Debatter

Mette Frederiksens håndtering af Corona-krisen er til debat. Billede fra Statsministeriet.

LAD MAGTEN TILKOMME FOLKESTYRET IGEN 

Vi befinder os globalt i den mest omfattende krise siden 2007. Corona epidemien har haft sit greb om verden i snart ni måneder, og henover efteråret er smittetallene herhjemme for alvor begyndt at tage til. I krisetider som denne er det absolut nødvendigt med en regering, der udviser ansvarlighed og lederskab – og ikke lader borgere eller erhverv lide under enevældige og uhensigtsmæssige beslutninger.

Derfor må man forvente, at politiske interesser for en kort stund bliver lagt på hylden, og at de restriktioner og politiske tiltag der præsenteres, er truffet på baggrund af en bred enighed i Folketinget, et fagligt grundlag fra sundhedsmyndighederne og i henhold til Grundloven. På dén måde sikrer vi som samfund, at de nødvendige tiltag sker de nødvendige steder, tidspunkter og under hensigtsmæssige forhold. Dette er desværre ikke tilfældet herhjemme længere. Den nuværende S-regering har nu tilegnet sig så meget magt, at de udgør en større trussel mod borgernes frihed, og erhvervslivets rettigheder, end før set.


Den nuværende S-regering har nu tilegnet sig så meget magt, at de udgør en større trussel mod borgernes frihed, og erhvervslivets rettigheder, end før set.
Corona-virussen skal naturligvis indskrænkes og holdes i skak, mens der på højtryk arbejdes for at finde en præventiv vaccine. Det er derfor ligeså afgørende, at vi som borgere står sammen, og udviser samfundssind – men hvornår har dét, der nærmer sig et enevældigt og totalitært styre, været løsningen? Siden S-regeringen i marts fik hastebehandlet en epidemilov, der giver regeringen næsten ubetinget magt, har socialdemokratisk propaganda regnet ned over danskerne, og det er opsigtsvækkende og bekymrende, at majoriteten af befolkningen æder den råt.


Den bekymrende adfærd fra regeringen udpensles af flere partiformænd, herunder Alex Vanopslagh (LA), der på sin Facebook skriver, at:

"Den største fejl jeg har begået, i den relativt korte tid jeg har været i politik, var at stemme for regeringens epidemilov. Det var en enorm overreaktion og aldeles unødvendigt at give regeringen så meget magt og så vide beføjelser til at holde folketinget ud i udstrakt arm", Alex Vanopslagh (LA).

Bekymringen fra Vanopslagh er sig velbegrundet, for de efterfølgende konsekvenser af epidemiloven har været fatale. Informations-fattige og overflødige pressemøder er af og til blevet afholdt, udelukkende for at vi som borgere skal se, høre og skoles af vores øverste leder. I marts måned proklameres en nedlukning af landet, med argumentet om at det er en anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Denne omfattende nedlukning ramte institutioner, erhvervslivet og ikke mindst danskerne. Dette førte blandt andet til en alsidig økonomisk krise, der nu truer store dele af det danske erhvervsliv, og den danske økonomi.


Det viste sig dernæst, at anbefalingen aldrig nogensinde har fundet sted, hvilket også kom til udtryk, da samtlige ministre skole stå skoleret, og på mumlende vis ikke kunne forklare sig. Det var derfor enten et socialdemokratisk forsøg, fra ”Danmarks bedste statsminister”, som børnehavebørn kalder hende, på at stramme grebet om borgerne, eller blot et inkompetent og hovedløst skud i blinde, der kunne være undgået, hvis folkestyret havde haft indsigt i beslutningsfasen. Jeg erkender ganske vidst, at hurtige og handlekraftige beslutninger mod epidemien var nødvendige i februar, da vi dér kun besad en begrænset mængde viden om virussen, men der må og skal være ærlighed og gennemsigtighed for borgerne. Derfor lyder min kritik af regeringen her heller ikke på, hvorvidt nedlukningen skulle have fundet sted eller ej, men om det åbenlyse bedrageri og den frihedsberøvelse der fandt sted – for det er i et demokrati, som det danske, både skamfyldt og uværdigt.


