Vi befinder os globalt i den mest omfattende krise siden 2007. Corona epidemien har haft sit greb om verden i snart ni måneder, og henover efteråret er smittetallene herhjemme for alvor begyndt at tage til. I krisetider som denne er det absolut nødvendigt med en regering, der udviser ansvarlighed og lederskab – og ikke lader borgere eller erhverv lide under enevældige og uhensigtsmæssige beslutninger.
Derfor må man forvente, at politiske interesser for en kort stund bliver lagt på hylden, og at de restriktioner og politiske tiltag der præsenteres, er truffet på baggrund af en bred enighed i Folketinget, et fagligt grundlag fra sundhedsmyndighederne og i henhold til Grundloven. På dén måde sikrer vi som samfund, at de nødvendige tiltag sker de nødvendige steder, tidspunkter og under hensigtsmæssige forhold. Dette er desværre ikke tilfældet herhjemme længere. Den nuværende S-regering har nu tilegnet sig så meget magt, at de udgør en større trussel mod borgernes frihed, og erhvervslivets rettigheder, end før set.
Den nuværende S-regering har nu tilegnet sig så meget magt, at de udgør en større trussel mod borgernes frihed, og erhvervslivets rettigheder, end før set.
Corona-virussen skal naturligvis indskrænkes og holdes i skak, mens der på højtryk arbejdes for at finde en præventiv vaccine. Det er derfor ligeså afgørende, at vi som borgere står sammen, og udviser samfundssind – men hvornår har dét, der nærmer sig et enevældigt og totalitært styre, været løsningen? Siden S-regeringen i marts fik hastebehandlet en epidemilov, der giver regeringen næsten ubetinget magt, har socialdemokratisk propaganda regnet ned over danskerne, og det er opsigtsvækkende og bekymrende, at majoriteten af befolkningen æder den råt.
Den bekymrende adfærd fra regeringen udpensles af flere partiformænd, herunder Alex Vanopslagh (LA), der på sin Facebook skriver, at:
"Den største fejl jeg har begået, i den relativt korte tid jeg har været i politik, var at stemme for regeringens epidemilov. Det var en enorm overreaktion og aldeles unødvendigt at give regeringen så meget magt og så vide beføjelser til at holde folketinget ud i udstrakt arm", Alex Vanopslagh (LA).
Bekymringen fra Vanopslagh er sig velbegrundet, for de efterfølgende konsekvenser af epidemiloven har været fatale. Informations-fattige og overflødige pressemøder er af og til blevet afholdt, udelukkende for at vi som borgere skal se, høre og skoles af vores øverste leder. I marts måned proklameres en nedlukning af landet, med argumentet om at det er en anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Denne omfattende nedlukning ramte institutioner, erhvervslivet og ikke mindst danskerne. Dette førte blandt andet til en alsidig økonomisk krise, der nu truer store dele af det danske erhvervsliv, og den danske økonomi.
Det viste sig dernæst, at anbefalingen aldrig nogensinde har fundet sted, hvilket også kom til udtryk, da samtlige ministre skole stå skoleret, og på mumlende vis ikke kunne forklare sig. Det var derfor enten et socialdemokratisk forsøg, fra ”Danmarks bedste statsminister”, som børnehavebørn kalder hende, på at stramme grebet om borgerne, eller blot et inkompetent og hovedløst skud i blinde, der kunne være undgået, hvis folkestyret havde haft indsigt i beslutningsfasen. Jeg erkender ganske vidst, at hurtige og handlekraftige beslutninger mod epidemien var nødvendige i februar, da vi dér kun besad en begrænset mængde viden om virussen, men der må og skal være ærlighed og gennemsigtighed for borgerne. Derfor lyder min kritik af regeringen her heller ikke på, hvorvidt nedlukningen skulle have fundet sted eller ej, men om det åbenlyse bedrageri og den frihedsberøvelse der fandt sted – for det er i et demokrati, som det danske, både skamfyldt og uværdigt.
Men hvad mere skandaløst er, at regeringen hertil valgte at skyde samtlige kritikkere ned, ved at hævde, at de udviste usolidarisk adfærd og skabte unødvendig splid.
Derfor lyder min kritik af regeringen her heller ikke på, hvorvidt nedlukningen skulle have fundet sted eller ej, men om det åbenlyse bedrageri og den frihedsberøvelse der fandt sted – for det er i et demokrati, som det danske, både skamfyldt og uværdigt. Men hvad mere skandaløst er, at regeringen hertil valgte at skyde samtlige kritikkere ned, ved at hævde, at de udviste usolidarisk adfærd og skabte unødvendig splid.
I tider som denne hvor statens størrelse virkelig er til at tyde, findes der idealer i samfundet som unægteligt må være en mangelvare. Vi skal værne om borgernes frihed og ret til at tænke og forholde sig kritisk til staten. Vi må for alt i verden aldrig lade de liberalistiske idealer underminerer, da demokratiet og ytringsfriheden er grundsten i dét fundament, som vores samfund bygger på.
Vi må for alt i verden aldrig lade de liberalistiske idealer underminerer, da demokratiet og ytringsfriheden er grundsten i dét fundament, som vores samfund bygger på.
Nu står hele mink-industrien så for skud for det socialistiske jerngreb, og S-regeringen har trods manglen på en lovmæssig hjemmel, befalet alle mink og avlsdyr henrettet – syge som raske. Beslutningen blev ene og alene taget af Mor-Mette og hendes kompagnoner, og det absurde og illegitime angreb kan nu være dødsstødet til en branche, der i årtier har sikret gode arbejdspladser, og milliarder i dansk eksport. Hendes usømmelige overgreb blev heldigvis opdaget, men måske ikke i rette tid. Hvad end det var en politisk interesse, som man her prøvede at feje under gulvtæppet, eller ej, vides ikke, men det er absolut opsigtsvækkende, og endnu et udtryk for at magtfordelingen her i landet ikke længere er i balance. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har på vegne af regeringen nu givet en selvmodsigende, gennemhullet og smuldrende forklaring på, hvorfor regeringen handlede som de gjorde, men faktum er at der er blevet udøvet en statslig krænkelse på et erhverv, og det skal regeringen ikke slippe helskindet fra. Det er på tide at S-regeringen bliver stillet til ansvar for deres handlinger. Der kan unægtelig være andre løsninger end fuld ekspropriation, og dertil må man forvente, at det har konsekvenser for de ansvarlige ministre.
Derfor er konklusionen på statens handlinger ni måneder inde i Corona-krisen entydig. Der er under krisen i omfattende grad taget for mange paniske og hovedløse instrumenter i brug, og at disse oftest har været utilsigtede, og som trukket op af hatten. Nogle har vist sig at være forklædt, politisk propaganda, og andre har vist sig at være bedrageri eller i modstrid til lovgivningen. S-regeringen har på uheldigvis fået for meget magt, og denne DDR-lignende tendens må i højeste grad forkastes.
Regeringens overgreb mod uskyldige borgere handler ikke om, hvorvidt man er tilhænger af mink industrien eller ej. Den handler om, hvorvidt man støtter demokratiet og retssikkerheden i vores samfund. Det er på tide, at Mor-Mette giver afkald på den magt, hun og hendes kompagnoner har ladet danskerne lide under.
Lad magten tilkomme folkestyret igen.
