Hvad mener eleverne egentligt om de danske forbehold?

EU-debat på Sct. Knuds Gymnasium

Mandag d. 17.9. var projektet Vi vil Europa på besøg på Sct. Knuds Gymnasium. Elever i 2.G og 3.G med samfundsfag var inviteret, og Mentimeter-undersøgelserne ledte til en række spændende resultater.

I løbet af debatten fik elever og lærere mulighed for at stemme på en række spørgsmål, der blandt andet omhandlede de danske EU-forbehold. Et af spørgsmålene lød ”Bør Danmark kunne bidrage til militære operationer i EU?”.

Spørgsmålet henviser til Forsvarsforbeholdet, som er et af de 4 forbehold Danmark forhandlede sig til under det nationale kompromis i 1993. At Danmark har et Forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke stiller med soldater og militært udstyr til indsatser ledet af EU i konfliktområder, og, vigtigst af alt, at Danmark ikke bidrager til genopbygningen af de konfliktramte områder. Grundet forbeholdet er Danmark heller ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet.

Resultatet af afstemningen om forsvarsforbeholdet

 

Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør kunne bidrage til militære operationer i EU-regi var svaret ja for 85,61% af 139, der svarede. 14,39% svarede nej. Det kan derfor konkluderes, at et stort flertal af eleverne mener, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet.

Resultatet afspejler faktisk det reelle billede af synet på forsvarsforbeholdet blandt danskerne. En undersøgelse foretaget af Altinget i 2016, hvor i alt 1003 personer tilkendegav deres mening, viser at 62% af de adspurgte stemte ja til spørgsmålet om, hvorvidt forsvarsforbeholdet bør afskaffes. Vores nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen har også for nyligt luftet muligheden for en afstemning om forsvarsforbeholdet i forbindelse med besøget af den franske præsident, Emmanuel Macron.

https://www.altinget.dk/artikel/danskerne-klar-til-militaert-eu-samarbejde-med-eu

 

Og hvad med Euroen?

Euroen er den fælles valuta, som benyttes i 19 EU-lande og som tilsammen udgør eurozonen. Danmark har ikke indført euroen, men deltager i andre dele af eurosamarbejdet. Vi deltager fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Danmarks deltagelse i anden fase af ØMU’en betyder, at Nationalbanken har en aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB), som forpligter begge institutioner til at sikre, at kronens kurs følger euroens kurs – den såkaldte ERM II-aftale.

 

Undersøgelsen i forbindelse med debatten viste at kun 21% af de tilstedeværende elever mente, at euroen burde erstatte kronen i Danmark. 79 % af eleverne mente altså, at det er bedre med kronen som møntfod. Men da eleverne blev spurgt, hvorfor de mente dette, herskede en larmende stilhed i kantinen.

Ovenstående grafik viser, hvad elever med Samfundsfag A på Sct. Knuds gymnasium mener om indførelsen af euroen.

 

Af eleverne i 2.S