Men hvad mere skandaløst er, at regeringen hertil valgte at skyde samtlige kritikkere ned, ved at hævde, at de udviste usolidarisk adfærd og skabte unødvendig splid.
Derfor lyder min kritik af regeringen her heller ikke på, hvorvidt nedlukningen skulle have fundet sted eller ej, men om det åbenlyse bedrageri og den frihedsberøvelse der fandt sted – for det er i et demokrati, som det danske, både skamfyldt og uværdigt. Men hvad mere skandaløst er, at regeringen hertil valgte at skyde samtlige kritikkere ned, ved at hævde, at de udviste usolidarisk adfærd og skabte unødvendig splid.


I tider som denne hvor statens størrelse virkelig er til at tyde, findes der idealer i samfundet som unægteligt må være en mangelvare. Vi skal værne om borgernes frihed og ret til at tænke og forholde sig kritisk til staten. Vi må for alt i verden aldrig lade de liberalistiske idealer underminerer, da demokratiet og ytringsfriheden er grundsten i dét fundament, som vores samfund bygger på.
Vi må for alt i verden aldrig lade de liberalistiske idealer underminerer, da demokratiet og ytringsfriheden er grundsten i dét fundament, som vores samfund bygger på.

Nu står hele mink-industrien så for skud for det socialistiske jerngreb, og S-regeringen har trods manglen på en lovmæssig hjemmel, befalet alle mink og avlsdyr henrettet – syge som raske. Beslutningen blev ene og alene taget af Mor-Mette og hendes kompagnoner, og det absurde og illegitime angreb kan nu være dødsstødet til en branche, der i årtier har sikret gode arbejdspladser, og milliarder i dansk eksport. Hendes usømmelige overgreb blev heldigvis opdaget, men måske ikke i rette tid. Hvad end det var en politisk interesse, som man her prøvede at feje under gulvtæppet, eller ej, vides ikke, men det er absolut opsigtsvækkende, og endnu et udtryk for at magtfordelingen her i landet ikke længere er i balance. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har på vegne af regeringen nu givet en selvmodsigende, gennemhullet og smuldrende forklaring på, hvorfor regeringen handlede som de gjorde, men faktum er at der er blevet udøvet en statslig krænkelse på et erhverv, og det skal regeringen ikke slippe helskindet fra. Det er på tide at S-regeringen bliver stillet til ansvar for deres handlinger. Der kan unægtelig være andre løsninger end fuld ekspropriation, og dertil må man forvente, at det har konsekvenser for de ansvarlige ministre.


Derfor er konklusionen på statens handlinger ni måneder inde i Corona-krisen entydig. Der er under krisen i omfattende grad taget for mange paniske og hovedløse instrumenter i brug, og at disse oftest har været utilsigtede, og som trukket op af hatten. Nogle har vist sig at være forklædt, politisk propaganda, og andre har vist sig at være bedrageri eller i modstrid til lovgivningen. S-regeringen har på uheldigvis fået for meget magt, og denne DDR-lignende tendens må i højeste grad forkastes.


Regeringens overgreb mod uskyldige borgere handler ikke om, hvorvidt man er tilhænger af mink industrien eller ej. Den handler om, hvorvidt man støtter demokratiet og retssikkerheden i vores samfund. Det er på tide, at Mor-Mette giver afkald på den magt, hun og hendes kompagnoner har ladet danskerne lide under.

Lad magten tilkomme folkestyret igen. 

Mikkel Stensbo Johansen

12/11/2020

DER SKAL BÅDE VÆRE PLADS TIL HÆNGEBRYSTER OG PUSH-UP

Jeg er feminist og det har jeg været siden jeg var gammel nok til at vide, hvad ordet betød. Det er egentlig noget jeg er stolt af, men det er ikke noget jeg smider i hovedet på andre til hverdag. Faktisk holder jeg altid lidt igen med mine holdninger og er altid utrolig påpasselig med ikke at bruge ordet feminisme, hvis jeg snakker med andre unge mennesker. Det er nemlig gået op for mig, at unge mennesker har en helt bestemt opfattelse af, hvad en feminist er. Man kan se på folk, hvordan de straks tænker ”lesbiske kvinder, med lange hår på benene” eller ”sure kvinder der hader mænd”.
Det er nemlig gået op for mig, at unge mennesker har en helt bestemt opfattelse af, hvad en feminist er. Man kan se på folk, hvordan de straks tænker ”lesbiske kvinder, med lange hår på benene” eller ”sure kvinder der hader mænd.


