlamentsvalget i 2015 historisk lav. Kun 56,6 % af de myndige grækere afgav  deres stemme. Den lave valgdeltagelse bør ifølge Lasse Soll Sunde ses i forlængelse af, at grækerne siden krisens udbrud gang på gang er blevet økonomisk bedring og bedre aftaler med EU af oppostionen. Hver gang har disse valgløfter dog været uden resultat, og den lave valgdeltagelse kan dermed muligvis opfattes som et tegn på, at grækerne mener at demokratiet i øjeblikket har slået fallit i nogen grad.