Jeg er ikke feminist fordi jeg hader mænd og da slet ikke fordi jeg har et ønske om at overtage verdensherredømmet. Jeg er feminist, fordi jeg finder det naturligt, at mænd og kvinder har de samme muligheder og rettigheder i et samfund. Fordi jeg mener, at kvinder skal have lov at have hår, som jo både er naturligt og helt normalt, på deres krop uden at blive kaldt ”ulækre”. Men samtidig skal kvinder også have lov til at klæde sig som sexsymboler, hvis det er det de lyster. Selvfølgelig er der noget dobbeltmoralsk og problematisk i at klæde sig letpåklædt og danse op af fyre og blive superfornærmede, hvis de rører ved en. Jeg vil bare mene, at det er endnu mere problematisk, at det er helt normalt for piger at blive raget på af fremmede i byen. Jeg vil vove den påstand, at det er noget størstedelen af pigerne på vores skole har prøvet og det er noget vi bare accepterer som en del af det at gå i byen. Jeg gik en dag gennem Odenses bymidte med min 14-årige søster ved højlys dag og en halvsnalret voksen mand tænkte, at det var okay at tage hende på røven. Det er da dybt problematisk, at det er en naturlig del af det at være pige.

Feminisme handler ikke kun om sure kvinder, der synes mænd er nogle svin. Det handler om, at vi skal skabe en verden, hvor der er plads til os alle sammen og hvor vi har de samme muligheder og ikke bliver behandlet forskelligt på grund af køn, hudfarve eller seksualitet. Som det så fint er forklaret i en artikel for videnskab.dk,
Går du ind for ligestilling mellem kønnene? Og mener du at mænd og kvinder er lige meget værd og bør have ens muligheder i samfundet? Så er du feminist.

For feminisme er ikke kun for kvinder. Det er for alle os, der går ind for ligestilling i alle livets henseender. Det handler også om, at mænd gerne må græde eller gå på barsel, hvis det er det de vil. Feminisme handler om tusind forskellige aspekter, men egentlig handler det jo bare om, at vi som mennesker bør behandle hinanden ordentligt.

Vi lever i en tid, hvor det er dem der råber højest eller er mest provokerende som får mest taletid og det er trælst, hvis det er de sure rappenskralder, der får lov at dominere mediebilledet. For der vil altid være nogle, der ønsker at tage tingene til det ekstreme, nogle som kan hidse sig op over piktogrammer i togvogne. Men der er altså også sådan nogle som mig, helt almindelige mennesker, der bare synes, at vi alle sammen skal have det godt.
Så vi er sgu slet ikke så skræmmende endda os feminister.

Katja Breckling Jensen

28/01/2019

FEMINISTER, TAG DE BH´ER I NÆGTER AT BRUGE, OG PROP DEM I KÆFTEN PÅ JER SELV

I alle vore debatter om #metoo, kend din krop og seksualitet bliver der ikke snakket om hvorvidt det er kvinder, der i virkeligheden undertrykker mænd. Feminister råber så højt om deres nyfundne selvindsigt, at vi glemmer, at kvinder faktisk ikke er det eneste relevante og undertrykte individ.

Den anden dag scrollede jeg igennem mit facebookfeed, og det første opslag jeg falder over, er et opslag fra Dansk Kvindesamfund. Opslaget handler om, at DSB har et piktogram i deres familiezone, hvor det er kvinden, der holder barnet og manden står ved siden af uden et barn på armen. Dansk Kvindesamfund har lavet et alternativ til det her familiezone piktogram nemlig et piktogram, hvor begge forældre står og holder et barn. Når jeg læser dette opslag, får jeg en stor lyst til at slå hovedet ind i væggen. Hvordan kan det være et problem, at der i DSB´s familiezoner er et piktogram af en familie, hvor det er moderen der holder barnet? Feminister er ekstremister, men feministers grundlæggende mål har altid været ligestilling mellem kønnene. Men er det ikke at tage det for vidt, når man ikke vil acceptere, at et piktogram viser et billede af en traditionel familie? Hvad bliver det næste, skal der ikke findes drenge- og pige toiletter, fordi kvinder skal have lov til at tisse, hvor de vil, om det så er på gulvet?

Feministernes mål er blevet mere og mere utydeligt igennem tiderne, hvor det en gang var ligestilling mellem kønnene de ønskede, virker deres ønske i dag mere som værende verdensherredømmet.
Kønspolitikken i forhold til ligestilling mellem kønnene, når det kommer til løn, barsel og hvor mange ”høje poster” der tildeles de forskellige køn, har vi professionelle folk til at tage sig af. Men selve kønspolitikken, når det kommer til det seksuelle, skal borgere selv ”tage sig af”. Og det er her det går galt, for jeg siger ikke, at der er totalt ligestilling på arbejdsmarkedet, men det er jo heller ikke det de fleste feminister, råber op om. De råber op om, hvordan det skal være tilladt at have hår på kroppen, og at kvinders seksualitet bliver undertrykt i forhold til mændenes. Selvfølgelig skal kvinder have hår på kroppen, hvis de vil, men jeg som kvinde er træt af konstant at se opslag om kvinder, der viser deres lidt for voldsomme hårvækst frem, for jeg synes ærlig talt, at det er ulækkert at se på.
Feminister har i årtier råbt op om, at kvinder ikke vil ses som et sexobjekt, men er det ikke, hvad vi ser mændene som, og er det ikke, hvad vi gør os selv til?

En ganske normal samtale mellem mine veninder og jeg kan gå på, hvilke fyre vi har været sammen med og hvor gode de var under selve akten. Når vi taler om dette, bliver drengene ikke beskrevet med ordene ”søde” eller ”flinke”, men nærmere med ord som ”lækre” og ”trænede”, for vi er oftest ligeglade med deres personlighed, vi har jo ikke sex med deres personlighed. To sekunder senere efter denne nedgørelse af drengene, kan jeg tage mig selv i at deltage i en samtale, om hvor fedt det er at sangeren Nikoline har udgivet sangen ”Sut min klit”; dobbeltmoralen længe leve!

Hvorvidt kvinder er et sexobjekt eller ej, diskuteres meget i medierne. Men kvinder gør sig selv til sexobjekter, vi spiller på vores seksualitet, og det er sådan, vi styrer verden og mændene.
Jeg er 17 år og går i byen hver weekend, hvis ikke flere gange om ugen. Hvordan mine jævnaldrende veninder og jeg gør dette, er ved at spille på vores seksualitet. Vi tager meget lidt tøj på og smiler sødt og flirtende (til den mandlige) dørvagt; det virker hver gang. Vi danser op af drengene i vores letpåklædte tøj inde på dansegulvet og bliver superfornærmet, når de så rører os. Men mon ikke vi selv lægger op til det. For er det ikke ligesom, hvis man direkte står op i ansigtet på en person og sviner dem til? Man beder selv om en flad!
Jeg mener, at vi kvinder har taget os den sociale samfundsmæssige offerrolle helt uden grund. Vi kvinder føler os pr automatik som ofrene og de forulempede i samfundet, men egentlig er det os, der så nemt med vores påklædning, styrer mændene.
De professionelle arbejder på at få mere ligestilling på arbejdsmarkedet, og feministerne sørger for den stigende seksuelle undertrykkelse af det mandlige køn. Så måske feministerne skulle til at holde kæft og lade mændene være mænd.

Af: Sandra Lynge Eriksen

25/01/2019

© Copyright 2020 SCT. KNUDS NETAVIS - All Rights Reserved

web page was made with Mobirise web template